Læsetid: 4 min.

Jo mere lighed i et samfund, desto mere rigdom

Ny bog viser med masser af dokumentation, at det gavner såvel fattige som rige, at der kommer større lighed. Såvel fattige som rige vil leve længere, om end de fattige absolut får en større fremgang
14. september 2011

Større lighed er til gavn for alle. Så derfor stil krav om større lighed i alle lande. Det må være konklusionen efter at have læst bogen Lighed, Hvorfor alle klarer sig bedre i mere lige samfund af Wilkinson, R og Picket, K:

Bogen har en imponerende samling af data og sammenligninger på tværs af lande, som viser, at et mere lige samfund klarer sig bedre. Der er mindre kriminalitet, folk lever længere og folk har mere tillid til hinanden.

Større lighed går dermed hånd i hånd med en række aspekter af positive træk ved et samfund for de fleste mennesker. Dermed bliver det helt afgørende for samfunds udvikling deres evne til at sikre en høj grad af lighed. Det bliver faktisk vigtigere end investeringer inden for enkelte velfærdsområder, specielt når vi ser på det lange sigt.

Der er så mange og klare sammenhænge mellem lighed og meget forskellige samfundsmæssige elementer, at de er svære at overse. Bogens tal viser også, at det gavner såvel fattige som rige, at der kommer større lighed. Såvel fattige som rige vil leve længere, om end de fattige absolut får en større fremgang.

Et mere lige samfund har mindre kriminalitet, og dermed vil der i et mere lige samfund kunne spares penge på at holde fængsler, politi etc. i gang, som så kan bruges på andre områder.

Sundhed og børn

Bogen ser især på emner relateret til sundhed (såvel mentalt som fysisk), detaljeret på fedme, uddannelsesniveau, vold, social mobilitet etc. Den gør den ved en række objektive målte faktorer og på tværs af 23 rige lande i Europa, USA, Canada, Australien, Japan, New Zealand og Singapore.

Bogen rejser omend mere indirekte også nogle interessante spørgsmål. Det ser eksempelvis ud til, at hvis børn bliver bevidst om, at de sammenlignes med andre, klarer de, som er placeret dårligere i det sociale status hierarki, sig dårligere.

Der vil derfor være en mulighed for, at de klarer sig bedre, hvis de er sammen med ligestillede. Eksempelvis integration mellem etniske danskere og indvandrere i folkeskolen kan måske endda dermed vise sig at skade visse børns udvikling.

Bogen har også eksempler set fra andre undersøgelser, der viser, at det er i børnenes første år, at der skal skabes tillid, tro på muligheder og være eksempelvis bøger og aviser i hjemmet. Social kapital er vigtig for børns udvikling. Det betyder endvidere, at der er brug for i langt højere grad at sætte ind i børns første leveår, og at det senere kan vise sig endog meget vanskeligt uanset, hvor mange penge der bruges at ændre herpå.

Hvis det er graden af lighed, der spiller en rolle for folkesundhed og får os til at leve længere, kommer der måske ikke så meget ud af kampagner for bedre livsstil og forebyggende sundhedsindsats ude i kommunerne? Det er et andet interessant spørgsmål at rejse. Bogen er ikke særlig præcis med, hvordan den større grad af lighed skal skabes, og om der er bestemte niveauer, som er vigtige, eller om der kan opnås yderligere gevinster for de mest lige lande ved at øge ligheden endnu mere.

Vi er de rigeste

De nordiske lande og Japan ligger godt i undersøgelsen. Dermed bekræfter bogen også, at den nordiske velfærdsmodel har haft stor betydning for, at vi stadig er blandt verdens rigeste lande, og at skabelsen af større ulighed næsten kun vil medføre, at vi som samfund bliver fattigere på længere sigt.

Øget ulighed vil dermed være skadelig og det uanset på hvilken måde den kommer.

Der er en beskrivelse i bogen, om at større lighed kan nås gennem klassiske velfærdsstatslige elementer som offentlige udgifter og indkomstoverførsler samt skatter og afgifter. Men der peges også på, at der ved at påvirke normer for lønninger, så graden af ulighed fra arbejdsmarkedet begrænses. Et loft over lønninger, så eksempelvis en leders løn kan kun være så og så mange gange større i forhold til lønnen for de ansatte, vil være en mulighed. Derimod forekommer elementer fra diskussionen om demokratisering af erhvervslivet i form af økonomisk demokrati være ude af trit med, hvordan udviklingen har været de seneste 20 år. Det var mig en fornøjelse og inspirerende at læse bogen, som sætter nye tanker i gang, samtidig med at den viser, hvorfor den danske og nordiske model har mange styrker, især hvis den fastholder fokus på velfærd.

Den kan forhåbentligt hos mange bidrage til overvejelser om, hvad der er vigtigt for det danske samfunds udvikling, og at den danske velfærdsstatsmodel med dens historiske ambitioner om et lige samfund faktisk har bidraget til, at vi i dag er et af verdens rigeste lande. En nedbrydning af velfærdsstaten vil dermed kunne underminere vores langsigtede muligheder.

 

Wilkinson, R og Picket, K: Lighed, Hvorfor alle klarer sig bedre i mere lige samfund. 349 kr. Informations Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thorbjørn Thiesen
Thorbjørn Thiesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Interessant, men meget som jeg havde forventet. Men det er godt at få sat noget dokumentation og perspektiv på alt det forp.... vås om, at mere ulighed skaber mere dynamik i samfundet, som vi hører fra visse kredse.

Bodil Waldstrøm, Thorbjørn Thiesen, Brian Pietersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Det er ubegribeligt folk ikke kan se det, men det hænger jo nok sammen med den manglende fokus på området. Tak til Bent Greve -for at yde et bidrag. Den bog lyder interessant, selvom der nu ikke var noget der lød fremmed. 10% var min tanke, men andet er åbent. Det er den eneste vej frem, igennem beton-ghettoen fra ddr(de røde kommer retorik), hvis vi vil et bedre samfund.

Jette Abildgaard

Efter at have laest artiklen, kan man se at ja, de nordiske lande ligger rimeligt godt....

Jeg kom dog ogsaa til at taenke paa et andet land der, hvis verden, USA og CIA ikke havde blandet sig og oedelagt, saa ville dette lille land have vaeret det man beskrev i artiklen, - nemlig Cuba, - eller rettere det jeg mener, var maalet med Cuba, men som desvaerre blev oedelagt ef ....vesten....