Læsetid: 3 min.

Topfart og lavkomik

Ned i gear: Animationsselskabet Pixar holder ikke det tårnhøje niveau med 'Biler 2', der dog byder på masser af spredte seværdigheder
Med den aktuelle 'Biler 2' følger desværre et betydeligt lavere ambitionsniveau og betragteligt mindre (følelsesmæssig) intelligens, end vi kender fra tidligere Pixar-produktioner.

Med den aktuelle 'Biler 2' følger desværre et betydeligt lavere ambitionsniveau og betragteligt mindre (følelsesmæssig) intelligens, end vi kender fra tidligere Pixar-produktioner.

4. august 2011

Som tiden dog drøner af sted. Det er allerede et halvt årti siden, at Pixar gav den gas med Biler, der faktisk havde danske Jørgen Klubien blandt sine bagmænd.

I den 3D-toer, der nu er over os, er konceptet bi(l)beholdt: I stedet for menneskelige medvirkende er filmens univers befolket udelukkende af biler, der så til gengæld er antropomorfe, altså menneskelignende.

Man må antage, at det menneske, som den centrale figur Lynet McQueen (lyder bedre på originalsproget: Lightning McQueen) er opkaldt efter, er den fartglade filmstjerne Steve McQueen. I denne omgang er hans hovedrival den fallosformede italienske blærerøvs-racerbil Francesco, hvis sydlandske sexappeal går lige i strømfordeleren på Lynets kæreste Sally til Lynets store frustration, naturligvis.

Bondeknold på glatis

Filmens egentlige hovedperson er dog Lynets ven, den bulede og rustramte kranvogn Bumle (med stemme af Lars Hjortshøj), der har alle fire dæk solidt plantet i sin ydmyge landlige hjemegn. Da hans kronisk åbenmundede facon får vennen tilmeldt det stort anlagte Verdens Grand Prix, som skydes i gang i Tokyo, bliver Bumle en del af det lækkert klingende 'Team McQueen', der skal sikre Lynet sejren samt sætte Francesco på plads.

Men for det første er Bumle antitesen af en kosmopolit (eksempelvis kan han ikke kende forskel på wasabi og pistacieis, hvilket jo kan give problemer), og for det andet har han ikke det fjerneste begreb om etikette og den slags. Dette bringer snart hans succes- rige ven i forlegenhed, men Bumle må samtidig forsøge at navigere i en efterretningsaffære, som han uforvarende rodes ind i og næppe kan rode sig ud af igen.

Kort sammenfattet er Biler 2 i for høj grad skabt i Bumles billede: Allerede få scener inde står det klart, at den har et lavere ambitionsniveau og betragteligt mindre (følelsesmæssig) intelligens end Pixar-produktioner som eksempelvis WALL-E (2008) og Op (2009). Vist er der varme moraler om vigtigheden af venskab og mere miljøvenlige brændstofformer samt farerne ved overdreven forfængelighed (her udtrykt ved, at buler er noget, man skal bære med stolthed). Men den noget enstrengede Bumle-figurs prominente placering i handlingsforløbet medfører en overdosering af en bøvet form for humor, som man frustreres så meget mere over, fordi man er bedre vant. Der er ikke mange spor af den anderledes modne, raffinerede og ofte alvorsfulde, men aldrig kedelige tone, der prægede Pixars tidligere spillefilm.

Retro-æstetik på hjul

Biler 2 er imidlertid ganske leveringsdygtig i mindre og mere simple glæder, som når bilerne skal afklæde sig deres 'sko', dvs. dæk, for at komme gennem sikkerhedstjekket i lufthavnen.

Der er også vældigt smukke og udførlige skildringer af Paris, London og Tokyo med ræs over den japanske hovedstads Regnbue-bro som visuelt klimaks samt den til lejligheden opfundne italienske kystperle Porto Corsa.

Når det er sagt, er storbyerne næsten for troværdigt gengivet. Denne anmelder sad i al fald og savnede lidt naivistisk charme eller et andet greb, der på genrens præmisser kunne give en filmisk storbyoplevelse ud over det sædvanlige.

Den første films styrke var ikke mindst, at den turde være nostalgisk og sætte spørgsmålstegn ved den moderne livsstils effektiviseringsmani. I den anderledes bredtfavnende efterfølger ses nostalgien hovedsageligt i form af køretøjerne selv, som unægtelig er lækre at skue, især fordi mange af dem stammer fra en tid, hvor bilmodeller i langt højere grad end i dag fremstod som kunstgenstande i egen ret: Porsche 911, Citröen DS 19, osv.

Isoleret set er Biler 2 akkurat anbefalelsesværdig underholdning, men den mangler altså de dybe spadestik og den Pixar-magi, som forhåbentlig bare er på sommerferie for at lade batterierne op.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu