Læsetid: 3 min.

Forsvar for litteraturen

'Bankstræde nr. 0' er af flere grunde en ganske opløftende bedrift
21. oktober 2011

Kan man skrive poesi efter krakket på Island? Står det til den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson i allerhøjeste grad. For selv om han hellere vil besynge kærligheden, livet og naturen og egentlig ikke har lyst til at beskæftige sig med finansmarkeder, økonomisk deroute, kort sagt: »alt det forbandede fucking fuck«, som det så præcist introduceres på bogens første side, så er hans nye bandbulle mod banker, politikere og spekulanter, Bankstræde nr. O, overordentlig vellykket, netop som litteratur.

Det er »virkelighedens hammerslag«, der tvinger Gudmundsson til endnu engang at vie en hel bog til fortællingen om Islands økonomiske kollaps. Umiddelbart lader æstetikken i en bog, hvis titel er øgenavnet for et offentligt herrelokum i Reykjavik, meget tilbage at ønske. Ikke desto mindre er Bankstræde nr. O af flere grunde en ganske opløftende bedrift.

Det er en forbløffende besyngelse af poesien og ikke mindst den islandske litteratur, der bogen igennem gøres til vidne om en verden, der netop er meget mere end finansielle markeder, business -vikinger og inkompetente politikere uden realitetssans.

Gudmundsson er først og fremmest hyldet for sine romaner, ikke mindst Reykjavik-trilogien fra 80'erne og Universets engle, der i 1995 indbragte ham Nordisk Råd Litteraturpris. Alene af den grund er Bankstræde nr. O ganske speciel bog, fordi den bevæger sig inden for en genre, der er mildest talt er meget lidt opdyrket: Optikken er digterens, materialet den økonomiske virkelighed.

»Man behøver i grunden ikke skrive romaner på Island for tiden, for de udspiller sig i virkeligheden,« skriver Gudmundsson og leverer dermed forklaringen på, at han nu har skrevet to bøger om den islandske situation. Hvor Gudmundsson i Hvidbogen — Krisen på Island fra forrige år gav afløb for sin uforbeholdte vrede, er tonen i Bankstræde nr. O ingenlunde forsonende, men dog mere opsat på at forklare og ikke kun anklage. Igen er det centrale spørgsmål, om det giver mening, at den islandske befolkning skal betale regningen for spekulanters og inkompetente politikeres manglende realitetssans.

Svaret er ikke overraskende: Nej. Den islandske befolkning var forsøgsdyrene, der lod sig rive med af 'geniernes' vidtløftige planer om et nyt Island, mens politikerne i sidste ende blot er objekter for et system, de helt grundlæggende ikke har nogen som helst indflydelse på.

Den alternative vinkel

Bogen demonstrerer ikke kun, at Gudmundsson er en fremragende forfatter, men også en skarp iagttager. Ikke i nogen streng analytisk forstand, snarere som en kulturens samvittighed, der selvkritisk og med humoristisk vid tager den islandske folkesjæl under kærlig behandling.

At det er en af litteraturens fornemste opgaver at fastholde og anskueliggøre den fælles erindring er muligvis ikke et videre originalt synspunkt. Ikke desto mindre er Bankstræde nr. O et godt eksempel på netop det.

Anekdoter og litterære referencer udgør en væsentligt del af Gudmundssons overvejelser om alt fra bankvæsen, musik, kagebagning og fodbold. Selv om kunsten i en specifik islandske kontekst også får hug for at være gået med på festen i de glade 00'ere, henter Gudmundsson de egentlige sandhedsvidner blandt litteraturens folk. Fra de toneangivende forfattere i den islandske litteraturhistorie over John Lennon, T.S. Eliot og andet godtfolk. Han leder efter eksisterende litterære udtryk for det, der kan beskrive den yngste islandske historie. Hele tiden set med et godt blik for den absurde historie og den alternative vinkel.

»Måske er det korrekt. [...] Alt imens pristallet stiger, står intelligenskvotienten i stampe. I hovedstole kan man ikke sætte sig, og ingen læser længere andet end kontobøger, bankbøger og kriminalromaner,« skriver Gudmundsson let resignerende, men demonstrerer samtidig selv det modsatte. At et genuint forsvar for litteraturen og kunsten er det bedste værn mod det værdighedstab, som Island og andre lande i lignende situationer lige nu går igennem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu