Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Elbæk om Elbæk

I bogen 'Ledelse på kanten' øser den nye radikale kulturminister af sine personlige erfaringer med lederskab i kreative miljøer. Bogen er fyldt med luftig ledelseslingo, men står man det igennem, kan man blive en god del klogere på, hvordan Uffe Elbæk ser på Uffe Elbæk
Kultur
7. oktober 2011
I bogen 'Ledelse på kanten' øser den nye radikale kulturminister af sine personlige erfaringer med lederskab i kreative miljøer. Bogen er fyldt med luftig ledelseslingo, men står man det igennem, kan man blive en god del klogere på, hvordan Uffe Elbæk ser på Uffe Elbæk

Forskellene på den afgående og den nye kulturminister er mange, men ingen steder opsummeres de så klart, som i d'herrers litterære produktioner. Den konservative, intellektuelle Per Stig Møller skriver bøger om politik, filosofi og historie. Mens den radikale, selvlærte iværksætter Uffe Elbæk skriver om social aktivisme, personlig udvikling og holistisk ledelse. Hans seneste bog, Ledelse på kanten,udkom på Gyldendal Business sidste år, og hvis man ønsker at blive klogere på den nye kulturministers selvopfattelse og kultursyn, er den på mange måder et oplysende dokument.

I bogen deler den tidligere kaospilot gavmildt ud af sine erfaringer fra et langt liv som leder og kulturel græsrod. Han opfordrer sine læsere til at 'finde gaven i problemet', 'mærke efter i hjertet' og 'sige ja med hele sin krop'. Det er lederskab med et menneskeligt ansigt. Snusfornuft omsat til vidtløftige læresætninger.

Hvert kapitel afsluttes med en illustrerende tegning af et ledelsesprincip og en lille øvelse: »Prøv at identificere, hvem af dine kolleger du betragter som et kulturelt enzym i organisationen.«

I folkelige kredse går den slags ledelseslingo ofte under betegnelsen bullshit bingoog lad det være sagt med det samme: Uffe Elbæk spiller pladen fuld. Han bruger ord som 'kreative outsidere', 'problemejere' og 'løsningsvindere'. Han taler om at bruge 'forandringsagenter', udnytte 'mulighedsfelter' og flytte 'mentale byggeklodser'. Han siger, vi skal udnytte vores 'innovationskraft' og nå den 'kritiske masse' med 'pipeline-modeller' og 'kompetencekompas'.

Mytedannelse

Der kan ikke herske tvivl om Uffe Elbæks evner og resultater som kreativ leder og iværksætter. Allerede tilbage i 1993 kaldte UNESCO Kaospilot-uddannelsen i Aarhus for et bemærkelsesværdigt uddannelsesinitiativ, og i 2007 blev skolen af det amerikanske erhvervsmagasin BusinessWeek vurderet som en af de 200 bedste uddannelser i verden.

I Ledelse på kantenfortæller Uffe Elbæk beredvilligt om sine succeser og dét i en anekdotisk form, som til tider giver historierne et nærmest mytologisk præg. Tag nu for eksempel dengang i 1991, da Uffe Elbæk besluttede sig for at blive rektor for Kaospilot-uddannelsen. Dén beslutning blev selvfølgelig hverken truffet i et kedeligt S-tog, over morgenbordet en regnfuld tirsdag eller under andre hverdagslige og profane forhold. Nej, når Uffe Elbæk fortæller, bliver verden anderledes fantastisk. Han skriver:

»Jeg havde aldrig set nordlys og spurgte derfor to af mine gode venner, om de ikke ville med mig op til en lille landsby, der lå uden for Kiruna, allerøverst oppe i det nordvestlige hjørne af Sverige. Det ville de godt, og onsdag den 6. februar 1991 stod vi af toget på det trinbræt og tilhørende læskur, der udgjorde jernbanestationen i den lille landsby. Her, nogle hundrede kilometer nord for Polarcirklen, skulle vi den næste uge stå på ski om dagen og om aftenen nyde resultatet af de ekstra mange eksplosioner på solen.«

Hemmeligheden

Det er under Sveriges imposante himmelhvælving og med den knitrende, nyfaldne sne under skosålerne, at klarsynet pludselig slår ned i Uffe Elbæk med en sådan kraft, at han straks må storme mod den nærmeste telefonboks og med frostbidte fingre taste nummeret hjem til Aarhus.

Som fortæller er Uffe Elbæk en forfører, og hans evne til at skrive sig selv og sine livsvalg om til fortællinger, der løfter valgene ud af tilfældighedernes spil og ind i skæbnens ordnede univers, er imponerende. Når han fortæller, kommer der skik på kaos: Så forstår man, at det var surferne på havet ud for San Francisco, der fik ham på den tanke, at forandringsbølgerne kaldte på en ny organisationsmodel. Og man forstår, hvorfor der skulle et besøg i Francis Bacons atelier i Dublin til, før Uffe Elbæk fik kontakt til de kreative ressourcer, der kunne trække Kaospiloterne ud af deres krise i 2003. Uffe Elbæk er en storyteller, en mytemager — og selv om det til tider kan virke en anelse manipulerende, lader man sig alligevel rive med. Måske dét i virkeligheden siger mere om Elbæks succes som kreativ leder og iværksætter end noget andet. Hans hemmelighed er ikke de mange forkromede ledelsesbegreber og diagramoversigter, der er gengivet i bogen, men hans egen medfødte evne til at fortælle og skabe begejstring. Hemmeligheden er ham selv.

Anita og Allen

Men hvad kan man så bruge bogen til? Hvis man er leder, kan man selvfølgelig lade sig inspirere. Er man lægmand, kan man i stedet blive klogere på, hvordan landets nye kulturminister ser på sig selv. I navnlig det sidste kapitel redegør Uffe Elbæk indgående for de inspirationskilder og rollemodeller, der har været med til at forme ham både som leder og menneske. Det fremgår, at han er stærkt inspireret af Richard Floridas The Rise of the Creative Class,men også af den amerikanske forfatter og arkitekturkritiker Jane Jacobs, der i en lang række bøger fra The Death and Life of Great American Cities(1961) til Dark Age Ahead(2004) har betonet betydningen af byers kulturelle mangfoldighed. Hans mentor er tidligere rektor for Reklamehøjskolen, venstremanden Claus Lembourn, mens Ulrik Schiøtz fra virksomheden Leadership Coaching har fungeret som hans personlige rådgiver gennem ti år. Og endelig er hans to største inspirationskilder grundlæggeren af virksomheden The Body Shop, Anita Roddick, og den afdøde amerikanske forfatter Allen Ginsberg.

»Hvis Anita Roddick er min rollemodel, når det gælder om at koble iværksætterkraft, feminisme og aktivisme, så er Allen Ginsberg min rollemodel, når det handler om at koble kunst, homoseksualitet og aktivisme,« skriver han et sted og uddyber: »På dage, hvor jeg føler mig krøllet og tung og har svært ved at mærke min egen opdriftsenergi og retningssans, tænker jeg ofte på Anita og Allen og på, hvilke gode råd de mon har til mig? Anita vil selvfølgelig sige: 'Do some-thing. Do anything. Just do something.'Og lige derefter vil Allen Ginsberg smilende spørge, om nogen til min begravelse vil sige: 'He gave great head'.«

Handling og lyst. Det er essensen i Uffe Elbæks ledelsesfilosofi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"I folkelige kredse går den slags ledelseslingo ofte under betegnelsen bullshit bingoog lad det være sagt med det samme: Uffe Elbæk spiller pladen fuld. Han bruger ord som ‘kreative outsidere’, ‘problemejere’ og ‘løsningsvindere’. Han taler om at bruge ‘forandringsagenter’, udnytte ‘mulighedsfelter’ og flytte ‘mentale byggeklodser’. Han siger, vi skal udnytte vores ‘innovationskraft’ og nå den ‘kritiske masse’ med ‘pipeline-modeller’ og ‘kompetencekompas’."

http://powersnaps.files.wordpress.com/2011/08/bullshit-bingo.pdf

http://i1177.photobucket.com/albums/x346/Auntie_Gravity/bullshit-meter.jpg

Åh, man bliver træt - det kan virkelig blive ganske forfærdeligt.

- Hvorlænge skal vi mon leve med, at kunsten overlever på trods af radikale kulturministre?