Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Med pikken som våben

Decimeret fra til fire til tre medlemmer, stadig høje på potensrim og pornografi, men nu også tynget af anger og tvivl. Suspekt er tilbage, om man kan lide det eller ej
Rapgruppen Suspekt er grænseoverskridende for mange — og mens de er blevet mere voksne siden deres sidste udspil, er der stadig masser af sex og drengerøvsattitude på deres nye udspil.

Rapgruppen Suspekt er grænseoverskridende for mange — og mens de er blevet mere voksne siden deres sidste udspil, er der stadig masser af sex og drengerøvsattitude på deres nye udspil.

Malte Kristiansen

Kultur
12. september 2011

»Hvor går man hen, når alt går ned,« spurgte C.V. Jørgensen for et lille årti siden. Han er fra en anden generation end Suspekt-drengene. Ikke at de har noget klart svar, når de står i samme situation det blæser også i vinden, men det blæser fra en anden retning. »Nyt pas, nye penge, ny seng. Sværger på de aldrig ser mig igen«.

C.V.: »Rejser uden pas, byer uden plads«. Og Suspekt: »Jeg har taget fucking skridtet videre. Du kan nu kun finde mit navn på de efterlyste sider«.

C.V. er rådvildt deprim, klaustrofobisk fanget i hjemløshed. Suspekt er desperado players, der handler efter den brændte jords taktik og poetik. Og altid med et par ekstra udgange klar, selv når alle broer står i flammer.

Suspekt lader ikke meget tilbage at ønske på deres fjerde album Elektra, når det gælder nihilisme, kynisme, Murphys lov, junglens lov, konspirationsteori, pornogloriøse potenseringer og darwinisme i mest enfoldige fortolkning. Her kolporteret af drengerøve med skarpladte hjertekamre og ild i sproget.

Men Albertslund-drengene er alligevel blevet mildere i tonen. Denne gang kræver de f.eks. ikke prima nocte-retten til at kneppe bruden før ægtemanden, som de gjorde på forgængeren. Måske fordi de nu ude i en overskuelig fremtid kan skimte sig selv i rollerne som svigerfædre?

Dickow-fantasier

I hvert fald er de ifølge pressemeddelelsen faldet lidt til ro. Et giftermål, et faderskab, et farvel til stofferne til fordel for rødvin. Og Tabu-studiet er flyttet fra Gl. Kongevej til en ikke nærmere bestemt lokalitet i forstæderne. Tilbage til udgangspunktet, væk fra storbyens små oaser, der så ofte viser sig at være kabiner af druk, hor, stoffer og andre former for fornøjelig selvdestruktion.

Og de er skrumpet fra en kvartet til en trio. Ved mikrofonerne stadig Emil Simonsen (Orgi-E) og Andreas Duelund (Bai-D). Bag knapperne 'kun' Rune Rask, mens Troo. L. S er taget til L.A. for at gøre sine hoser grønne i smoggens og hiphoppens kosmopol.

Og også i denne omgang, hvor stoltheden over egen rejsning og sexfantasier knejser over en række tracks såsom »Far Gir En Is«, hvor sangerinden Tina Dickows dans ved Grøn Koncert, fuld, i regnvejr, i hvid våd t-shirt, med stive brystvorter gøder drengenes ellers rigelige fantasi. Og det er en af de børnevenlige pornografier.

Og så synger selvsamme dame så omkvædet på den efterfølgende, musikalsk mislykkede triphop-sag »Helt alene«, hvor sentimentaliteten og selvynken driver fra omkvædet. Mens tekstens narkodrevne tvivl, væmmelse og bladren gennem kataloget af følelsessimili, rygklapperi og tomhed til gengæld står som en central selvransagelse på albummet. »Vi keder os så meget, at vi prøver at slippe for os selv«.

Teksterne ætser stærkere end nogensinde. Orgi-E og Bai-D synes at krydse Raymond Chandler og Baudelaire, når de spytter deres maleriske beskrivelser af nattelivets morads, bundfaldets fortryllelse og eksistensens vold ud.

»Jeg har byttet min fornuft for magi/Taget den sidste lunge til bunden af mit forlis/Det kummerlige liv, der er bundet til prestige/Brænder det til grunden/Og pisser på det forkullede lig«.

Og det sætter pornografien hvor der bliver gået til stålet i relief. Det giver den noget skingert eskapistisk, noget sort humoristisk, noget dødsens deprimeret. Et shoppingkatalog af muligheder, som aldrig vil kunne tilfredsstille protagonisternes dybere hunger.

Weekendkrigere

En frustration og en forvirring, som måske også kan forklare, at drengene fortsat roder rundt i ubehagelige sammenblandinger af sex som i samleje og sex som ydmygelse. Pikken som våben. Kussen som slagmark for drengerøve.

Og det er sgu ærlig talt lidt gammeldags og umodent, når de leger advokater for disse 'weekendkrigere', som de benævner sig selv. Hvilket ville være pinagtigt enfoldigt, hvis ikke det var begyndt at blive flerdimensionelt. Og hvis ikke det var så velskrevet og så velproduceret.

Rune Rask giver den gas på både nymodens og historisk betonede tangenter. Der er nik til Dr. Dres produktioner og hilsner til Michael Jacksons Thriller,ironisk nok med fuld flamme under de lumre kedler. I lårklaskende, lårspredende syndig fyndighed: »Sut mig helt op fra dødsslap«.

Der er »Funky Drummer« i beat-sektionen og lån fra Beastie Boys' »Intergalactic«-vocoderrap, der så ejakuleres ud over stadion på en bølge af trance-synth. Der er baggårdspumaer i testosteron-trainers. Og en ofte udtalt popnerve, som fungerer seriøst godt under »The Valleys« sungne og guitaromvundne omkvæd.

Og så er der et symfoniorkester fra Prag, der løfter dem ind i finkulturen, gerne som afslutninger på numrene. Det fungerer som smukke bevægelser ud i et nobelt romantisk mørke.

Men tag ikke fejl: Det er musik, der fungerer som potenspiller, især for udøverne. Det er saftig præcision, livsbekræftende kynisme, hiphop på højt niveau. Med et par svipsere undervejs.

Der har tidligere været moralske opstød over Suspekt såvel som L.O.C. og Niarn. Men selv Hanne-Vibeke Holst og moralens vogtere må finde det svært at tage anstød over Elektras modificerede horrorunivers. Der er ikke den samme forherligelse og voldsromantik som tidligere, og den modsvares yderligere af en nærmest protestantisk skyld, skam, anger.

Suspekt er stadig i gang med at overfrankere deres kærestebrev til den indre stodder og gnubbe skuldre mod en sexmoral, der er ved at smuldre. Så vi igen kan stille spørgsmålet: Kan anløbne pikspillere lave god musik? Og igen svare: Ja da.

 

Suspekt: Elektra (Universal Music Denmark). Udkommer i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her