Læsetid: 2 min.

Kidd er ADHD i din øregang

Den speedede Kidd nyder et udstrakt momentum som tidens mest hypede rapnavn, men minder mest om en in crowd-godkendt version af deltagerne i Paradise Hotel. Han forstår at hævde sig og score løs uden at sige noget
Umiddelbart er 'Greatest Hits 2011' en sjov titel til en debut, men som så meget andet i Kidds univers er heller ikke den videre original.

Umiddelbart er 'Greatest Hits 2011' en sjov titel til en debut, men som så meget andet i Kidds univers er heller ikke den videre original.

Kenneth Nguyen

15. oktober 2011

Hvordan skal man forklare youtube-fænomenet Kidd, så udenforstående forstår, hvad alt postyret handler om?

Altså, vi har at gøre med en 22-årig fyr med skotske aner fra Nørrebro med en afsindigt vrængende, nærmest grænsepsykopatisk stemmeføring, der mest i spøg begyndte at lægge no budget-musikvideoer fra Dronning Louises Bro og omegn op på youtube.com.

Men fordi han leverede sine primitive rim og iørefaldende hooks med så meget overbevisning og stil (swag), begyndte folk at tro mere på ham, end han formentlig selv gjorde.

En dansk Lil Wayne, bare kønnere og uden de overrumplende metaforer. Selvtilliden er han kommet overbevisende efter siden, men han har også overhalet den københavnske grimebølge indenom, været spændt for Nik & Jays udspekulerede remix-galej og poseret på magasinforsider — uden tøj på, tankevækkende nok.

Efternøler eller efterfølger?

Men hvad kan den så, udgivelsen fra Kidds eget Cheff Records? Jamen, den kan irriterende meget, når man tænker på, at vrængerapperens originalitet blegner i sammenligning med beslægtede nye navne som f.eks. Niklas. Hans univers handler om at gå i byen og vælte sig i (enerverende) groupier, selv om han er flad og må tigge sig til sprut, mad og hash. Af og til tvivler han på egne evner, hvis man skal tro det »uigennemskuelige« og ironiske twist, som han så sofistikeret selv fremhæver. Og that's it. Mere er der ikke til det, og dermed er han jo mest af alt en in crowd-godkendt version af deltagerne i »Fristet« og »Paradise Hotel«. En ophøjet pauseklovn, som nægter at blive taget alvorligt. Ikke på øvrighedens præmisser, i hvert fald.

Flowet tenderer ofte det anstrengte, og talegaverne er begrænsede. Det er for eksempel ikke specielt profetisk, når Kidd på »5 om morgenen« hævder følgende: »Jeg' profet, I efterløbere!« Efterløbere smager mere af »Paradise Hotel« end hellige skrifter.

Men det har det altså med at fænge og flænse med en helt utøjlelig energi, som kanaliserede Kidd al sin ADHD ned i ordsalverne. Førnævnte nummer er således et hæsblæsende drøn fra ende til anden, fordi producerne tydeligvis har stået i kø for at fodre det hypede håb, der demonstrerer en vis tæft for at udvælge tilmøgede beats. Her er det Skør Mand, der leverer et dancehall-drevent akkompagnement.

På skæringen bagefter er det Pilfinger, som lægger bragende electrobund til Kidds ikke uefne fortælling om kun at ville sin erobring først på ugen. Dernæst må den utro stodder videre i teksten (som skrives: »Onsdag til søndag kan vi lege mand og kone/ men næste weekend skal en anden have din trone«). Også på det stensikre, kommende radiohit »Det' så svært at være så god« er Kidds dumsmarte og dubiøse facon uafviseligt underholdende, om end hurtigt afkodelig og derfor også hurtigt trættende.

Kidd nyder et udstrakt momentum. Hvis han nu bare arbejdede ihærdigt på at være mindre triviel, havde han måske også en fremtid, når og hvis det store postyr for næsten ingenting endelig lægger sig.

Kidd: Greatest Hits 2011 (Cheff Records/ArtPeople). Er udkommet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det var sandelig godt vi fik den artikel. Der findes næppe noget mere væsentligt kultur-aspekt end 'hvad rører sig i ungdommen' udfra vinklen 'hvad flipper de over for tiden'. Det er godt vi har GAFFA til at mandsopdække dette utroligt vigtige område, og det er rart at Information heller ikke forsømmer sin 4. statsmagt pligt og følger op!

Sikke en ringe anmeldelse af en glimrende ny artist.
Og det er Kidd, artist. En glimrende performer med helt sin egen stil.
At Skyum sammenligner med Lil Wayne viser kun han ikke følger med i det nye swag.
Kidd er at samenligne med det amerikanske internetfænomen Lil B.

Lad Skyum anmelde Bjørks artyfarty, find en anden til den nye musik.

Jeg kan godt se sammenligningen med Lil Wayne på grund af hans hype og til tider noget outrerede flow, men det samme kan siges om sammenligningen med Lil B. En anden sammenligning kunne være Odd Future Wolf Gang - Lysten til at gøre alt selv og den massive internet hype som start på en forhåbentlig lysende karriere.

Det jeg bedst kan lide fra Kidd er sådan set accepten af at han ikke er amerikansk rapper - i modsætning til mange andre på den danske scene. Selvom man ikke laver penge kan man godt være succesfuld og lave damer. SWAG!

grunden til sammenligningen med lil wayne kun afslører manglende viden om genren er at lil wayne er en generation der vader i klicheerne.
Lil b og Kidd leger med og udfordrer de klicheer lil wayne og lign har opbygget.
Derfor har mange rappere det svært med typerne Lil b og Kidd.
Desuden er der selve sangene de leverer.
Kidd og Lil b laver musik fordi de ikke kan lade være og tekst universet er tæt på rappens oprindelige udgangspunkt.
Lil wayne er del af den etablerede musikindustri og sangene han leverer glimter/stinker af dette.