Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Don't Be Afraid of the Dark

Kultur
29. september 2011

Første halvdel af den tidligere tegneseriskaber Troy Nixeys gyserfilm, Don't Be Afraid of the Dark, der er skrevet og produceret af den mexicanske genremester Guillermo del Toro, er faktisk ganske glimrende. Her er stemning og uhygge – og en velkendt, men velspillet historie om en familie med problemer. Sally (Bailee Madison) hedder familiens lille, ikke voldsomt glade pige, som i det gamle gotisk udseende hus, hendes far og stedmor (Guy Pearce og Katie Holmes) er ved at sætte i stand, opdager nogle små bidske væsener fra det jordens dyb. Feer, gnomer, drillenisser – ukære kryb har mange navne, og de små sataner, der lever af børnetænder, udser sig Sally som deres næste måltid. Og som det så ofte sker, er det lige præcis i det øjeblik, hvor man for alvor får sat ord og billeder på de ugudelige væsener – familieproblemernes fysiske inkarnation – at Don't Be Afraid of the Dark mister pusten og bliver en mere traditionel og mindre spændende monsterfilm. Havde del Toro selv siddet i instruktørstolen, kan det være, at han ville have holdt igen og således bevaret uhyggen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her