Læsetid: 3 min.

Fantastisk dejligt og 90'er-agtigt

Med opførelsen af 'The Good Life' i DR's koncerthus bød Kashmir på rejse tilbage til dengang, ingen bekymrede sig om fremtiden
Foyeren i DR's Koncerthus var fyldt med kærlighed til Kashmir, da bandet med Kasper Eistrup i front lørdag aften opførte 'The Good Life'.

Foyeren i DR's Koncerthus var fyldt med kærlighed til Kashmir, da bandet med Kasper Eistrup i front lørdag aften opførte 'The Good Life'.

Martin Rosenauer

24. oktober 2011

Livet var enklere dengang. Mobiltelefon og internet var endnu ikke allemandseje. Men snart. Verden lå og ventede på at åbne sig. Og man havde en tro på, at det kun kunne blive et stadig mere fantastisk sted at være. Stilhed var ikke noget, man kun opnåede ved at købe en ødegård i Sverige. Sanseindtryk var et tilvalg. Og når man købte en plade, hørte man den flad. Helt flad. Kom til at kende hvert temposkift, hver formulering og pladen kom til at hænge uløseligt sammen med tidspunktet og stedet i dit liv.

Kashmirs The Good Life udkom i dette grænseland, inden verden mistede sin uskyld, og inden albumformatet mødte iTunes. Og det var som et finde tilbage til en svunden tid i weekenden, da Kashmir spillede hele The Good Life i foyeren i DR's koncerthus som første led i koncertrækken 'P3's hyldest til store danske albums'.

Rummet var fyldt med kærlighed til bandet, der med netop denne plade lagde grundstenene til deres melankolske lyd. En lyd, de siden har raffineret på plader som Zitilites og No Balance Palace, men det var med The Good Life, Kashmir indtog pladsen som et af de mest indflydelsesrige bands i nyere dansk musikhistorie.

Det var de loyale fans fra dengang, der var mødt op denne scene aftentime lørdag i DR. Til tider troede man, der var dårlig akustik og ekko i den store bygning, men det var publikum, der sang med. Og overdøvede Kasper Eistrup.

Gennemspilningen af pladens første halvdel var lige så loyal, og det var først, da vi nåede numret »Miss You«, at det blev tydeligt, at Kashmir havde været i øveren med den gamle plade. Især genhøret med »Gorgeous« var en ny, mere støjet og bedre oplevelse. Dog var koncerten tynget af, at konceptet var prøvet af dagen i forvejen. Kasper Eistrup virkede vanligt veloplagt, mens magien var væk for resten af bandet, selv om Kasper Eistrup erklærede, at de havde det »fantastisk dejligt og 90'er-agtigt«. Mads Tunebjerg og Asger Techau kunne lige så godt have været et andet sted, og måske var de det; scenen var så lav, at man kun fik små glimt af bandet.

Som sendt fra himlen

The Good Life er stærkt præget af, at verden netop havde fået Radiohead foræret, men både sangene »Mudbath« og »Gorgeous« er snarere en hilsen til en anden brite, nemlig Roger Waters.

The Good Life var Kashmir først netop ved at finde fodfæste, og den danske ungdom var sultne efter en god rockplade. I de små hjem sad middelklassedrengene og stirrede frustreret på tv-programmet Puls og værten Bob Anders og den horde af tegneseriebands, der forpestede øregangene i slut-90'erne. Hvor skulle de gå hen med al deres smerte, når alle lallede rundt i tyggegummilykkeland, og man som almindelig musikforbruger endnu ikke kunne købe hele verdens lyd på tilbud? Referencerammen var klistret til i dansk popglasur. Her kom Kashmirs The Good Life som sendt fra himlen. Den grønne bølge (Dizzy Mizz Lizzy, Psyched Up Janis, Strawberry Slaugtherhouse mv.) var ikke en døgnflue. Det her var en plade, der ville holde.

»Mom in love and daddy in space« og »Graceland« gav Kashmir deres folkelige gennembrud, og succesen væltede bandet omkuld. Kasper Eistrup blev reduceret til en tom skal, der prøvede at have en ironisk distance til sin kunstneriske krise, men faktisk oplevede skrælningen af en appelsin som en eksistentiel foreteelse.

Dokumentaristen Kasper Torsting fulgte bandet i den svære periode, hvor verden blev stadig mere kompliceret, og bandet kæmpede med en efterfølger til The Good Life. I filmen Rocket Brothers følger vi tilblivelsen af Zitilites, der efter undertegnedes beskedne holdning er højdepunktet i gruppens karriere. Med den plade blev de sig selv. En rejse, der er vanvittigt smukt fortalt i Kasper Torstings dokumentar, der slutter med den store forløsningsscene: Kameraet laver close up på Kasper Eistrup, der på mundharmonika spiller de indledende toner af »Aftermath«, og langsomt zoomes der ud over et imponerende menneskehav foran Orange Scene. En smuk sommerdag i 2003.

Generationshymne

Også dette nummer spillede Kashmir lørdag aften under ekstranumrene. En generationshymne, som for både Kashmir og os, der blev unge i 90'erne, sagde farvel til en gammel verden og goddag til en ny, hvor alvor og skrøbelighed ikke længere er noget, man skal lede efter for at finde.

Verden blev aldrig et nemmere, enklere og mere fantastisk sted at være end den var det i 1999. Men det er blevet mere interessant. Det samme er Kashmir.

 

P3's hyldest til store danske albums: Kashmir: The Good Life, Koncerthuset, DR, lørdag 23.00.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu