Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

'Jeg er klar til min fatwa'

Er den originale, stildefinerende amerikanske tegneserieskaber Frank Miller blevet gal? I hvert fald har han med 'Holy Terror' skabt et på én gang visuelt fascinerende og indholdsmæssigt frastødende værk om kampen mod terror
Er den originale, stildefinerende amerikanske tegneserieskaber Frank Miller blevet gal? I hvert fald har han med 'Holy Terror' skabt et på én gang visuelt fascinerende og indholdsmæssigt frastødende værk om kampen mod terror
Kultur
1. november 2011

Frank Miller er en vred mand — og muligvis også en gal mand. Det er i hvert fald det indtryk, man sidder tilbage med efter at have læst den stildefinerende amerikanske tegneserieskabers seneste værk, Holy Terror.

Der er som sædvanlig, når det gælder Miller, tale om en grafisk set blændende oplevelse, hvor de sort/hvide, noir-agtige tegninger med enkelte kulørte elementer stærkt og pågående snarere end ordene fortæller historien. Men den historie, Millers tegninger fortæller, er rystende.

Som titlen, Holy Terror, antyder, handler tegneserien om muslimske ekstremisters angreb på en amerikansk storby, den fiktive Empire City, der til forveksling ligner New York og har en kæmpestatue af Fru Justitia som sit vartegn. Det er meget sigende for Millers alt andet end underspillede stil, at Frihedsgudinden med Uafhængighedserklæringen under armen er erstattet af, retfærdighedens gudinde med bind for øjnene og vægte i den ene hånd — hun har dog trods alt ikke et sværd i den anden hånd.

Som et grumt ekko af terrorangrebet på USA i 2001 slår islamisterne til med beskidte selvmordsbomber og tunge håndvåben. Men heldigvis har Empire City forbryderbekæmperen The Fixer som sin 'skytsengel', og sammen med sin bolleveninde, den bondageklædte listetyv Natalie Stack, kaster han sig hævngerrigt ud i en voldsom og meget blodig kamp for at uskadeliggøre den muslimske trussel.

Hoven og arrogant

The Fixer holder sig virkelig ikke tilbage, og med hænder og skydevåben dræber han alle de terrorister, han kommer i nærheden af, de fleste af dem anonyme og hyllet i tørklæder. Kun én af dem, udvekslingsstudenten Amina, får et ansigt og en stemme, der udtrykker sit had til USA, i minutterne inden hun sprænger sig selv og en natklub i luften.

»Empire City. Kold. Våd. Larmende. Hoven. Arrogant. Hele tiden i færd med at bygge sig selv større, højere, ligesom en flok gale robotter. Hele tiden klatrende opad. Dens tårne stikker ind i himlen som tilspidsede pæle, der sigter mod Guds øjne. Empire City. Amerika.«

Holy Terror, der lige er udkommet i USA, er på flere måder ude af trit med sin tid — en tid, hvor al Queda er tvunget i knæ, og diktatorer falder på stribe. Tegneserien er båret af en vrede og en uforsonlighed, der hørte den første tid efter terrorangrebene på ikke mindst New York den 11. september 2001 til. Læser man lidt op på Holy Terrors historie, finder man da også ud af, at Frank Miller har arbejdet på den i flere år. Han synes at have kanaliseret sin vrede over i skabelsen af et monstrøst kunstværk, som man både betages af og væmmes over. Holy Terror er en grum udgave af de danske Muhammed-tegninger — heldigvis er tiden en anden.

Til at begynde med, dvs. for fem-seks år siden, var det meningen, at hovedpersonen skulle være Batman, byen Gotham City og udgiveren DC Comics. Men Miller og det hæderkronede forlag gik hver til sit — angiveligt fordi DC og dets moderselskab, Warner Bros., ikke havde det så godt med at lade en af sine mest populære tegneseriehelte føre hellig krig. Og således blev Batman til The Fixer og Gotham City til Empire City, mens resten tilsyneladende er det samme: Raseriet, voldsomheden, blodet, smerten.

Ren propaganda

»Vor helts nøglesætning er: 'Disse klovne ved ikke, hvad terror er',« sagde Frank Miller ifølge magasinet Wired i 2006, da han afslørede, at han arbejdede på Holy Terror.

»Disse terrorister er værre end nogen skurke, jeg kan finde på, og jeg mener, at det er latterligt, at folk i underholdningsindustrien ikke viser, hvad vi er oppe imod her. Dette er ren propaganda, en tilbagevenden, der er ikke andet i det. Jeg er klar til min fatwa.«

Man må om ikke andet beundre Millers ærlighed, selv om det er svært at sluge hans propagandistiske, racistiske tone. Han har da også sagt, at han håber, at Holy Terror vil gøre folk rasende.

Den 54-årige tegneseriekunstner har altid haft en rem af huden. I midten af 1980'erne gav han nyt liv til en hensygnende Batman-figur i Batman: The Dark Knight Returns. Både helten og universet omkring ham fik visuelt, psykologisk og tematisk mange flere nuancer og gråtoner, end man havde set før. Det indvarslede på sin vis en ny æra for den mere voksne tegneserie, og det synes samtidig ikke urimeligt at sige, at uden Frank Millers Batman havde Christopher Nolan ikke kunnet lave sine mørke og populære film om manden inden i flagermusen.

I 1990'erne blev Miller endnu mere brutal i Sin City-serien, der var lige dele hårdkogt noir og satirisk vrangbillede på den amerikanske storby og dens lyssky eksistenser i både toppen og bunden af samfundet. Og i den enkeltstående 300 udfolder han en underholdende drengerøvs- og machofantasi om spartanernes ulige kamp mod perserne i antikkens Grækenland.

De to tegneserier er fulde af hårdtslående mænd og smukke, forførende kvinder og exceptionelt flot tegnet, hvorfor de da også begge er blevet omformet til film, Sin City endda med Frank Miller i et instruktørparløb med Robert Rodriguez.

Voldsomheden og brutaliteten i Holy Terror kommer derfor ikke som en overraskelse for dem, der kender Miller, ej heller den satiriske undertone og sorte humor, som han altid har benyttet sig af, og som godt kan forvirre lidt: Mener han virkelig alt det, han skriver og siger?!

Dårlig dømmekraft

At Miller lige efter 11. september 2001 var så vred, forekommer heller ikke mærkeligt — det var der mange, som var. Det overraskende er, at vreden er intakt 10 år senere, og at han har valgt at udtrykke den så markant og offentligt i stedet for at lade Holy Terror blive liggende i skrivebordsskuffen. Det vidner om dårlig dømmekraft og timing — og måske en misforstået trang til at provokere — hvilket også de amerikanske anmeldere har bemærket i deres anmeldelser.

»Det er et værk, som repræsenterer en bestemt periode, hvor verden var forvirret og vred, men uheldigvis for det, er denne tid forbi,« skriver f.eks. GeeksOfDoom.com.

»Denne tegneserie gør mig virkelig glad og fornøjet, fordi den minder mig om, hvor langt vi som kultur har bevæget os, og det er en meget god ting, denne bog gør. Jeg håber aldrig, at vi igen skal opleve en tid, der opmuntrer Holy Terrors tone og stemme.«

Den slags eftertænksomme reaktioner på Holy Terror er der adskillige af. En fatwa er der åbenbart ikke blevet nedkaldt over Frank Miller endnu, og det er vel det mest tydelige tegn på, at verden i dag er en anden end den, der inspirerede til tegneserien.

 

Frank Millers 'Holy Terror' kan købes i tegneseriebutikken Fantask eller på amazon.co.uk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kokain...

Hmmm, det undrer mig, at cafe latte-segmentet på dèn vis absolut vil fremmane konfrontation og fjendebilleder.

Hvis nu man prøver at se Holy Terror som en historie, en fiktion - og ikke en forpostfægtning i Clash of the Civilizations, kan det være, at en del af den 'retfærdige harme' som de evigt-retfærdige i denne tid øser ud af, kunne kanaliseres over i mere konstruktive aktiviteter?

Vist har Miller fortalt vidt og bredt om sin intention med historien; men den *er* altså om islamistiske terrorister og ikke muslimer. Det er en tegneserie i vanlig Miller-stil og denne gang er 'the bad guy' så terrorister.

Og hvad så? Det er en tegneserie...

Eller må fiktion slet ikke handle om islamistisk terror - er det her man skal udfolde selvcensur?

http://jschultzdanmark.wordpress.com/2011/10/14/14-10-11/#Frank

Spørgsmålet er hvor langt vi er nået ???

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-45212714:brandbombe-efter-profets...

Måske er vi bare blevet bedre til at holde vores kæft.

På europæisk plan har radikal islam vel aldrig stået stærkere.

Frank Miller har desværre altid flirtet med ekstremismen. The Dark Knight Returns var bestemt underholdene, men den var også et alvorligt ment forsvar for hovedpersonens selvtægt, til tider ligefrem prækende.

Med Holy Terror går han hele vejen. Som artiklen citerer ham for: [i]»Disse terrorister er værre end nogen skurke, jeg kan finde på, og jeg mener, at det er latterligt, at folk i underholdningsindustrien ikke viser, hvad vi er oppe imod her. Dette er ren propaganda, en tilbagevenden, der er ikke andet i det. Jeg er klar til min fatwa.«[/i]

Dette er ret åbenlyst ikke [i]bare en tegneserie[/i].

Andre har tidligere lagt mærke til Millers forkærlighed for stærke mænd der ved bedst hvor skabet skal stå:
http://goodcomics.blogspot.com/2006/02/why-frank-miller-is-fascist-write...

Dette ændrer selvfølgelig ikke på at Miller er en eminent tegneserieskaber. Derfor er det søgeligt at hans værker er gennemsyret af hans noget ekstreme holdninger.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Redaktionsmedlemmerne på det venstreorienterede, satiriske blad, Charlie Hebdo begik den modsatte fejl af Frank Miller, der overdriver truslen fra de forkølede, islamistiske terrorister voldsomt.

Terroristerne har kun den magt, som offentligheden giver dem. Langt de fleste terrorattentater har til formål at påvirke opinionen.

Derfor er det komplet vanvitigt, at vise den mindste forståelse for terroristerne og deres motiver, som store dele af venstrefløjen rutinemæssigt gør, når det gælder islamistisk terror.

Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår hvori problemet består.

Jeg troede sådan set det var nogenlunde commes il faut at ønske død og ødelæggelse over terrorister.

I Millers univers bliver det så effektueret på ganske traditionel tegneserie-heman-vigilante-vis med Miller-vold og -overdrivelse.

Men - at hans historie beskriver kompromisløs kamp mod terroristerne (ikke mod årsagerne til terror, fattigdom, religiøst mørkesyn osv; men mod selve den enkelte terrorist), det er da ikke 'ekstremt'?

Det eneste 'ekstreme' jeg lige kan se, er at det er terrorister (islamistiske do) der er fjenden - og pludselig er endnu en tegneserie om hævn og retfærdighed blevet til et problem som diskuteres i læse-klubberne og på litteraturredaktionerne?

Historiens plot er set utallige gange før; men det er først et problem når det er fjender fra det muslimske overdrev der beskrives. Ikke fri fantasi - Millers historie tager jo altså udgangspunkt i det simple faktum, at der er grupperinger 'derude' på det religiøse overdrev, der vil os alle sammen det rigtigt rigtigt ilde.

Må man slet ikke lave fiktion om islamistisk terror? Eller skal den så være 'afbalanceret' og perspektivere vores grundlæggende skyld som udbyttere og kolonisatorer?

Siden de interviews Frank Miller gav i forbindelse med tegneserien, og især med filmatiseringen, af hans værk 300, er der vist ikke mange kendere der ikke har været i tvivl om at tegneserieskaberen nærer politiske sympatier, som vel bedst kan betegnes som fascistiske (til højre for Genghis Khan er nok for blidt et udtryk i denne forbindelse).

Dette er ikke nødvendigvis et problem indenfor tegneserieverdenen, der som bekendt ikke er tynget er nogen form for politisk korrekthed, men det bliver et problem såsnart det bliver prædikende. Uden at have læst albummet, men dømmende ud fra anmeldelsen alene, så er det nok problemet med nærværende værk.

...og det er netop det, der er min pointe :-). Jeg har faktisk læst bogen, og den er netop ikke prædikende (well, næsten ikke). Det jeg ikke forstår er den store opstandelse på så lille en baggrund.

Uanset Millers pusten til følelserne før udgivelsen, er selve værket, bogen, ikke noget muslimhadende kampskrift.

Den er et hadskrift mod terrorister, og med mindre 'man' faktisk mener at det er en slem ting at lave kunst/fiktion om terrorister, kan jeg altså ikke se problemet.

jesper schultz:

"Den er et hadskrift mod terrorister, og med mindre ‘man’ faktisk mener at det er en slem ting at lave kunst/fiktion om terrorister, kan jeg altså ikke se problemet."

Det gør jeg absolut ikke, men jeg mener det er en fejltagelse at mane andre ekstremister op som svaret på bekæmpelse af ekstremismen. Det minder for mig at se alt for meget om Anders Breivik.