Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Følelsesteater med twist

Teatret taler til følelserne. Både i Nørrebro Teaters trylletolkning af 'Oliver Twist' og i Københavns Musikteaters sælsomme stemningsbillede fra Afghanistan
Melankoli og længsel – og en spirende erotisk betagelse – besætter mandekroppene i den fascinerende flygtningeforestilling 'Jeg er drømmenes labyrint'.

Melankoli og længsel – og en spirende erotisk betagelse – besætter mandekroppene i den fascinerende flygtningeforestilling 'Jeg er drømmenes labyrint'.

Sven Berggreen

Kultur
11. oktober 2011

Teatret elsker historier om mennesker, der går så grue- ligt meget igennem — med eller uden happy end. Verdens mest berømte børnehjemsbarn Oliver Twist får da også, hvad han skal have på Nørrebro Teater. Ikke medfølelse, men en masse skæg og ballade. Rune Klan og Heinrich Christensen har ladet Dickens' berømte historie blive genfortalt af Annika Aakjærs overrumplende singer-songwriter iført røde rottehaler og vikingeskæg. Aakjær kan virkelig kunsten at synge-tale, og hendes sangtekster har en Nørrebro-relevant brod, der løfter forestillingen op over det rene show.

»Du skal ikke bede om mere/ hvis du ikke er født til at få /Du skal ikke spekulere / hvis du ikke kan forstå,« synger Annika Aakjær. Velkommen til Oliver Jante Twist.

Så gå dog i bro

Oliver Twist fødes på Nørrebro af danseren Christel Stjerneberg med den stærke ryg, der bogstaveligt talt kan gå bagover i bro under presseveerne — og han domineres af den lillebitte Sigrid Husjords kyniske herskerinde, der transformerer sig til den opofrende luder Nancy.

For ingen i rollegalleriet er fremmed for Heinrich Christensen og Co. Hverken de gode eller de onde. Og slet ikke Oliver Twist selv, som dog splittes ud på adskillige performere og derfor fordamper lidt i løjerne. Rune Klan er den bedste Twist, sådan som han står med klovnemaske og rå vittigheder, mens han tryller med kort og med publikum i Maja Ravns underdrevne scenografijoke. Og mens folk elsker ham.

Om de også elsker tanken om at hjælpe en Oliver Muhammad Twist nede i Blågårdsgade i morgen, det er en anden sag.

Rædsel og skønhed

På Københavns Musikteater har Mikala Bjarnov Lage iscenesat forestillingen Jeg er drømmenes labyrint baseret på den afghanske flygtningeforfatter Atiq Rahimis selvbiografiske roman. Her er latteren væk. Her er ingen tryl. Til gengæld er der masser af eksotisk stemning midt i rædslen. Forestillingen er smertelig smuk. Og den bæres af ensemblets tyste samvær, netop fordi Jesper B. Karlsens dramatisering så fint giver plads til musikken og de tavse kroppe.

Menneskene i denne frygtverden ser knap på hinanden, men deres hænder stryger forsigtigt hen over et hoved eller skulder. Alt det vigtigste bliver sagt uden ord i fortrolige eller ildevarslende lyskegler af Jonas Bøgh, mens sangeren Masoud Mohammadi synger skæbnefortællinger både på kurdisk og dansk til Bebe Risenfors' melankolske stædighedsmusik. Og så alligevel bryder danserne Marvin Spahi Wilkins og Ronni Morgenstjerne pludselig ud i soldatervold med støvlesnuder mod en krop, der ikke kan forsvare sig.

Sorg og suppegryde

Morten Lützhøft spiller manden, hvis sind blev sparket så voldsomt i stykker, at han måtte flygte til Europa — og Suad Demirovis spiller manden, da han endnu var i Afghanistan. De står sammen og længes efter at kunne samle minder og nutid i én krop. Og de spejles af drengen Jacob August Ottensten, som med rent blik stirrer sig ind i drømmen om sin forsvundne far. Imens har Lila Nobel Mehabils mor den stærkeste vrede i sine beskyttende arme, skjult bag Marie í Dalis sorgtunge tørklædegevandter og en ydmyg suppegryde. Stille og ulykkelig.

Hvis Oliver med et twist er sæsonens mest sociale trylleteater, så er Jeg er i drømmenes labyrint sæsonens inderligste medmenneskelighedsteater. Et følelsesteater af skønhed.

 

Oliver med et twist. Tekst: Heinrich Christensen, Rune Klan og Per Helge Sørensen, baseret på Charles Dickens roman fra 1838. Sangtekster og musik: Annika Aakjær. Band: Analogik. Iscenesættelse: Heinrich Christensen. Scenografi: Maja Ravn. Nørrebro Teater til 11. dec. www.nbt.dk

 

'Jeg er drømmenes labyrint'. Tekst: Jesper B. Karlsen over Atiq Rahimis roman 'Drømmenes Labyrint' fra 2002. Iscenesættelse: Mikala Bjarnov Lage. Musik: Bebe Risenfors. Scenografi: Marie í Dali. Koreo-grafi: Signe Fabricius. Lyd: Baldur Kampmann. Lys: Jonas Bøgh. Københavns Musikteater. Spiller også på Malmø Stadsteater 15. okt.-20. nov. samt på turné

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her