Læsetid: 3 min.

Tilbage til fremtiden

Haruki Murakami pirrer (og forvirrer) med første bind i trilogi om kærlighed og hjernevask i 1984
30. september 2011

Big Brother kan have umuligt have set alt i 1984. I hvert fald ikke at dømme efter Haruki Murakami, hvis nye roman henter sin titel fra Orwells klassiker fra 1949 om en fremtidsverden, hvor staten holder øje med og regulerer alt og alle.

Q'et i Murakamis 1Q84 referer til det japanske ord for ni, kyu, og til et britisk question mark, for spørgsmålet hos Murakami er nemlig, om man kan stole på det, man ser. Hvad er virkeligt? Hvad er ægte?

Handlingen udspiller sig i Tokyo i 1984, hvor vi i vekslende kapitler følger to personer, der gradvist føler disse spørgsmål trænge sig på.

Aomame er massør og kampsportsinstruktør, der bijobber for en ældre rig enke med at slå voldelige ægtemænd ihjel. På vej til et sådant job bliver Aomame fanget i en trafikprop og vælger derfor at snuppe en smutvej til fods ned ad en skjult trappe på motorvejen.

Herefter befinder Aomame sig pludselig i en verden, der er lidt anderledes, end den hun kender. Første tegn på, at noget er galt, er politiets nye uniformer, hvilket, erfarer hun, hænger sammen med et skudopgør i 1981, hvor tre betjente blev dræbt i en razzia mod en gruppe religiøse ekstremister (løst baseret på den kult, der spredte giftgasser i Tokyo i 1995).

Problemet for Aomame er imidlertid, at hun overhovedet ikke mindes den hændelse, som ellers »rystede hele Japan«. Er noget blevet skjult? Og er noget ikke virkeligt, når man ikke har hørt eller læst om det?

Det sidste spørgsmål gentager sig senere, da hun erfarer, at hendes veninde har fået penge af to mænd, de har været i seng med. Er Aomame så prostitueret? Og var hun det i så fald ikke allerede inden, at hun vidste, at de fik betaling for sex?

Ekstremistisk kult

Nævnte ekstremistiske kult blander sig også i Tengos verden. Han underviser i matematik på et forberedelseskursus, mens han forgæves forsøger at skrive en roman.

Problemet er, at Tengo skriver godt, men intet har at skrive om — så han lader sig af sin redaktør overtale til at omskrive den 17-årige Fukaeris manuskript, der efter udgivelsen vinder en fin pris og ender på toppen af bestsellerlisterne.

'Luftpuppen', som bogen hedder, handler om et fremtidssamfund, hvori medlemmer af en ekstremistisk kult udøver rituelle overgreb mod børn, mens underlige væsener konspirerer om at overtage magten med verden. Da Fukaeri bliver berømt for den bog, Tengo har skrevet (men ikke fundet på; hvad er vigtigst: form eller indhold?), må hun flyg-te fra nævnte kult, som det viser sig, at hun er vokset op hos.

Det samme er en tiårig pige, der er blevet voldtaget af kulten, hvilket Aomame får til opgave at hævne ...

Sådan nogenlunde heromkring forlader vi i denne omgang barndomskæresterne Aomame og Tengo. 1Q84 udsendes på dansk i tre bind, og hvad det hele ender med, må vi vente med at få opklaret indtil august næste år, hvor sidste bind er klar.

Flade floskler

Med hensyn til oversættelsen må jeg ærligt indrømme, at jeg af bekvemmelighedsmæssige årsager ofte har læst Murakami på engelsk (engelske paperback købt i udlandet uden dansk moms!) og derfor ikke har det store forhold til forfatterens faste danske oversætter, Mette Holm.

Hun oversætter fra japansk, hvilket jeg ikke kan læse, men jeg tvivler dog på, at en forfatter af Murakamis format gør brug af så relativ mange floskler og klicheer, som har mast sig ind i dette tilfælde.

I forvejen er japaneren ikke nogen stor sprogekvilibrist, så hans kølige og enkle tone truer med at blive flad, når der bruges vendinger som blandt andet 'i smult vande', 'tænkte, så det knagede' og 'godt skåret for tungebåndet'. Og ja, det britiske band hed Queen, ikke Queens, som det konsekvent kaldes. Det ændrer nu ikke ved, at Haruki Murakami atter er en sand fornøjelse at være i selskab med. Tiden vil vise, om hans bud på en historie om kærlighed, hjernevask og overvågning ender som en klassiker på linje med Orwells.

Under alle omstændigheder er første del vintage-Murakami fortalt i et stilsikkert anslag, der denne gang mikser melankolsk storbyrealisme med elementer fra både spændingsromanen og scifi-genren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu