Læsetid: 3 min.

Så gik der tid med det

Nøglen til langvarig tv-succes: kontur- og konfliktløs adspredelse uden risiko for overraskelser
Nøglen til langvarig tv-succes: kontur- og konfliktløs adspredelse uden risiko for overraskelser
8. september 2011

Nogle gange forstår man ikke et hammerslag. Som forleden, da den søde redaktionssekretær spurgte, om ikke man havde lyst til at anmelde et af tv's livsstilsprogrammer for avisen. Hvorfor i alverden siger man ja til den slags? Når nu man normalt går i en stor bue udenom. Muligvis var det præcis derfor: En tur ud af osteklokken. En uvant udfordring. Eller måske var det, fordi hun spurgte så sødt. Eller måske bare, fordi det nogle gange er nemmere at sige 'ja' end 'nej'.

Nu har jeg så set det. Og nu forstår jeg slet ingenting. Programmet, sendt tirsdag aften og produceret af DR Aarhus, hedder Hammerslagog må være kendt af alle andre danskere end mig, eftersom det har været sendt i 16-17 år med vist nok 20 udsendelser om året og noget, der ofte har nærmet sig en million seere pr. gang. En af DR's absolutte seer-magneter. Noget i retning af 300 mio. par øjne har således i tidens løb hvilet på den halve times tv om, hvad boliger koster. Det er det, jeg ikke begriber.

Hver gang er opskriften den samme: Værten præsenterer to par ejendomsmæglere et par fra Østdanmark og et par fra vest for en bolig, fortæller, hvornår den er bygget, og hvad arealet er. Så vises mæglerne parvis rundt i hus eller lejlighed, kigger på stue, køkken, soveværelse, badeværelse etc., sludrer lidt på ejendomsmæglervis undervejs, mødes bagefter uden for og drøfter parvis i et minuts tid, hvad salgsprisen mon kan være. Derefter bringer værten de to par sammen og hører først prisbuddet fra vest og så fra øst, hvorefter han afslører, hvad boligen reelt har kostet.

Eftersom det ene par som regel er lidt tættere på den rigtige pris end det andet, får det et point, hvorefter der klippes til en ny bolig et andet sted i landsdelen, hvor processen gentager sig minutiøst.

Derefter gentages alting en tredje gang, og i sagens natur må et af mæglerparrene nu have fået flest point og er derfor udsendelsens vinder.

Jeg forstår det ikke

Forleden aften foregik det i det sydfynske område, hvor første ejendom var Ollerups gamle skole med en salgspris på 1,8 mio. kr., anden ejendom var et gult fiskerhus med stråtag og bindingsværk i Bagenkop på Langeland til 400.000 kr., og tredje bolig var en større landejendom i Løkkeby midt på Langeland til 2,125 mio. kr.

Hold øst kom alt i alt nærmest og fik under let munterhed præmien: Et par puder, en plaid, to lysestager og en lysekrone. That's it. Der sker ikke mere, udsendelsen er slut men genudsendes dog en gang i ugens løb.

Jeg forstår det ikke. Det er hamrende kedeligt. Uden provokationer, uden konflikter, uden skygge af kant eller perspektiv. Det hele er glat, ufarligt, renset for mening. Ikke engang boligpakke eller ejendomsbeskatning vover man i disse valgtider at sludre lidt om. Værten er hyggelig og sympatisk, mæglerne er smilende, glatte, anonyme og siger kun nogle få almindeligheder undervejs.

Selv ikke når programmet en gang om året tager udenlands og som i 2007 sender fra det vanvittige, opulente skyskraberbyggeboom i Dubais ørken, sker der noget. Lidt mæglerbenovelse over udsigten fra 24. etage, men ellers intet.

Harmløst og meningsbefriet

Programmets fascinationskraft må nødvendigvis ligge i noget med nyfigenheden ved at træde ind i andres bolig om end der vist aldrig er levende beboere til stede i programmerne og noget med at drømme lidt om selv at købe hus. Men tænk, at det er nok til at holde op mod en million danskere fanget uge efter uge, år ud og år ind.

Harmløst, meningsbefriet public service-tidsfordriv og adspredelse.

»Vi fik noget at bruge tiden til. Så gik der tid med det. Satte ingenting på spil,« som Tøsedrengene sang engang. Hvad skal man dog sige?

Danskerne er et nøjsomt folkefærd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

JSN, du har min medfølelse over at have været nødt til at udsætte dig selv for den mentale tortur det er at overvære Hammerslag.

Jeg har kun overværet ganske få minutter nogensinde, så kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg finder programmet direkte stødende, når de for eksempel står og småbrokker sig over, at klinkerne i det kolossale badeværelse har den forkerte kulør, for så har man ganske enkelt tabt proportionerne af sigte: der findes masser af mennesker i denne verden, der bor i utætte blikskure.

"Programmets fascinationskraft må nødvendigvis ligge i noget med nyfigenheden ved at træde ind i andres bolig ..."

Ja, det er helt sikkert en komponent. Men jeg tror også, at ønsket om at få ideer til sin egen bolig er tilstede. Mon ikke der er en kraftig korrelation mellem programmer som disse og så al den byggen til og om i rigtig, rigtig mange hjem?

PS: Jeg kunne for i øvrigt godt tænke mig at vide kønsfordelingen til disse programmer? Og dette ikke nødvendigvis ment som en opfordring til JSN eller information; bare sådan i al almindelighed.

Maj-Britt Kent Hansen

... og så det rituelle krammeri, når vinderholdet annonceres!

Jeg ser det heller ikke, da det ikke interesserer mig, men kommer af og til ind i de sidste minutter, hvor der krammes.

Politiken viser hver uge en liste over de mest sete tv-programmer. Den liste bekræfter mig til stadighed i, at jeg ikke hører til flertallet af tv-seerne.

Heller ikke jeg fatter hvorfor dette program er populært. Jeg har set det et par gange for en del år siden, ellers ikke.
Jeg tror at populære programmer er programmer der rører ved de mest basale instinkter i mennesket - føde, bolig, frygt, sex . . .
I den forbindelse kunne det være interessant at vide mere om, HVEM der ser et sådant program. Kvinder? Mænd? Unge? Gamle?
Jeg tror ikke at fascinationskraften ligger så meget i nyfigenhed. Dér skal vi over i programmet "kender du typen?" der er ren nyfigenhed.
Jeg forestiller mig snarere, at programmet appellerer til redebygningsinstinktet hos kvinder og måske en slags forsørgerinstinkt eller konkurrencetrang hos mænd - ville jeg have råd til at købe den bolig, og hvem ville det dupere?
Derudover er der måske mange mennesker, der går op i hvordan prisniveauet er lige nu. Det er lidt ligesom at følge med i, hvornår der er billigt tilbud på appelsiner i Netto.

@Kåre Fog: "Jeg forestiller mig snarere, at programmet appellerer til redebygningsinstinktet hos kvinder ..."

Bingo - det er præcis det, jeg tænkte på i forbindelse med mit PS; jeg turde bare ikke skrive det eksplicit.

Peter Andreas Ebbesen

Tja, hvad kommer der efterhånden i den kuk-kasse der er værd at se?
Jeg fatter bare minus, når folk gider bruge deres tid på den typpe TV-programmer, når man kan læse en god bog i stedet.
Jeg har altid haft det sådan, at sidder der for mange fluer på en lort, så er det nok dårligt det folk ser eller høre.
Og den holder sgu i reglen stik.
Mvh Heidi Madsen

Niels-Holger Nielsen

Så. er jeg en slags veteran her. Jeg har set det måske hele 5 gange. Men det er måske ikke så meget, når man tager i betragtning, at min hustru ser det hver gang. Når de sådan viser en fed luksusvilla ved middelhavet med udsigt til bjergene på den ene side og det glitrende Middelhav til den anden, så kan jeg da godt tage mig i at drømme om, at det var her man skulle tilbringe sin sommerferie med en bil i hver af garagerne og en stor vinkøler på alle altaner og terrasser. Udekøkken og hele balladen. Der er som regel plads til at man nemt kunne invitere en 4-6 venner med. Det kunne være rigtigt cool, at starte dagen i den nyreformede pool og en dejlig omelet i solen til morgenmad. This is what dreams are made of!

Jeg tror, at mange er på udkik efter en optimering af deres boligprestige, eller kender nogen, som er. Derfor kan det også have en vis interesse at følge med i hvor prislaget befinder sig. Og så er programmet jo ikke så snævert, der er også almindelige lejligheder på andels- og lejebasis. Det giver selvfølgelig et langt dårligere indblik end en time på internettet, men til gengæld er det mere afslappende. Og det er nok hvad det drejer sig om for de fleste - at falde ned med noget helt uforpligtende efter dagens stress, men man lader op til den næste TV-avis, som muligvis bringer bedre udsigter for livet her i heksekedlen.

Det er ikke så mystisk.

Niels-Holger Nielsen

PS Det er så hvad der tilbydes af "falden ned" inden for den herskende ideologi. Der er ganske vist andre former, for "fald ned"-programmer, men med mit relativt overfladiske kendskab til "fladen", er der ikke så mange, der er specielt bedre. Men der er nye tider på vej, så vi kan da håbe på programmer af slagsen, som beretter om grupper af mennesker, som giver forbrugersamfundet fuckfingeren og engagerer sig i politik, for at ændre verdens katastrofekurs.

This is what dreams ar made of.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg forstår godt, at man kan se det en gang - men igen og igen i en lang uendelighed, nej det fatter jeg ikke. Kåre Fog peger på redebygningsinstinktet, javel. Men man bygger sgu da ikke rede hele tiden året rundt. Ikke engang fuglene gør det!

Er det ikke et udslag af regeringens kulturkamp? De vandt den. Ligesom da Hjort-Frederiksen syntes det var godt, at tv var blevet til x-faktor og den slags afslappende, ligegyldige programmer, der ikke får folk til at tænke forkerte tanker.

Jo, at se på hjemmet, det er ufarligt, og når man er træt af at se på sit eget, kan man gå hen til tv-et og se på de andres. Dyrkelsen af hjemmet med alle designermøblerne og PH-lamperne og de afdragsfrie lån har fået en ny æra i kraft af den vundne kulturkamp - tror jeg.

@Marie Spliid Clausen: Nej, jeg gider da ikke holde overvejelser om kønsbetragtninger ude af diskussionen, når jeg mener, at de rent faktisk spiller en stor rolle. Jeg kan ikke se, at en udmelding om noget sådan adskiller sig en disse fra kvindernes - helt med rette - udmelding om, at de fleste mænd ser alt for meget sport.

Tilfældet Lykkesholms Allé:

På min daglige cykeltur frem og tilbage til Århus, lægger jeg normalt ruten forbi Lykkesholms Allé, når jeg på hjemvejen skal handle ind. Der befinder sig nok i omegnen af 75 parcelhuse på den allé, hvoraf, vil jeg anslå, sådan ca. halvdelen af dem over de seneste 5 år har fået bygget til, om, ud, eller hvad man nu ellers kan gøre - nå, ja, lægge sten alle mulige steder.

Jeg forestiller mig, at hvis der kun boede single-mænd på denne vej, eller det overvejende var manden i huset, der bestemte sidstnævntes indretning og omgivelser, så ville ovennævnte ikke foregå (i hvert fald slet ikke i nær samme omfang). At de - altså, mændene - så måske ville lægge og slås om, hvem der havde den største bil i garagen er så en helt anden sag (der heller ikke ville udløse de store stjerner hos mig).