Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Det lover mere end godt med ung tjekke som musikchef for Operaen

Med kun 30-årige Jakub Hrusas kyndige dirigentstok er der mulighed for noget ganske anderledes i operahuset
Kultur
1. oktober 2011

Det Kgl. Teater går en anden vej end DR. I foråret bekendtgjorde mediehuset den 78-årige spanier Rafael Frühbeck de Burgos som ny chefdirigent for Radiosymfonikerne fra 2012. I går kom så den længe ventede afsløring af Operaens nye musikchef fra 2013. Det blev den 30-årige tjekke Jakub Hrusa. Begge er internationale navne på to forskellige måder, den farverige spanier har fremtiden bag sig, mens tjekken efter alt at dømme står foran en stor karriere.

På gårsdagens pressemøde blev Jakub Hrusa budt velkommen af ledelsen og et stort kontingent af medarbejdere: kapelmusikere, korsangere og solister. Alle så mere end almindeligt tilfredse ud, måske fordi man i denne trængselstid virkelig behøver en succeshistorie, som den unge tjekke synes at kunne levere. Operachef Keith Warner fortalte, at der havde været 148 ansøgere til stillingen. Otte kom til samtale, tre blev tilbage, og valget faldt til sidst på Hrusa, fordi han indfriede de ønsker, man havde sat sig på forhånd. Også fordi tre af vor tids store operadirigenter havde peget på ham.

Jakub hvem?

Den Kgl. Opera kender Hrusa fra én produktion i foråret, Musorgskijs Boris Godunov, og dét møde har åbenbart overbevist begge parter om, at der er noget mere langvarigt at bygge på. Jakub Hrusa har allerede samlet sig en imponerende international erfaring på podiet og i orkestergraven, men det er sådan set ikke så bemærkelsesværdigt. Det vrimler faktisk med unge dygtige dirigenter. Det afgørende må være, om Hrusa og danskerne passer sammen, om de deler samme høje arbejdsmoral, om de kan løse de interne konflikter, der vil opstå undervejs.

Den tidligere musikchef, Michael Schønwandt, gjorde det godt, det må vi ikke glemme, men med Jakub Hrusa er der mulighed for noget ganske anderledes i operahuset. Man kunne håbe på et partnerskab, der bringer både Hrusa og især Det Kgl. Kapel helt ud i solen. Det skete i 1980'erne i Birmingham og Oslo med to unge dirigenter, som senere blev verdensnavne: Simon Rattle og Mariss Jansons. Jeg spurgte engang Jansons, om det ikke kunne ske i København, som han kender rigtig godt fra sin tidlige karriere. Selvfølgelig, svarede han, musikerne skal bare ændre sig og få den rette indstilling.

Ydmyg ung mand

Jakub Hrusa beskrev Det Kgl. Kapel som et orkester med en varm klang og med exceptionelt gode solister i de forskellige grupper. Han kunne ønske sig en større stilistisk bevidsthed, og det vil han arbejde på. Ligesom han ønsker at give betydeligt flere filharmoniske koncerter, end det er tilfældet nu. Vigtigt for ham var det at mærke orkestrets arbejdsiver. Han satte også i udsigt, at han ville bruge sit netværk til at invitere store dirigentkanoner til København — alt dette lyder jo som den rene englesang, hvis og såfremt der overhovedet bliver penge til det.

Hverken Keith Warner eller Jakub Hrusa ville løfte sløret for de repertoireplaner, de har lagt, men ud fra Hrusas generelle præferencer kan man slutte sig til, at linjen fra Holten-Schønwandt-æraen i det store hele bliver videreført. I 2013 fylder Verdi og Wagner 200 år, Britten 100 år — det vil sætte sine spor, lovede de begge. Dansk musik kender Hrusa ikke noget videre til, men er klar over at det bliver et pensum for ham også. Han var i det hele taget en sympatisk og lavmælt ledertype at lytte til — med en god portion ydmyghed over musikken. Og han vil tilbringe seks måneder om året i København, når han tiltræder — det lover mere end godt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her