Læsetid: 4 min.

I journalistikkens DNA

'Detektor' på DR2 er en vellykket oversættelse af et radiokoncept til tv. Men hvorfor er efterprøvelse af udsagn og påstande henvist til et nicheprogram, når det burde være en daglig foreteelse i alle medier?
27. oktober 2011

Vi er nede i journalistikkens DNA. Dér hvor udsagn nøje efterforskes, påstande tilbagevises med kendsgerninger, og bedraget afsløres. Det er i al sin gribende enkelthed ideen bag P1-programmet Detektor, der med Thomas Buch-Andersen ved roret har været kanalens største nyskabelse i en årrække. Programmet er da også blevet prisbelønnet både ude og hjemme, hvilket i sig selv siger noget om journalistikkens generelle tilstand.

Derfor blev det også genstand for en mild sarkastisk undren, da flere medier under valgkampen introducerede 'faktatjek' som noget helt nyt! Faktatjek er altså en god, gammel idé: At efterprøve magthavernes påstande er kernen i kritisk journalistik.

Oversættelse af radioprogrammer til tv (eller omvendt) er svært. Nogle mediechefer introducerede for flere år siden flermedialiteten som noget positivt og nyskabende (og besparende): Men erfaringerne med at lade som om, at nutidens veluddannede og energiske journalister med lige stor virtuositet kunne spille på alle formidlingens instrumenter i en slags medie-symfoniorkester er generelt dårlige. En velskrivende dagbladsjournalist er ikke nødvendigvis en lige så god webjournalist. En fremragende radiojournalist kan komme til kort i tv-mediets komplicerede formkrav. Tv's indbyggede følelsesmæssige overfladiskhed er også dets styrke, og det er sjældent, at tv kan give samme dybe indsigt og forståelse, som en velresearchet, velskrevet og faktatung længere avisartikel (eller serie) kan.

Nu er Detektorblevet et tv-program, der sendes hver uge på DR2. Kanalen 'oversatte' radioprogrammet P1-debattil tv ved at sætte kameraer ind i radiostudiet. Den gamle slidte negative efterkritik 'det er bare filmet radio' blev efterlevet til punkt og prikke — og der blev ganske udmærket tv ud af det. Det var talende hoveder uden smarte klip, fantasifulde kulisser eller konceptuelle karl-smart-løsninger. Det er råt, lige-ud-af-landevejen. Talende hoveder er — som den britiske tv-personlighed Sir Robin Day udtrykter det — ikke pr. definition dårligt tv, men det afhænger af, hvis hoveder det er, og hvad de taler om, som han tilføjede.

Forbigående irritation

Man kunne frygte, at Detektorpå tv ville falde i konceptfælden. Her kan radio, ikke uden videre oversættes til tv. Men det er faktisk lykkedes, selv om der afprøves et par ligegyldige formtricks undervejs. Frygten for at kede seerne er et traume, der tvinger konceptmagerne ud i mærkelige krumspring. Hvorfor må en velkommunikerende vært ikke tale direkte til os — i Detektorskal vi uden gyldig grund glimtvis se ham i profil som et mugshotaf en vaneforbryder. Og når han er i profil taler han jo ikke til os, men til nogen andre. Forvirrende og irriterende. Men det er en forbigående irritation i et fremragende program.

Detektor-premieren lover godt. Det redaktionelle koncept er gribende enkelt. Man tager et udsagn og undersøger det. F.eks. Liselotte Blixt fra Dansk Folkeparti, der i en tv-debat siger, at det er de socialt svage, der udebliver fra hospitalsaftaler. Redaktionen når frem til, at der ikke er sagligt belæg for den. Liselotte Blixt forelægges redaktionens faktatjek og bliver bedt om at vurdere sin påstand. Hun erkender, at hun nok skulle have formuleret sig anderledes og bliver så bedt om at placere sit udsagn på et sandhedsskala. Hun anbringer det klogt nok midt imellem usandt og sandt.

Anderledes med de konservatives Lars Barfoed, der i Folketinget stillede spørgsmålet, om de radikale »ville være garanter for at der ikke sker et forøget skattetryk«?

Redaktionen beslutter sig for at undersøge begrebet skattetrykket. Det er aktuelt og vigtigt i disse tider. Og som ikkeøkonom (og det er jo nærmest 99,9 pct. af os alle) fik jeg en aha-oplevelse, da professionelle økonomer beskrev skattetrykkets udvikling gennem de sidste 30 år. Skattetrykket er ganske enkelt andelen af de offentlige (skatte- og afgiftsfinansierede) udgifter af bruttonationalproduktet. Og det fremgik med matematisk nøjagtighed, at skattetrykket i Danmark var allerhøjest i to perioder i hhv. 1983-87 (under Schlüter-regeringen) og 2005 under Fogh Rasmussen, hvor skattetrykket satte rekord. Simpelthen fordi skattetrykket er højest, når det går ufatteligt godt. Når der er højkonjunktur, bruger vi begejstret løs og opdager næsten ikke, at vi dermed også bidrager med milliardbeløb til statskassen.

Mere af den slags, tak!

Lars Barfoed vil efterfølgende ikke omformulere sit spørgsmål, og han vil ikke indrømme, at det forholder sig som forskerne fremstiller det. »Der er ikke plads til nationaløkonomiske forelæsninger, når man står i salen,« som han siger.

Detektorslog også hul i påstanden om, at Manu Sareen er den første minister med indvandrerbaggrund i Danmark. Det var faktisk socialdemokraten Henry Grünbaum, der var født i Polen, og den konservative skatteminister Isi Foighel, der var født i Tyskland og først blev dansk statsborger som 21-årig. Og dermed satte programmet lys på en sproglig udvikling, hvor 'indvandrerbaggrund' i 2011 betyder, at man er lidt brun i huden og kommer fra et andet kontinent (dog ikke Nordamerika). Eller med Manu Sareens egen formulering, da han stilles over for kendsgerningerne: »Jeg er historiens første perkerminister.«

Detektorer et suverænt radioprogram, der med held er blevet oversat til tv. I denne uges udgave af programmet var der afslutningsvis en hysterisk præcis gennemgang af en politiker (forsvarsminister Nick Hækkerup), der helt konsekvent nægtede at svare på spørgsmål i et interview i Deadline.

Med Detektori baghovedet kunne man spørge, hvorfor den slags journalistik kun findes på DR2 og P1. Dermed mener jeg ikke, at Detektorburde sendes på DR1, men hvorfor den type af journalistik ikke praktiseres hele tiden og over det hele. Det ville være skønt med et dagligt program lige efter TV Avisen, TV 2 Nyhederneeller TV 2 News, hvor fejlagtig statistik, tomme magthaverpåstande eller gentagen misbrug af sproget blev rettet og revset, mens det endnu var friskt i erindringen. Se bare at komme i gang!

 

 

Detektor DR2 tirsdage kl. 20

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu har jeg ikke set detektor, men det er et godt radiopogram og levere, i modsætning til de fleste andre, god public service.

Siden jeg så Daily Show første gang, hvor politikeres udtalelser blev sammenholdt med tidligere optagelser, hvor de som oftest sagde det stik modsatte, har jeg altid undret mig over hvorfor den "rigtige" nyhedsjournalistik aldrig på samme måde gjorde politikerne ansvarlige for deres udtalelser.

"Detektor" lyder som et godt koncept, men jeg kan kun være enig med Lasse Jensen i at det absolut ikke burde være undtagelsen der bekræfter reglen, men snarere bør blive reglen i dansk journalistik, og derved bør konceptet inkorporeres langt mere i den daglige nyhedsjournalistik.

Fin artikel om et væsentligt emne. Og interessant er også, at den respekterede og med adskillige chefjob i bagagen meget erfarne Lasse Jensen, lige får berørt et andet seriøst dilemma:

”… Det var talende hoveder uden smarte klip, fantasifulde kulisser eller konceptuelle karl-smart-løsninger. Det er råt, lige-ud-af-landevejen. Talende hoveder er — som den britiske tv-personlighed Sir Robin Day udtrykker det — ikke pr. definition dårligt tv, men det afhænger af, hvis hoveder det er, og hvad de taler om, som han tilføjede.

Man kunne frygte, at Detektor på tv ville falde i konceptfælden. Her kan radio, ikke uden videre oversættes til tv. Men det er faktisk lykkedes, selv om der afprøves et par ligegyldige formtricks undervejs. Frygten for at kede seerne er et traume, der tvinger konceptmagerne ud i mærkelige krumspring. Hvorfor må en velkommunikerende vært ikke tale direkte til os — i Detektorskal vi uden gyldig grund glimtvis se ham i profil som et mugshot af en vaneforbryder. Og når han er i profil taler han jo ikke til os, men til nogen andre. Forvirrende og irriterende. …”

Disse af Lasse Jensen her nævnte formtricks bliver ofte kritiseret fra forskellig side. Hvem er de egentlig til glæde for, andet end for dem som producerer dem?
Hvor er alle de andre modne journalister af Lasse Jensens type, som tør kæmpe for den rene vare?
Der må da være nogle flere rundt omkring på tv-redaktionerne, eller er de alle til hobe faldet til patten i ”konceptfælden”?

Detektor er et program som selv lyver, gør det.

Detektor har ikke forstået hvad en dansk overenskomst er, forhandlet på plads af fag-bevægelsen. I stedet konkluderer Detektor frejdigt, at de gule fagforerninger skam også har overenskomster.

Men nej, det har der altså ikke!

Når danskerne tænker på en overenskomst tænker vi på de kollektive overenskomster som omfatter alle mennesker indenfor en branche, hvor man kan få hjælp i det fagretslige system, hvis man f.eks. ikke får sine feriepenge, overtidsbetaling mm. Det kan man ikke få hjælp til, hvis man er medlem af en af de gule fagforeninger, f.eks. Kristelig Fagforening - de opfordrer blot til, at man taler med sin arbejdsgiver om det. Og ofte får man intet ud af denne talen.

Først når f.eks. 3F eller HK går ind i sagen, efter at f.eks. en ung medarbejder er skiftet fra f.eks. Kristelig fagforening til 3F, sker der noget.

Og mht. skatte-trykket, så burde man måske hellere have taget en national-økonomisk diskussion om hvorfor det lige er at skatte-trykket opgøres på den måde, og ikke på en anden. Pointen er er, at ja, det er da meget interessant at når det går godt, så bruger vi flere penge, og dermed betaler vi jo også mere i moms. (sikke da en nyhed....) Og dermed stiger skatte-trykket.

Men det er jo ikke det Lars Barfoed mener, han mener, om de Radikale vil være garanter for, at der bliver tale om lettelser i dte personlige skatte-tryk, altså at skatten på arbejde skal ned. Så måske er det i virkeligheden, LB's spørgsmål, der er forkert formuleret.

Og mht. LiseLotte Blixt's påstand om 'de socialt svage' som udebliver fra hospitalerne, hvem er så de socialt svage -. er det mon et pænere ord for indvandrerne, læs muslimerne eller hyr?

Eller der dte folk i socialgruppe 5? Kontanthjælpmodtagere...?

Ellere hyr?