Kan børn vælge sig selv?

Københavnerungerne kan sammensætte deres egen eksistentialistiske teaterfortælling denne efterårsferie: De kan følge Kierkegaards 'Enten-Eller', tage Picassos tyr ved hornene eller løbe efter Herkules, mens Snedronningen kaster glassplinter efter dem
Københavnerungerne kan sammensætte deres egen eksistentialistiske teaterfortælling denne efterårsferie: De kan følge Kierkegaards 'Enten-Eller', tage Picassos tyr ved hornene eller løbe efter Herkules, mens Snedronningen kaster glassplinter efter dem
17. oktober 2011

Efterårsferiens børneteater handler om valg. Om valget mellem at følge de andre og at følge sig selv. Om valget mellem det frække og det pæne, mellem det rigtige og det forkerte — og mellem forblændelsen og kærligheden.

Egentlig går det enklest med valget på Det Lille Teater. Her har Kristian Holm Joensen iscenesat forestillingen Lille Picasso så ubekymret, at man sagtens kan forstå, hvordan et ansigt pludselig bliver til en firkant, og hvordan en næse kan ryge op i panden på et lærred. Særligt Picassos fascination af tyrefægtning tager kegler. Rolf Søborg Hansens blå dukketyr får i hvert fald ungerne til at klukke, når den sætter hornene i balden på skuespilleren Ole Boisen, der har en herlig tilbage- lænet jargon som livsnyderen, der altid maler. Han leger muntert med Susanne Storms smilende model og Karen Pontoppidan Monrads imødekommende dukkefører — tilfreds, fordi han for længst har valgt sin yndlingsleg med penslen.

Tør jeg?

Munterheden blandes med alvor i Quasi Teaters forestilling Enten-Eller. Egentlig er det en tweensforestilling over Forførerens Dagbog, og formmæssigt har Quasi Teater fingeren på pulsen, når det gælder ungernes forkærlighed for musikindpakning af alt det store og svære og skønne. Derfor flår den seje musikerkvinde Camilla Bang i syrede instrumenter, mens den underfundige dukkefører Astrid Kjær Jensen giver liv til Søren-dukken med de mange spørgsmål om, hvem han er, og hvad han vil være. Måske vil han bare gerne giftes med Regine, men duer han egentlig til det? Som Søren syngende spørger sig selv: »Tør jeg? Tør jeg gi' mig hen?«.

Så er det lettere for Gerda i Snedronningen på Teatret Zeppelin. Hun ved, at hun elsker Kai — og hun vælger at gå igennem is for at finde ham. Instruktøren Mikkel Flyvholm har godt nok insisteret på at omsætte historien til et hotel, hvor figurerne fra H.C. Andersens eventyr skal til at indlogere sig. Johanne Eggerts hotel er skægt 1950'er-agtigt, og snedronningens dødbringende spejl er både flot og uhyggeligt, men desværre giver hotelvalget ikke noget ekstra til historien om Snedronningens kuldeskønhed. Morten Aaskov Hemmingsen spiller ellers oprigtigt forhekset som Kai, og Sandra Yi Sencindiver har en god stædighed i sine røde støvler. Men varmen fra eventyret er ikke helt at mærke.

Kan jeg?

Det eksistentielle valg er enklere for Herkules på Eventyrteatret. Jonathan Stahlschmidts smukke, lyse Herkules er ikke i tvivl om, at han skal vælge det jordiske liv, hvis bare det kan bringe ham hen til Minna Flyvholm Todes forsvundne Hebe- gudinde. Og takket være sine megamuskler ved han godt, at han kan ondulere Alex Høgh Andersens satanisk flabede Dionysos. Gunvor Reynbergs forestilling er ikke en af hendes mest nytænkende, men den er upåklageligt veldrejet — med et halvt hundrede unger i scenelykke og guldkostumer.

Skulle ungerne ellers gruble over eksistensen, er der igen chancen for at opleve Meridiano Teatrets nyklassiker Anima på Anemoneteatret — en eksistensperle af en dukkeforestilling om en lille pige, der gerne vil finde ud af, hvor hendes hund er henne, nu hvor den er død ...

Vil jeg?

Efter efterårsferien kan vuggestuebørn og deres voksne desuden opleve Åben Dans' Igen på Nordkraft i Aalborg. Her skal man som tilskuer vælge, om man vil holde om en gul snor. Hvis man griber fat, bliver man del af en dansefortælling inde på et firkantet ryatæppe, hvor den tårnhøje Ole Birger Hansen legende løfter den lille Antoinette Helbing. Dansen bliver en ægte nysgerrighedsrejse, hvor instruktøren Catherine Poher og koreografen Thomas Eisenhardt udfordrer barnets uspolerede forståelse af kroppen — og med lutter spontane valg.

Teatervalg er der altså nok af. Måske er det en voksen efterrationalisering 'at vælge sig selv' — antagelig er det barnets privilegium netop ikkeat betvivle sin placering i verden. Først i teenagealderen brænder det eksistentielle valg: At være eller ikke at være.

 

 

Lille Picasso. Tekst: Kristian Holm Joensen, Rolf Søborg Hansen og Trine Wisbech. Instruktion: Kristian Holm Joensen. Scenografi og dukker: Rolf Søborg Hansen. Det Lille Teater i Lavendelstræde, Kbh K. Aldersgruppe: 4-10 år. Til 30. okt.

Herkules. Tekst og instruktion: Gunvor Reynberg. Musik: Christian Dahlberg. Scenografi: Kirsten Brink. Kostumer: Christine Brincker. Eventyrteatret i Glassalen, Tivoli. Aldersgruppe: Fra 8 år. Til 23. okt.

Snedronningen. Tekst: Mie Brandt efter H.C. Andersens eventyr. Instruktion: Mikkel Flyvholm. Scenografi: Johanne Eggert. Teatret Zeppelin, Valdemarsgade, Kbh V. Aldersgruppe: Fra 8 år. Til 29. nov.

Enten-Eller. Tekst og iscenesættelse: Marie Kilsgaard Møller. Musik: Camilla Bang. Dukker: Paul Arne Kring. Quasi Teater på ZeBU, Øresundsvej, Kbh S. Fra 10 år. Til 2. nov.

Anima. Tekst, musik, scenografi, instruktion: Giacomo Ravicchio. Meridiano Teatret hos Anemoneteatret i Suhmsgade, Kbh K til 30. okt.

Igen. Instruktion: Catherine Poher. Koreografi: Thomas Eisenhardt. Aldersgruppe: 6 mdr.-4 år. Åben Dans på turné, bl.a. Nordkraft i Aalborg 29. okt.-8. nov. og Galaksen i Værløse 17. nov.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu