Læsetid: 3 min.

Digter, leger, føler

Jørgen Leths nye digte er helt overstadige i al deres kølighed. Det er så dejligt at være vred, liderlig, gammel
14. oktober 2011

Det er svært ikke at høre Jørgen Leths stemme — kendt fra hans film og fra Tour de France — mens man læser hans nye digte, den melodiske, rolige, artikulerede udtale, hans måde at give helt enkle formuleringer en vis tyngde. Men det er også farligt, for så bliver man optaget af alt det lethske i digtene, så ser man slet ikke andet.

Og Hvad er det nu det hedder har faktisk noget nyt eller måske snarere noget gammelt over sig. Det er som om, Leths sædvanlige kunstnerjeg, den kølige observatør, er gået på pension. Som ældre herre har det fået noget løsluppent over sig, det vakler måske lidt, men er også fri på en helt ny måde.

Man genkender selvfølgelig meget. Dyrkelsen af tingenes stilige overflade er der stadig, det samme er glæden ved en sanselighed, der skal have form, men ikke har en dybere mening. Leths digte er stadigt helt enkle, ordene er korte og hverdagslige, sætningerne er uden metaforer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu