Læsetid: 3 min.

Jeg er et barn; jeg elsker min krig

Krig en suite. Svenske Tunedal er gravalvorlig. Det skulle jeg lige vænne mig til, at hendes digtsuite mest har alvoren at byde på, dvs. småt med tvetydighed og intet chokerende nyt
28. oktober 2011

Der er de bøger, jeg anmelder, og der er de bøger, jeg også læser, og indimellem danner der sig så tydelige forbindelser mellem den ene og den anden slags, at man skulle tro, nogen havde ordnet det sådan.

Her i min læsekrog har svenske Jenny Tunedals Mitt krig, svitersåledes forbundet sig med Naja Vucina Pedersens debut Krigens,udkommet på Edition After Hand i 2010 — og bortset fra JP og Nordjyske ignoreret af aviskritikken, kropumulig er den også, men alligevel — og Gertrude Steins Wars I Have Seensom jeg for nylig hørte Tania Ørum præsentere i Poesiens Hus.

En bog som Tunedal faktisk citerer fra sidst i sit værk (i egen oversættelse):

»Under en mycket lång tid visste jag inte vad det var att vara ett barn, fast jag mindes det så väl och jag skrev som om jag visste«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu