Læsetid: 3 min.

Fortællinger af den anden verden

Hvid magi i islandsk prosa
23. september 2011

Mellem træerne er titlen på Gyrdir Eliassons samling af 47 ganske korte noveller, som han vandt Nordisk Råds Litteraturpris for i år.

Og træerne er en betydningsfuld naturingrediens i disse islandske fortællinger, som foregår rundt om i småbygder og i hovedstaden Reykjavik, asp og lærk og birk med mere i lyse og dunkle lunde, som gerne kan byde på drømmefarlige uhyrer og gådefulde hændelser som i folkeeventyrene. Mørket er en næsten dominerende eksistenssfære, overgangsområdet mellem virkelighed og drøm, hvor så meget uforklarligt kan finde sted.

Hændelser i novellerne kan gerne tage udgangspunkt i hverdagens små miljøer, præcist registreret med ting og mennesker, familie og naboer. Ægteskaber spiller en underordnet rolle, nærmest som en ulejlighed, og kærligheden er demonstrativt fraværende i dette fortælleunivers, der fremføres afveks-lende af børn, han-, hun- og jegpersoner. Katte og især hunde er aktører, de sidste især med foruroligende egenskaber, forbundet med den anden, ukendte verden, som griber ind i vores forehavender.

De udspilles i reelle, men symbolparate landskaber, på kirkegården, på broen over en elv, med klippetinder inden for synskredsen eller på højsletten, i almindelige huse og mørke kældre. Som del af det moderne livs eventyr køres der meget i bil, mest i mørke, hvor lygterne skaber lysende spor i det ukendte, ildevarslende, men også skæbnefuldbyrdende i tilværelsens mønstre af tilfældigheder.

Tryllemagt

Egentlige lovmæssigheder markeres ikke, så hellere gådefulde konsekvenser. De understøttes af et righoldigt repertoire af litterære henvisninger, islændinge er store læsere, desuden af musikalsk akkompagnement af både klassisk og rytmisk musik. Déjà-vu-oplevelser hører med til repertoiret, følelsen af fremmedhed i det kendte, som når et maleri uforklarligt giver sig til at sive og flyde ud, når en ellers defekt kaffemaskine går i gang med at brygge ny vellugt sammen under indtryk af nabohusets to bratschister, der indsmigrende udfører Bob Dylans »One More Cup of Coffee«.

Kunstens tryllemagt er således stadig på færde. Den spiller også den frustrerede forfatter et puds i »Natte-skriverier«, hvor han i søvne på sengekanten nedskriver en roman, som han forbløffet læser om morgenen. Da han så ser, at hans kone giver sig til at læse den, kaster han den i ilden. Vi andre læsere må gætte hvorfor. Pointen er adskilligt mere underfundig end i kaffehistorien fra før, som er sjældent pedantisk.

Det gådefulde klæder Gyrdir Eliassons enkle, nøgterne sprogføring, som er fyldestgørende uden at fylde, og som kammerat Skyum har oversat til et drømmeskønt dansk. Nærmest hvid magi i modsætning til forfatteren i »Heksekunster«, der har forsøgt sig med sort magi og er kommet rigtig galt af sted.

»Manuskriptet, som var årsag til forsøget, smed jeg ud, og jeg har ikke siden givet mig af med at skrive poesi«.

Forsonende humor

Det er heller ikke ufarlige situationer, der opstår i novelle efter novelle, men de bliver stående på papiret og hænger i hukommelsen som stemning, når gåderne fortoner sig i den minimalistiske prosa, som finder sig til rette mellem Kafka og Borges og Hemingway og Islands fortælletradition for ikke at tale om Strindberg, der her i egen person ses fortabt i Ikeas indkøbshelvede, og Kipling, der med Rikki-Tikki-Tavi lægger motiv til historien om en dreng med øjenproblemer og syner af brilleslange gennem øjensalven.

Man kan blive bange ved synet af en stor hånd på natteruden eller en sær bille under flytning af møbler fra hus til hus. Gregor! kalder han den, med et blink til den litterære læser.

Tid opfattes som et rum i »Oprindelsen«, hvor en voksens erindring om den spædeste barndom aktiveres. Et apparat, der kan optage søvndrømme, er en anden måde at udvide dimensionerne på, især når det anbringes på hustruen.

»Tidens krumning« tillader oplevelse af et hus, som for længst ikke findes, men ses af en mand, der passerer broen over elven i en by, han gæster. Og som det hedder til slut: »Det suste lavt i rønnebærtræer og aspe i haverne«.

Det er, hvad der sker mellem træerne og mellem linjerne i den sært berigede virkelighed, som disse korte fortællinger fremmaner, susende lavt af ensomhed og savn af varme, dog tonet af en forsonende humor. Forståeligt nok, at den 50-årige forfatters bog kunne vinde Nordisk Råds Litteraturpris dette år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu