Læsetid: 3 min.

Elefanten, der ville være en giraf

Kun et stenhjerte kan lades kold af filmen om Svend Auken
Kun et stenhjerte kan lades kold af filmen om Svend Auken
2. september 2011

Filmen indledes med, at Svend Auken stærkt sygdomsbesværet lader sig falde ned i en stol foran sit sommerhus, tørrer sit forpinte ansigt med en klud og siger:

»Nåeh, men det er jo en sørgelig historie.«

Men det er det lykkeligvis ikke. Tværtom er den dokumentarfilm, som hustruen, Anne Wivel, har lavet om den socialdemokratiske leders sidste fem leveår, en opløftelse. Et eksempel på åndens sejr over det skrøbelige legeme så længe det overhovedet kan gå.

Efter sit indledende hop mod den uundgåelige udgang, springer filmen tilbage til 2004, hvor Auken endnu tror, at lægevidenskaben har indkapslet hans prostatakræft.

Han og hustruen er i Afrika, hvor Auken skal tale i FN's miljøhovedsæde i Nairobi, Kenya. Auken er i sit es. Han kan sit miljø- og klimastof forfra og bagfra. Han er globalt respekteret for sin indsats som miljø- og klimaminister 1993-2001.

Barnet i Auken opsluges af de prægtige vilde dyr, som han beskuer under en biltur over savannen. De urysteligt traskende elefanter henleder hos tilskueren tanken på Auken selv.

Han er åbenbart selv bevidst om ligheden, for til kameraet siger han: »Jeg vil ikke være en elefant. Jeg minder om en giraf. En giraf, det vil jeg helst være.«

Jovist kan han være yndefuld, den lange lemmedasker, men nogen giraf er han sgu ikke. Han er og bliver en elefant. Når han tramper, gungrer det.

Forædlet skikkelse

Filmen dokumenterer, hvad de, der fulgte Auken i hans partilederår og nedturen derefter, kom til at ane. Det var rollen som global miljøpolitiker, der forædlede skikkelsen Svend Auken. Den ophøjede hans videbegærlige, rastløse og selvhævdende karakter til at træde i tjeneste for civilisationens overlevelse.

I filmens konfrontationsscene fra tv kommer Bjørn Lomborg til at fremstå som en orm, som Auken dårligt nok gider suge op i sin snabel.

Heller ikke den i mange sammenhænge sympatiske Connie Hedegaard når i nærheden af Aukens format.

Aukens storhed vokser, da han bliver bekendt med, at hans sygdom ikke er standset, men spreder sig. Hjertegribende oplever tilskueren, hvorledes blandingen af sygdom og behandling ætser sig ind på Svend Auken. Men han fortsætter, tilsyneladende yderligere motiveret. I valgkampen 2007 suser han rundt i regnvejr på sin gamle herrecykel. Flyver til Aarhus og Aalborg, fører kampagne på arbejdspladserne. Han deler roser ud med en begejstring for at opsluges i folkedybet, som kun få politikere inderst inde besidder. Auken synes at blive raskere af at bade i folket.

Indimellem er han ved at styrte af træthed. Hans træk dirrer af udmattelse. Men det er kun til hustruen og hendes kamera at han betror, hvor elendigt han har det.

Profetiske ord

Undervejs får han talt profetiske ord. Han er skeptisk over for mulighederne for succes ved den store klimakonference i København. Danmark er selv blandt hyklerne, påpeger Auken. Han nåede ikke at opleve konferencen, men at få ret.

Af filmen forstår man også, at Auken var livsnyder: Alt godt til ganen, dejlig lejlighed i København, klassisk sommerhus i Rågeleje, adgang til ferieboliger ved Middelhavet. En patricier født ind i det højere borgerskab. Men også en mand, der kan tale arbejdspladsernes sprog, så de brister i gråd og bifald derved.

Filmens sidste scene er den tydeligt svækkede Svend Aukens opildnende tale ved demonstrationen for de afviste irakere på Københavns rådhusplads i juni 2009.

Auken får kontrol over sin knækkede røst og erklærer:

»Giv os vort åbne, venlige og omsorgsfulde Danmark tilbage. Vis, at vi kan vise storsind, miskundhed og barmhjertighed uden hensyn til Gallup-tal og partitaktiske overvejelser.«

Kameraet panorerer ud over et publikum af mange hudfarver, der stærkt bevæget påhører ordene. Heriblandt denne anmelder, der var ude at rapportere Svend Aukens sidste appel og som endnu ikke har forvundet sin bevægelse.

 

'Svend'. En dokumentarfilm af Anne Wivel. Produceret af Barok Film med støtte fra Det Danske Filminstitut. Premiere 11. september.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu