Læsetid: 5 min.

Finsk kunst går med kniv

En håndfuld nydelige unge mennesker der er bange for at dø. De fleste er dog nok sjovere i en sauna end på en museumsvæg
En håndfuld nydelige unge mennesker der er bange for at dø. De fleste er dog nok sjovere i en sauna end på en museumsvæg
30. september 2011

Bedømmelse: 3/6 stjerner

Den pokkers nutid, alle de valg, al den støj, man glemmer jo helt, hvem man er!

Hans Rosenström byder velkommen med en lyd- installation hvor han zapper mellem kanaler, her er både lyde, alvorlige nyhedsudsendelser og paranoide oplæsninger.

Saara Ekström har fotograferet afskårne blomster, men hvor man normalt kun hylder deres skønhed, er de her fotograferet med stor dramatik. I En duft for tung, er det en orange lilje, der har kastet al værdighed over bord og ligner noget der står og tuder. Den er simpelthen fotograferet som en dødsdømt i stedet for det modsatte. Det er næsten hysterisk. Saara kan ikke bare nyde livet, når hun kun har det til låns. Hun kan se enden derude. Hendes vase er bestemt ikke halvt fuld.

Maria Duncker går endnu tættere på sin egen eksistens ved at afsøge grænserne for, hvornår man er levende, og hvornår man er død. Dynger af sne, der smelter, har menneskelige træk, og et ensomt monster kigger ud bag istapperne. På gulvet står en trækasse med en lille indbygget skærm, der viser detaljer fra kassen, søm, knaster og strukturer, der får den til at ligne en hovedperson fra en Disney-film. Man kan lige høre Duncker for sig, foran sine børn, »man ved ikke, hvad man har«, siger hun til dem, »og man ved heller ikke, hvad man får«.

Finsk kunst går med kniv, og den skærer sig for at føle sig i live. Når den finske kunst sveder, så ruller den sig nøgen i sneen. Den finske kunst tager ikke let på livet, tværtimod, det er kraftanstrengelser, der er udstillet på Ordrupgaard, det er stor alvor og stor mening.

Selv i Nina Roos' store gule malerier er det selve livet, der er på spil. En gul motorcyklist er malet på et gennemsigtigt lærred og spændt ud i lokalet, det handler om forholdet mellem dybde og overflade. Motorcyklisten kommer buldrende imod os, advarselslamperne blinker, det hele lyser gult, og så alligevel er han kun et strøg fra ikke at eksistere. Det er finsk. Man sidder hjemme i stuen og læser avis, da Alvar Aalto står op fra de døde, kommer ind gennem væggen og smadrer en vase i vindueskarmen. Man kigger måske op, men kun i et kort sekund, avisen læser jo ikke sig selv. Senere tager man i sauna, hvor man går amok og kaster med ting og ender med at klatre nøgen i træer. Der er ikke noget enten-eller for finnerne. Det er all in. Vodkaen skal ned, og livets spørgsmål er alt for store til ikke at blive stillet hver gang. Det er jo heller ikke et tilfælde, at Finland er hele verdens goth-navle.

Forfaldsæstetik

Marjo Levlin har filmet og klippet en ganske betagende 13 minutter lang film sammen om en rejse, hun har foretaget til en forladt fattiggård, hvor hun finder en cirkusartists efterladte ejendele. Artisten eksperimenterede med sort magi, og filmen bliver mere og mere skummel, imens snefnuggene daler indenfor. Det er forfaldsæstetik med en god snert uhygge. Det er melankolsk, mørkt og indadvendt, med fine detaljer som edderkoppelignende lys på vægge og snedækkede vindueskarme.

Men der er også en bagside ved den finske medalje. Lige så dejligt det er, at de udvalgte til Ordrupgaards Reflective Shadow-udstilling er så alvorlige, lige så tåkrummende er det også, når det ikke helt lykkes. Det er, som om de er bange for, at vi ikke skal forstå, at de er kunstnere, som om de bærer deres kollektive mindreværdskomplekser over at have været besat så mange gange uden på lærrederne.

Kim Simonssons keramikskulptur er eksempelvis total kitsch. En sexet mangapige sidder på hug på en hund. De er begge viklet ind i et net. Det er det store opgør, det er etik og moral og retfærdighed, det er et lille barn, der har fået røvet sin uskyld, og det er fuldstændig unødvendigt. Simonsson spiller på alle tangenter, han mangler kun at kaste blod ud over gulvet og at forme et dødningehoved et sted, så er teatersatiren kunst gennemført til UG med kryds og slange.

Kedelig på en god måde

Finsk kunst har helt sikkert redet på en bølge af succes. Om det automatisk gør alt, hvad der bliver skyllet op, interessant, er mere tvivlsomt.

Reflective Shadow er uden tvivl finsk. Det er de store monumentale spørgsmål, der stilles. Det er den skarpe kniv, der stikkes dybt ind. Men blodet kommer vi aldrig til at se sprøjte. Og det er et problem. Det sindssyge Finland har de ladet blive derhjemme. Det psykedeliske Finland med alle dyrene og afsondretheden er pist forsvundet til fordel for en god gang blæver. Finsk kunst har altid været kedelig, men på en svært original og udtryksfuld måde. Marjo Levlin har lidt fat i noget med sin forgængelige sorte magi. Men helt sort bliver det aldrig. Axel Antas har anbragt sig selv i pudsige situationer som i toppen af et træ og på en klippeskråning, hvorefter han har ladet sig indhylle i røg, men den slags event-koncepter bliver hurtigt meget afsenderorienterede, især på gruppeudstillinger, hvor man sjældent kan bidrage med et særlig stort antal værker.

Det er en okay udstilling. Men man undres over flere ting. Hvorfor skal et dansk museum lave den finske afgangsudstilling for kunstnere, der gerne vil ud i verden? Og når det nu er, hvorfor så ikke tage dem, der rent faktisk er unge, dem, der måske ligefrem eksperimenter eller i det mindste ikke er kedeligere end den ældre generation, der har kastet spotlyset på deres nation?

Ud over Saara Ekströms fotografier er H.C. Bergs rumballoner det eneste, der både ligner et bud på ny finsk international succes, og som trækker på noget hjemmefra. Berg har blæst ni balloner i glas, fyldt dem med sølv og spejlæg og monteret dem på en væg, hvor de spejler alt, hvad der sker i rummet. Det er udsyret og lokalt, men spejler noget universalt.

'Reflective Shadow' på Ordrupgaard, Vilvordevej 110, Charlottenlund til den 12. februar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu