Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Far til fire — tilbage til naturen

Tro mod folkekomediens konventioner underspilles der på intet tidspunkt, men filmen nyder godt af, at familien gestaltes af et hold charmerende skuespillere
Tro mod folkekomediens konventioner underspilles der på intet tidspunkt, men filmen nyder godt af, at familien gestaltes af et hold charmerende skuespillere
Kultur
6. oktober 2011

Dansk films mest kendte familie samt yngste medlems ikoniske stofelefant skal denne gang på ferie i Sveriges majestætiske natur. Men bedst som spejdergejsten er fundet frem og teltpløkkerne slået i, opdager de, at de skønne skove og søer skæmmes af organiseret miljøsvineri begået af en flok rent ud sagt ubehøvlede typer. Det må der selvsagt sættes en stopper for.

Mødet med Far til fire — tilbage til naturener bestemt til at overleve for den, der har beskedne forventninger som del af sit beredskab. Eksempelvis skal instruktøren og hans to medmanuskriptforfattere tilkendes en vis flair for kunsten at tænke i setup og payoff, altså for at give et eller andet (det kan være alt fra en ged til et sæt ørenringe) først en oplagt funktion i fortællingen og siden en spøjs, uventet en af slagsen.

Tro mod folkekomediens konventioner underspilles der på intet tidspunkt, men filmen nyder godt af, at familien gestaltes af et hold charmerende skuespillere, der også har en vis kemi kørende, hvorfor familiesammenholdet fremstår som mere end et postulat.

Der bydes desuden på et mindeværdigt ekviperingsindslag når kønne Carla Mickelborg — der spiller børneflokkens ældste, Søs — ses i en kjole, hvis farve og mønster har en slående lighed med Irmas kaffeemballage. Om det er snedig produktplacering eller blot et udslag af filmens betryggende gammeldaws tilsnit skal jeg så ikke kunne sige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her