Læsetid 3 min.

Sneglefart og turbovækst

Tre nye bøger om arkitekturanalyse, møbler og urbant design
Clash. Sammenstød mellem boulevardgennembrud og ældre bydele ved Porte St.-Denis, Paris.

Clash. Sammenstød mellem boulevardgennembrud og ældre bydele ved Porte St.-Denis, Paris.

fra bogen Urban Prospects af Erik Chr. Sørensen
9. september 2011

Hidtil har der kun foreligget mindre bøger eller skrifter om den betydningsfulde møbelprofessor og metodeguru, som skabte det funktionelle grundlag for dansk møbeleksport i 1950'erne. Men nu foreligger et værk, der har været undervejs i tredive år:

To tykke bind om arkitekten Kaare Klint. En minutiøs gennemgang af hans levned, huse og møbler, illustreret med originale fotos og tegninger.

Dermed er dét skrive- og registreringsarbejde fuldført, som Steen Eiler Rasmussen satte i gang, og som hans arkivar på sagen, arkitekten Gorm Harkjær, stædigt har gennemført.

Ramsaltet

Kaare Klint (1888-1954) fik allerede i levende live det eftermæle at være snegleagtig langsom i sine arbejdsprocesser. Derfor er det overraskende, hvor stor hans produktion faktisk var, nu da tegninger og samtidige fotos af stole, skabe og reoler, senge og huse foreligger dokumenteret i fornem og overskuelig typografisk tilrettelæggelse.

Det ene bind er et biografi- og værkregister. Det andet, og tykkeste, en almen gennemgang af Klints arbejder. Bogens tekst er grundig, men har heldigvis også plads til seriøst underholdende oplysninger. For eksempel at det legendariske montagefoto af Poul Henningsen med en let wienerstol på pegefingeren i virkeligheden var en direkte kritik af netop Klints modernistisk set temmelig tunge stole.

Teksten og billedet blev trykt i Kritisk Revy som tak for et par ramsaltede bemærkninger af Klint om blændingen i PH's lamper, som Klint kendte ud og ind fra sine istandsættelser af både Kunstindustrimuseet og Thorvaldsens Museum.

Dertil føjer Gorm Harkjær en oplysning om, at Henningsens datter som lille sov i to af Klints kritiserede stole, interimistisk sat sammen til en babyseng.

Selv var Kaare søn af Grundtvigskirkens bygmester P.V. Jensen-Klint og fuldførte murstenskatedralen efter faderens død.

By og rum

Erik Chr. Sørensen (1922-2011) var arkitekt og professor og han døde for få uger siden. Han holdt i en årrække forelæsninger eller måske snarere beåndede billedgennemgange for sine studerende og har bygget få, men konstruktivistisk epokedannende huse.

Vikingeskibsmuseet blandt andet, enfamiliehuse og Hotel Østerports 60'er-legendariske restaurant.

Hans seneste bog Urban Prospects drejer sig om byer, rum og byrum. Space, kort sagt. Og leverum! Rigelige boligarealer og turbotæthed, er parolen! Helt fraset almindelige boligsociale problemer.

I store træk og i miserable dele af verden foreslår forfatteren ligefrem folkeflytninger som forudsætning for byvækst i klimatisk og sundhedsmæssigt acceptable bymiljøer.

Bogen består af (hovedsagelig egne) helsidesfotos og korte essays på engelsk. Uden vejledende overskrifter beskæftiger teksterne sig med omkostningerne ved forstæderne versus bymidternes fornøjelser. Først og fremmest med fokus på husenes indbyrdes forhold i gadenettet, bygningernes skulpturelle fremtræden, l'heur bleue mellem Paris-boulevarderne zinktage og lyse facader, træerne eller gadebelægningen i århundredgamle norditalienske byer.

Kvindeskikkelser i lette gevandter bliver lysende objekter i rum og altandøre, og sidst i bogen giver hans egne florlette projektskitser, eller diagrammer snarere, antydning af høje, tætte bybebyggelser med offentligt liv i gadeplanets nedre etager, luft og lys op mellem facaderne.

Der er til gengæld ikke mange nyere danske bybilleder, der finder nåde for professorens øjne. Men bogen er som helhed inspirerende i sin tilbagelænede bedreviden. Den kommer man til at savne.

Teorier

Erik Nygaard, som alt for tidligt døde i 2004, var lektor på Arkitektskolen i Aarhus og udgav i levende live både en moderne dansk bolighistorie og bogen Arkitektur i en forvirret tid.

Den nu udgivne hedder Arkitektur forstået og er baseret på et efterladt, næsten færdigt manuskript til en systematisk bog om arkitekturteorier.

En arbejdsgruppe med professor Nils-Ole Lund i spidsen har illustreret og rettet forsigtigt til uden at tilføje nævneværdigt i teksten.

Den giver på 280 store sider overblik over forskellige måder at opfatte og beskrive arkitektur på i den foreliggende faglitteraturs vigtigste skrifter.

Hver synsvinkel er omhyggeligt hæftet op på de pågældende forfattere eller arkitekters bøger og ideologier:

Arkitekturen forstået som proportioner, krop eller rum. Som intentioner og fænomenologisk. Ud fra sin tilblivelse og sine materielle forudsætninger.

Som samfundsmæssigt eller kulturelt produkt, strukturalistisk og semiotisk set, eller ud fra modtagelse og brugeradfærd.

Udogmatisk

Alt i alt en oversigtlig og grundig gennemgang af bøgernes kulturelle hensigter, fortolkningerne og realiteterne. Hvorimod tværgående koblinger og det politiskes sammenføring med det semiotiske slet og ret fejes af skrivebordet. Under henvisning til, at den slags vitterligt gennemførte forklaringer dogmatisk lukker for åbne fortolkninger.

»I det hele taget tror jeg hverken, det er muligt eller ønskeligt at videnskabeliggøre arkitekturteorien« hedder det allerede tidligt i bogen.

Erik Nygaard har altid plæderet for en udogmatisk funktionalisme, dvs. en real-istisk arkitekturopfattelse til løsning af sociale og økologiske problemer.

Men bogens politiske uskyld og bevidste udeladelser risikerer pædagogisk set at lukke nye kritiske øjne på bygningskunstens rolle i verdens arkitekturteater.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu