Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Kender du den om myren og græshoppen?

Eller kender du bedre den om Østerbro-manden og thaipigen? Pointen er den samme: Den rige udnytter den, der ingen mad har. Velkommen til overleververdenen i Jacob F. Schokkings følehornspræcise 'Den Gyldne Drage'
Eller kender du bedre den om Østerbro-manden og thaipigen? Pointen er den samme: Den rige udnytter den, der ingen mad har. Velkommen til overleververdenen i Jacob F. Schokkings følehornspræcise 'Den Gyldne Drage'
Kultur
14. september 2011

For iscenesætteren Jacob F. Schokking er scenekunsten tydeligvis dødelig alvor. Og i teatrets nyeste forestilling, Den Gyldne Drage, er det uligheden mellem den rige, vestlige verden og den fattige, asiatiske verden, der er i fokus. Den tyske dramatiker Roland Schimmelpfennig ville dog nok selv fremhæve stykkets fabel om myren, der samlede forråd, og græshoppen, der ikke gjorde det og om græshoppen, der derfor måtte underkaste sig myren totalt; også selv om det kostede den mere end et følehorn. Den nu 43-årige Schimmelpfennig var også dramatikeren bag Mand Møder Kvinde med Trine Dyrholm og Jesper Lohmann for tre år siden på K2 og bag Den Arabiske Nat på Husets Teater tilbage i 2004. Schimmelpfennig kan noget med gentagelser. Små, ubetydelige sætninger, der konstaterer det, der er ved at ske på scenen. I Den Gyldne Drage lyder en replik: »Han har ondt«. Straks gentages den i næste replik: »Drengen har ondt«. Og ganske rigtigt: På scenen sidder så en dreng i silhuet og tager sig til sin tand... Men drengen viser sig at være illegal indvandrer og har ikke mulighed for at gå til tandlæge. Så hvad gør hans kolleger på den lille 'thai-vietnamesisk-kinesiske fastfoodrestaurant'?

Trafficking i lys

Så er handlingen i fuld fart i dette tragiske miniportræt af en af klodens identitetsløse fattigdomsflygtninge. Men stykket forstørrer samtidig sig selv i et smertende symbol på hele verdensubalancen, hvor slavearbejde og trafficking ikke længere er tabu, men selvstændige verdensøkonomier, som vi åbenbart antager for uundgåelige. Dette underverdenshelvede er i Schokkings iscenesættelse blevet til det mest oplagte animationsteater. Fem sortklædte skuespillere træder ind og ud af rollerne som bødler og ofre, mens de stiller sig mellem Schokkings ydmyge køkkentaburetter og Peter Plesners ufølsomme lysstråler og et utal af videoprojektioner på scenens uigennemskuelige glidevægge. Jakob Thorbek har skabt meddigtende videoprojektioner af restaurant Den Gyldne Drage og af floder fjernt herfra, men også af luderhummere så ækle, at kvalmen slår sammen om tilskueren. Imens piner FM Einheits musik sig raffineret ind på tilskuerens krop, så lydene langsomt bliver mere og mere uudholdelige. Her vrænger enhver vals ad verdens fortabte dansende ...

Fantastisk ung

Holland Houses ensemble er igen sammensat med Schokkings umiskendelige sans for kontraster. Og så har han konsekvent sat spillerne til at spille 'modsat' deres egen skikkelse. Den charmerende, gråstænkede Kristian Halken spiller derfor den mest uimodståelige unge pige 'hun er fantastisk ung, og hun er fantastisk smuk' og den drengede Andreas Berg Nielsen spiller ældre end nogen oldefar. Den skønøjede og blødstemmede Solbjørg Højfeldt spiller fordrukken købmand, den frejdigt naive Tilde Maja Fredriksen spiller drengen med tanden og et orange silketørklæde gør Troels Lyby til den mest drømmende stewardesse; uden tørklædet er han kun ren skruppelløshed eller liderlighed. Alt i alt fem musikalske, æstetiske og præcise spillere, der kan lade en hel verdens smerte glide gennem deres kroppe, så nerverne svirper hos tilskuerne, som om vi fik stød.

Verden i en fortand

Hvem der ellers kunne lave teater om en enkelt fortand og dermed om hele verden? I dagens Teaterdanmark har jeg ikke andre bud end netop Holland House, selv om flere andre også har påtaget sig samvittighedsteatrets forpligtelse. Camp X havde fat i au pair-systemets forløjethed med Vivian Nielsens Hush Little Baby, Odin Teatrets Ur-Hamlet lod Kronborg blive oversvømmet med fattigdomsflygtninge, Teater O skaber traffickinggys med happy end i 360 grader og både Det Kgl. Teater og Århus Teater prøvede kræfter med Astrid Saalbachs beske ambassadeparodi Rødt og Grønt. Senest har Mute Comp. genopsat sin hårdtslående danseforestilling Knock on Unpainted Wood om traffickingens ofre og om kunderne.

Men Den Gyldne Drage samler tilsyneladende helst alle ulighedsaspekter på én gang. Alligevel er Schimmelpfennigs fabel om myren, der samlede forråd, og græshoppen, der ikke gjorde det, noget af det ondeste ved forestillingen. På overfladen en banal parallelfabel om fornuft. Men i virkeligheden en brutal historie om at tiltage sig retten til at udnytte andre i fornuftens og flidens hellige navn. Med voldtægt og drab som uundgåelige misbrugsformer...

Og dog sidder man som tilskuer på Husets Teater og morer sig. Hulker af latter over Schokkings gakkede indfald. Undrer sig en smule over, hvor lille betydning 'medfølelse' har i verden. Men fniser så prompte over de vanvittige menuopremsninger, når kunderne i Den Gyldne Drage har bestilt endnu en nudelret med kokosmælk og citrongræs. Samtidig gruer man for at se sig selv i spejlet. For hvad med den dag, hvor man selv konstaterer to spæde græshoppefølehorn...?

 

 

Den Gyldne Drage. Tekst: Roland Schimmelpfennig (2009). Oversættelse: Karen-Maria Bille. Iscenesættelse og scenografi: Jacob F. Schokking. Musik: FM Einheit. Video: Spild af Tid ved Jakob Thorbek. Lys: Peter Plesner. Holland House på Husets Teater på Halmtorvet. Til 15. oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og er asiaterne nu så fattige igen; det går da vist udmærket i Kina, såmænd også i Vietnam, og ganske godt i Kambodja og Thailand. Og helt forrygende i Sydkorea.

Bare fordi man er asiat, dvs, fra Thailand er man altså ikke nødvendigvis fattig...

Og en illegal indvandrer fra Thailand....

?