Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Den fuldkomne skønhed

DR VokalEnsemblet og Barokksolistene indviede Koncerthusets gæster i Monteverdis smukkeste værk på trods af tør akustik
Kultur
26. september 2011

Det er meget sjældent, men nogle gange findes der noget, der kun er smukt. Endnu mere sjældent vil det vare mere end fem minutter. Ofte vil man også føle, at skønhed ikke er nok. Monteverdis Mariavesper er lidt af et religiøst mysterium, fordi det er halvanden times transcendens til en verden af ren skønhed uden mangler.

Monteverdis blomstrende aftenmesse for den skønne jomfru har kun messen som skelet. Resten er tilsatte inspirerede satser fra en overflod af musikalsk idé- rigdom. Det er musikalsk eklektisme, ligesom den dyrkede helgen også er udskiftelig, og musikken også kunne passe på andre helgener og rummer i sit hele kun én stor gestus, der bekender sig til én dyb følelse af skønhed.

Musikken er komponeret til det venetianske kirkerums hvælvinger og kroge og omsluttende univers. Altså er en opførelse i Studie 1 i Koncerthuset selvsagt i stil med en unplugged rockkoncert. Til gengæld fik alle DR-gængere endelig en eksklusiv koncert med DR-vokal- ensemblet. Salen var ganske proppet, og folk var musestille og fordybede.

Håndfast direktion

Olof Boman ledte DR Vokal- Ensemblet og Barokksolistene sikkert gennem storværket. Det var håndfast og uden vaklen og hang sammen fra ende til anden. Professionelt, må man kalde det, og det passede til den tørre akustik. Det er svært at sige, om Boman havde udviklet musikken anderledes, hvis han havde haft kirkerummets muligheder, men Bomans stil er under alle omstændigheder mere russisk-ortodoks eller Bach-germansk end katolsk liflig. Og det er selvfølgelig synd. Både for musikken og for sangerne, hvis stemmer syntes at blive begrænset både af akustik og håndfast direktion.

Helt overordnet kan man sige, at i denne musik er dissonans jo ikke lidelse, men berøring og sanselighed, men den glæde nåede man ikke frem til blandt de mange rynkede øjenbryn. Det ændrer ikke ved vellyden og de mange flotte sanger- præstationer og ved, at det var imponerende kæmpet af et kor, der til daglig må favne mange stilarter og ikke er et barokensemble. Monteverdis stil indeholder et væld af forsiringer og triller og udfordrende stemmebrug, og rigtig meget lykkedes, og selv når det ikke lykkedes, satte man pris på kampen.

Tenoren Anders Jerker Dahlin tog sig af de solistiske partier med smittende koncentration. Hans latin er flydende og sproget sanseligt og den musikalske vilje gennemtrængende. Ikke mindst i ensemble med korsolisterne udvikledes momenter af musikalsk velvære, og Monteverdis erotiske stemmeblanderi blev ikke forsømt.

En rigdom

Barokksolistene, der er fremragende musikere på originalinstrumenter samlet og ledet af violinisten Bjarte Eike, opretholdt en blomstrende og forførende stil inden for Bomans rammer. Musikalske højdepunkter var at høre samspillet i musikergrupperne, som hver især stod stærkt og med overbevisende kvalitet i deres spil. Violinernes duetter, de tre basuners samspil, de hårdtarbejdende fløjter. Uden at være et stort orkester formåede Barokksolistene at fremstå som en rigdom.

Ølmusik

Efter koncerten var der Alehouse-jam i Foyeren. Et koncept udviklet af Barokksolistene med et Nachspiel af engelsk spillemandsmusik, der nydes bedst med en øl i hånden. Vist nok fra Purcells hånd fik vi fra tre vokal- ensemblemedlemmer en fin lille terzet, der handlede om Cecilia, der skulle lære at trille på lange tone, den med prikken, og lover sin cembalolærer, at hun nok skal huske at ryste »the long prick«. Det havde så været aftenens tema mere eller mindre, hvor godt det lykkedes de forskellige sangere at ryste den. Men sikkert er det, at folk nok fik lyst til at forfølge vokalensemblet til deres koncerter i Christians Kirken, og at endnu flere blev indviede i Mariavesperens skønhed. Wagner synes lille i dette univers.

 

Koncerthuset, Koncertsalen. DR VokalEnsemblet. Barokksolistene. Olof Boman (dirigent). Anders J. Dahlin (solist). Claudio Monteverdi: Maria Vesper

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Salen var ganske proppet..." anfører recensenten, hvilket er løgn. Desværre, for opførelsen af dette vært var af største lykke og skønhed. Hele tilskuerområdet bag orkesteret var ubesat.