Læsetid: 2 min.

Ungdom og galskab

For tredje år i træk gæstede Baltic Youth Philharmonic København, og igen var det oplivende at opleve disse 100 unge musikere i aktion
9. august 2011

Tivolis Koncertsal var lørdag aften skuepladsen for et gæstespil, som det absolut er værd at berette om. På scenen sad Baltic Youth Philharmonic, et multinationalt orkester med knap 100 musikere mellem 19 og 30 år. Skandinaver, finner, russere, estere, letter, litauere, polakker og tyskere.

Og den fyldte sal talte for en stor del gråt guld, det er jo den generation, der over- vejende går til klassiske koncerter. De unge er konservatoriestuderende i deres respektive hjemlande, og de spillede tunge sager af Carl Nielsen og Sjostakovitj på højt professionelt niveau for til sidst at slå gækken løs i nogle usædvanlige encores. Det eneste, der manglede, var, at man havde åbnet balkonen og fyldt den med et publikum på musikernes alder. For koncerten var et gedigent lærestykke i, hvad unge talenter kan udrette sammen, når de stræber efter de højeste mål.

Kvindernes indtog

Grundlæggeren af Baltic Youth Philharmonic er Usedom Musikfestivalen, som er blevet afholdt de seneste 17 år på den tyske ø tæt ved den polske grænse. Visionen har været at trække på det rige musiktalent i de lande, der grænser ud til Østersøen (plus Norge), at skabe en organisme, der trænede de bedste unge musikere i førsteklasses orkesterspil og sende dem ud på koncert- turneer i nærområderne. Som fast ankermand valgte man den i dag 39-årige estiske dirigent Kristjan Järvi, kendt for at være innovativ og genremæssigt altædende. Altså ikke noget dårligt valg af en baltisk blæksprutte til at holde styr på 100 himmelstormere.

Tendensen har været tydelig ganske længe, men alligevel var det slående at bemærke den kvindelige dominans i en generation på vej som denne. Der var langt mellem de unge mænd på stolene i strygerkorpset, bortset fra kontrabasserne, og det fortsatte langt ind i blæsernes rækker, helt op til machoinstrumentet, basbasunen, der her blev trakteret med stor autoritet af en lille norsk jente.

Ramasjang og polska

Mikhail Simonyan, den unge violinstjerne fra Novo- sibirsk, var spydspidsen i Carl Nielsens violinkoncert. Det gjorde han teknisk blændende, især i de tre malabarisk vanskelige solokadencer, hvorimod Järvi desværre ikke havde held med at give et lige så fuldgyldigt og sammenhængende modspil. Også Sjostakovitjs 5. Symfoni led af en for easy goingorkesterledelse, og man sad og grundede over, at disse unge mennesker faktisk havde potentiale til at komme langt dybere ind i dette storladne opus. Men flot og smukt blev der ofte spillet, og den tyske solofløjtenists lysende klang vil man sent glemme.

Festen begyndte imidlertid, da den omtrent skulle være forbi, nemlig med ekstranumrene, hvor Kristjan Järvi fyrede godt op under sit band. Først et spøjst arrangement af den så bekendte Water Music, som ud fra støjniveauet kunne tituleres Händel goes ramasjang. Alle kom i arbejde, også de mange slagtøjsfolk, og de så ud til at elske det. Så blev tempoet sat op i den russiske dans fra Nøddeknækkeren, og her fik de tre trompetister fortjent en stormende applaus. Straks efter rejste en kvindelig violinist sig og lagde an til en sej svensk polska, som snart rev hele strygekorpset med og fik sat hele salen i svingninger. Ungdom og galskabhedder et gammelt dansk syngespil, og her fik vi kombinationen serveret på en ny måde.

 

 

Baltic Youth Philharmonic. Mikhail Simonyan (violin). Kristjan Järvi (dirigent). Tivolis Koncertsal den 6. august

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu