Læsetid 3 min.

For tidlig afgang

I fjerde bind af Knausgårds store romanværk 'Min kamp' kommer unge Karl Ove igen og igen for tidligt. Det er ikke kun et problem for hovedpersonen, men for hele romanen
Det er den unge Karl Ove, man læser om i bind 4 — med særligt fokus på oplevel-serne med det modsatte køn.

Det er den unge Karl Ove, man læser om i bind 4 — med særligt fokus på oplevel-serne med det modsatte køn.

Ulrik Jantzen
26. august 2011

Knausgårds skildring af hverdagsliv nåede et foreløbigt højdepunkt i andet bind af Min kamp,hvor han beskriver sin rolle som mand og far i det helvede, som de skandinaviske velfærdsstater også har skabt for både mand og kvinde, hvor ligestilling ikke kun er fornuftig praksis, men også et tyranni, der dræber enhver spænding mellem kønnene.

I det forrygende andet bind er det især Sverige og svenske kvinder, der må holde for, men også på et større plan tegner han et bidende satirisk billede af det svenske samfunds misforståede godhed. Det gør både ondt og godt.

Men især er Knausgård mesterlig i de pludselige skift fra hverdagsliv til indbrud af filosofiske og især kunsthistoriske refleksioner. Her sker der for alvor noget i hans prosa. Disse brud er sammen med den originale sammenføring af forskellige og netop ikke kronologiske livsfaser det, der gør Knausgård så dragende.

Hans bøger løfter sig, når han dropper at fortælle Karl Oves livshistorie kronologisk, men springer uventet fra livsafsnit til livsafsnit. Hvert enkelt livsafsnit kaster et nyt og overraskende lys over de øvrige, når de ikke fortælles i livets rækkefølge.

Han er bedst, når han som æstetisk praksis ikke bare bliver en fortæller af sit eget liv, men også i kraft af kompositionen en fortolker.

Dermed er det også klart, hvorfor han i bind 4 ikke i samme grad som de foregående bind lykkes med projektet. Han svigter sin egen æstetiske praksis med brudt kronologi og falder tilbage i en mere traditionel fortælleform. Det må selvsagt være et bevidst valg fra forfatterens side, men ikke desto mindre udstiller lige præcis det den ellers mesterlige forfatters svaghed. Karl Ove Knausgård er ikke en stor forfatter, fordi han skriver skønt. Hans sprog er ikke forfinet og destilleret, men groft og råt. Man skal i romanens arkitektur holde af de store grove bjælker fremfor detaljernes fine snedkerarbejde.

I fjerde bind er Karl Ove efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejst til Håfjord i Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar.

Året i nord

Bogen skildrer et år i den nordnorske flække, fra han er 18 til 19 år. Han vil tjene penge, så han siden kan rejse og skrive. Man følger Karl Ove kronologisk, fra han ankommer til Håfjord og indtil afslutningen af skoleåret, hvor han får besked om, at han fra næste semester er blevet optaget på Forfatterskolen i Bergen, og hen over en sommer, der blandt andet bringer ham til Roskilde Festivalen. Karl Ove er jomfru, da han kommer til Håfjord, selv om han har løjet sig til en ganske betydelig seksuel erfaring, og er det faktisk også, da han tager derfra igen. Han har pæn succes hos kvinderne, men det kommer aldrig så vidt.

Unge Karl Oves store problem er, at han kommer for tidligt. Den går på ham, ofte allerede før han får bukserne af. Først i bogen sidste scene, i et telt på Roskilde Festival, lykkes det ham at være sammen med en kvinde.

Ja, det er faktisk det, bogen handler om. Der er godt nok også fine skildringer af livet og mennesker i Nordnorge, bogen handler også om de bøger, han læser, og hans første seriøse forsøg på at skrive, men det altoverskyggende emne er Karl Oves gevordigheder med egen seksualitet. I en grad så det nærmest er trættende.

Man genfinder den figur fra det foregående bind, som handlede om Karl Oves barndom og ungdom under påvirkning fra en autoritær far. Her havde Karl Ove meget let til tårer, og ved den mindste begivenhed løber tårerne ud af øjnene.

Her i fjerde bind er det så ikke længere tårerne, han ikke kan holde tilbage, men sæden. Man kan rose bogen for den ærlige og frygtløse selvfremstilling og selvudstilling, Knausgård igen praktiserer. Når det så er gjort, er umodenheden faktisk et problem, og den gælder både seksuelt og i forhold til skriverierne.

Umodenheden bliver her i fjerde bind til eksistentiel erfaring, men også i et vist omfang til æstetisk praksis. Den går på ham, før han virkelig formår at løfte dette livsafsnit til større format. Lige nu har vi bare en jævnt god roman, og i den målestok, han selv har lagt med de foregående tre bind, er det skuffende.

Karl Ove Knausgård gæster festivalen Verdenslitteratur på Møn 27.-28. august og Louisiana Literature 2. september

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu