Læsetid: 3 min.

Et folkeligt litteraturprogram

DR2's nye litteraturprogram, 'Tekst-tv', er folkeligt på en god måde. Man skal ikke forvente sig de store litterære åbenbaringer, men man kan lære en hel del om den effekt, litteraturen har på ganske almindelige danskere og det kan bestemt også være noget værd
20. september 2011

Tekst-tv, DR2's nye bud på et litteraturmagasin, vil være 'anderledes', 'energisk' og 'alt andet end støvet og højpandet'. Og det lever programmet, som havde premiere søndag aften, i den grad op til. Der skal nok være dem, der synes, at det er for poppet og fladpandet. Men hvis man smider fordommene og bare kigger med, så er det altså ikke nødvendigvis dårligt, at vi her får bragt litteraturen ned på jorden. Eller ud til folket, ligefrem, for det er præcis det, programmet gør. I første afsnit følger vi værten Alberte Clement Meldal rundt på Vesterbro sammen med den skandaleramte hjerneforsker Milena Penkowa. Temaet er bøger, som beskriver følelsen af at blive forladt. Og Penkowa blev en gang forladt af sin mand og har fundet trøst i Per Kirkebys Jeg er her endnu, som handler om dengang, han fik en hjerneblødning og blev forladt af sin kone.

Bedrager

Det er jo et statement at starte med Penkowa. Nærmest provokerende. Hun er jo en bedrager. Måske ligefrem kriminel. Hvorfor skal vi høre på hende? Men Alberte Clement Meldal får vendt det til noget positivt for programmet. Det er faktisk forfriskende. Programmet vil være anderledes, og så nytter det jo for pokker ikke noget at vælge Simon Kvamm. Man kan i det hele taget mærke, at folkene bag har gjort sig umage i deres valg. På den måde er Tekst-tv også langt mere ambitiøst end de tidligere kendte litteraturprogrammer, hvor man interviewer forfattere, fordi de er aktuelle og diskuterer bøger i en tilfældig sofa. Denne gang er der også tænkt over locations. Penkowa har ikke længere adgang til sine forsøgsrotter, så på et tidspunkt er de gået ind til en dyrehandel.

»Du har ikke nogen rotter derhjemme?«

»Nej.«

»Hvad med på loftet?«

»Nu er det jo et udtryk, der kan betyde mange ting,« svarer Penkowa og griner lidt anstrengt. Alberte Clement Meldal kommer også mere direkte ind på Penkowasagen, men stadig med litteraturen som udgangspunkt. Milena Penkowa har, da sagen stod på, genlæst Kirkebys bog om at blive forladt. Kirkeby følte, at det hele var skallet af. At han ikke længere var den, har tidligere var.

»Hvad tænkte du, da du læste det?« spørger Alberte Clement Meldal. Desværre svarer Penkowa ikke. Der kunne det ellers for alvor være blevet interessant, for vi er inde ved det, der er programmets styrke. Det siger noget om, hvad litteraturen gør ved os.

Læseklubben

I samme ånd er den fire mand store litteraturklub en slags videreførelse af Mads Brügger og Mikael Bertelsens Læseklubben Sundholm. Men hvor de havde hjemløse med, har vi her repræsentanter for middelklassen. Det fungerer mildest talt godt, igen fordi man har castet ordentligt. Det er i øvrigt langt mere interessant end DR2's Smagsdommerne, hvor det er kloge folk, der anmelder ting på middelniveau, fordi de ikke er mere eksperter end alle andre. Hvorfor så ikke tone rent flag og lade alle andre gøre det? Det er befriende. De litterære referencer er også nede på jorden: Erlend Loe. Jens Blenstrup. Lone Hørslev. Peter Plys. Bibelen. Tove Ditlevsen.

Man har sågar lavet en voxpop. Den bedste, der har været vist på tv i lang tid.

Savner man lidt substans? Ja, for pokker. Man får ingen nye litterære indsigter. Man bliver ikke klogere på de bøger, der optræder i programmet. Men man får et indblik i, hvad litteraturen kan og gør ved almindelige danskere. Og det er på ingen måde uvæsentligt.

 

 

Tekst-tv. DR2 søndage kl. 23.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Jeg er af den stikmodsatte opfattelse.

Fandt programmet kedeligt, unødvendigt, letbenet.

Alt for meget spildtid på gader og stræder, og skal det handle om almindeligheder som at blive forladt, burde der i det mindst være tale om dybere releksion og mere meningsfuld samtale end det, vi fik serveret her.

Ærgrede mig over ikke i stedet at have fulgt samtalen mellem Mikael Bertelsen og Helle Helle fra begyndelsen. Den genudsendes dog tirsdag på DRK.

Hvad er der blevet af Deadline 2. sektion og Jes Stein? I følge DR's hjemmeside holdes der sommerferie.

Birgitte Bartholdy

Jeg er heller ikke enig.
Det er helt i orden at ville peppe litteratursnakken lidt op, bare det sker med udgangspunkt i en brændende kærlighed til litteraturen. Her var udgangspunktet, at litteratur er kedeligt og stillestående, og derfor er vi nødt til at gå, larme, lave personer om til kartofler, finde på sjove baggrunde og klippe frem og tilbage hele tiden for at få folk til at blive hængende.
Hvorfor ikke blive ved Penkowa, der virkelig havde noget på hjerte, og gøre hende færdig, før det klippes over til læsegruppen? Og ja, ideen med rotterne var sjov, men gjorde det umuligt samtidig at koncentrere sig om, hvad hun rent faktisk sagde om bogen.
Jeg vil meget gerne høre, hvad almindelige læsere har fået ud af Siri Hustvedts bog, som gjorde et stort indtryk på mig. Men for pokker da, hvor er det uinteressant, hvad to purunge mænd mener om en bog, der i den grad er skrevet om og til lidt ældre kvinder.
I det hele taget er det besynderligt ikke at gå ud fra, at folk som udgangspunkt er ret vilde med og interesserede i bøger for at tænde for et litteraturprogram kl. 23 en søndag aften.

Utroligt, at man kan se SÅ forskelligt på et program! Jeg fandt "Tekst-TV" direkte fornærmende og nedladende i sin leflen for det smarte. Det var tydeligt redigeret ved, at man havde klippet samtlige optagelser i småstykker, puttet dem i en pose, rystet dem og hældt dem ud og så splejset dem sammen i den rækkefølge, de faldt ud af posen. Kameraføringen var som af en teenager med DAMP, der havde fået et videokamera i konfirmationsgave.
"Milena Penkowa, her er en bog om at blive forladt, du er jo også blevet forladt ligesom Medea og Æslet i Peter Plys. Hvad FØØØØØHLER du ved det?"
Vorherre bevares!!!

Maj-Britt Kent Hansen

En uge er gået, og nu har vi været i Blågårdsgade, spist falafel og kørt i s-tog.

Stakkels Bille August, der fyldte så lidt både fysisk og psykisk i dette indslag om faderfiguren.

Og anmelderne, der dog for visses vedkommende mente et og andet, men måtte udgøre staffagen i det, der mere en noget tekst-tv, mest af alt var billed-tv.

Kristian Rikard

Jeg ser ind imellem Babel på svensk TV, og foretrækker nok den mere afdæmpede form. Jeg er muligvis ved at blive gammel og vrissen før tid,
men grundlæggende handler det vel om, at det tager tid at læse en bog, og hvis den er værd at læse som litteratur betragtet, bør selv
programmets facon også afspejle dette.

Maj-Britt Kent Hansen

Programmet er stadig billed-tv. I går et meget kropsligt et af slagsen med (Bri)Gitte Nielsen i rollen som Pushkin-læser med mimik, gestik osv.

Der tales en del om identifikation i programmerne. Således mente Hanne-Vibeke Holst, som indgik sammen med tre andre forfattere i gårsdagens læseklub, at man skulle kunne spejle sig i værket. Og det kunne hun ikke i Pushkin. Lyder det ikke lidt kedeligt med sådanne spejlbilleder? Som om det bare drejer sig om bekræftelse. Egentlig var H-VN vist slet ikke til Pushkin, men delte alligevel topkarakteren fem ud.

Bekræftet i, at tekster ikke er noget, man tager så højtideligt, kan man dog blive. I går optrådte denne tekst om Nielsen på skærmen: "Ynglings [SIC!] tv-serie: Huset på Christianshavn".

I læseklubben har tidligere medvirket en "Tømmermester". Det er selvfølgelig bare sjusk, for uvidenhed kan der vel ikke være tale om?

Fik vi en brugbar introduktion til Pushkin? Nej, det gjorde vi ikke. Tekst er i det hele taget ikke det, der trykker udsendelsesrækken.