Læsetid 3 min.

Hamlet som en joke

Århus Teaters Hamlet skaber kun flade grin blandt tilskuerne. Men de svenske skuespillere Jonas Karlsson og Marie Richardson er skønne som Hamlet og Gertrud
Jonas Karlsson er en forrygende Hamletcharmerende, intens, overlegen. Men på Århus Teater er han anbragt i en forestilling, der dolker ham allerede i prologen.

Jonas Karlsson er en forrygende Hamletcharmerende, intens, overlegen. Men på Århus Teater er han anbragt i en forestilling, der dolker ham allerede i prologen.

Rasmus Baaner
27. september 2011

Ha ha. Hamlet egner sig ikke som revy. Det er nu bevist, efter at Århus Teaters direktør, Stefan Larsson, har gjort forsøget. Jovist, revytolkningen og dens selvfede metakommentarer får folk til at grine. Men indlevelsen og smerten ved tragedien forsvinder.

Hvorfor egentlig spille Hamlet, når man helst bare vil gøre grin med »To be or not to be« og »The rest is silence«?

Måske har Stefan Larsson ikke kunnet modstå fristelsen, fordi han har fundet den helt perfekte Hamlet-skuespiller: Den 40-årige svensker Jonas Karlsson, som er lynende begavet, overvældende charmerende—og en gudbenådet performer, som publikum elsker fra første glimt.

Men publikum elsker ikke nødvendigvis forestillingen. For i Århus er Hamlet bare en joke.

I det ydre ligner forestillingen en Berliner-forestilling, der har forvildet sig til Århus i forsøget på at nå frem til Dramaten for at imponere ...

Søm og morgenkåbe

Den svenske scenograf Jens Sethzman har skabt tre bombastiske aluminiumsvægge (aldeles som scenografien til Fanny og Alexander, bare i metal). Han har skovlet fem tons søm ind på gulvet i bunker, og han har hængt en dødsstjerne i loftet, som ligner en parodi på von Hornsleths Deep Storage Project i Marianergraven.

Desuden har han stillet et stort bord langs bagscenen og stole rundt om det, lige som hos Stefan Larssons idol Ingmar Bergman. Men hvor Bergmans stoleaktører blev spillevende, så bliver stolespillerne her bare til omklædningsmarionetter.

Kostumedesigneren Nina Sandström har fulgt den tyske grimhedsæstetik. Signe Kærup Hjorts intense Ophelia har fået lægget nederdel, slips og knæstrømper, så hun ligner en blanding mellem en kostskolepige og en spejder og Niels Ellegaards morsomme Polonius har fået en klovnekrave, så han ligner en nar. Kim Veisgaards drukmås af en Claudius er iført morgenkåbe med påsyede glasperler og afmonteret potens. Det er en ynk.

Kun dronning Gertrud er fejende flot i rød silkekjole og broderet silkemorgenkåbe med indkig til tyll og organza under skørtet. Den svenske skuespillerinde Marie Richardson har en naturlig skønhed og en herskerindeautoritet, som selv kostumedesigneren har måttet underlægge sig.

Men instruktøren har ikke formået at sætte hendes Gertrud i spil over for Claudius. For Kim Veisgaards kroneraner er ingen macho. Han er kun en drukfældig bamse, der kravler rundt med en flaske langs væggene.

Ikke én gang rører Claudius ved sin labre brud, til trods for at han jo netop har myrdet sin bror for at kunne score hende og dermed udleve sin liderlighed for både sex og magt. Og dér står Marie Richardssons Gertrud, smukkere end smuk, med rødt hår sat op til narrestreger med fiffigt indflettet grå enkehårlok. Forført, men urørt.

I stedet har Stefan Larsson gjort Hamlet-historien til et opgør mellem mor og søn. Her lykkes noget. Når Marie Richardson og Jonas Karlsson holder om hinanden i fortvivlet omfavnelse, mens de forsøger at nå ind til hinanden, så løfter forestillingen sig og bliver interessant. Her er en kamp mellem kærlighed og pligt, som kæmpes mellem nænsomme hænder og ømme stemmer. Her er nærvær og her udspilles Hamlettragedien i koncentrat. Her er instruktionen ærlig. Men kun et par minutter så bliver alt til ydre revy igen.

Ellegaard som joker

Desværre skaber de to svenske skuespillere også en frygtelig kontrast til de danske ensemblespillere, som ikke er gode nok; Rosenkrans og Gyldenstjerne er parodier uden diktion.

Nuvel, Niels Ellegaard kan sagtens stå distancen, men fordi han skambruges som evig joker, så udvandes både hans Polonius og hans graver.

Og selv om Signe Kærup Hjort har en stærk fremdrift som Ophelia, så har instruktøren gjort hende til en hårspændeindbundet dukke i hænderne på en kynisk far, som hun oven i købet skal græde mere over, end hun græder over Hamlet. Kun Bue Wandahl har roen og stemmens kraft, så hans Horatio danner værdigt par med Jonas Karlssons Hamlet.

Så hvad skal man sige? At Stefan Larsson har haft alle muligheder for at ramme hovedet på Hamlet-sømmet og skabe Danmarks hotteste opsætning, siden Nicolas Bro løb ind som samfundsstormer i Alexander Mørk-Eidem og Christian Friedländers fortolkning ved Skuespilhusets åbning i 2008.

Men at Larsson i stedet har valgt at bruge millionerne på at lave en Øresundslokal revy i Århus. Ha ha.

 

 

Hamlet. Frit efter William Shakespeares tekst. Dansk oversættelse: Niels Brunse. Svensk oversættelse: Ulf Hallberg. Bearbejdelse og iscenesættelse: Stefan Larsson. Scenografi og lys: Jens Sethzman. Kostumer: Nina Sandström. Århus Teater til 22. okt. www.aarhusteater.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu