Læsetid: 4 min.

Den kun muligvis umulige drøm

Metode. Peter Øvig nøjes i 'Hippie 1' med redeligt og sindigt at lægge et materiale frem. Men læseren må spørge: Kan man skabe et nyt samfund med nye mennesker, når det eneste man har, er mennesker fra det gamle?
Thylejren. Peter Øvig Knudsens nye bog er første bind i historien om hippiebevægelsen. Hans dokumentaristiske metode er i sig selv en konstruktiv handling, en måde, hvorpå han viser mangfoldigheden respekt, siger Erik Skyum-Nielsen.

Thylejren. Peter Øvig Knudsens nye bog er første bind i historien om hippiebevægelsen. Hans dokumentaristiske metode er i sig selv en konstruktiv handling, en måde, hvorpå han viser mangfoldigheden respekt, siger Erik Skyum-Nielsen.

Gregers Nielsen

28. oktober 2011

Det giver absolut ingen mening blot i hovedlinjer at forsøge at referere første bind af Peter Øvig Knudsens monumentale multimediale mammutværk Hippie 1 om Thylejren og dens mangeartede forhistorie. Dertil er hele stoffet for overvældende, enkeltindtrykkene for flimrende, digressionerne for vilde i deres ridt ud ad diverse galaktiske tangenter.

Hvad der derimod i høj grad giver mening, er at finde frem til forfatterens metode og kompositionsteknik og tage stilling til, hvorvidt fremgangsmåden fungerer.

Øvigs illustrerede fortælling har form af en gennemresearchet, omhyggeligt dokumentet beretning om Det Ny Samfunds musikalsk-erotisk-anarkistisk-euforisk-flippede-megamonstrøse og på forhånd vel nok i al sin planlagte uplanlagthed dybt umulige sommerlejr på marken mellem landevejen og Tømmerby Fjord fra og med 4. juli 1970 og 74 dage frem, men springer med jævne, kyndigt udtænkte mellemrum tilbage fra dette spor.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

lidt mere parafraseri fra k.marx: modsigen gothaprogramme ( dog tænkende på at socialdemocrater jo næppe er
evt. proletarisredes hovedfjender ):

arbejdet er ikke kilderne til al rigdom
naturen er i lige så høj grad kilder til brugsværdierne,

for de fleste evt. proletariserede,
rækker hverken deres egne arbejdsevner
eller mange adgange til kildevand eller (k)ærlighed,
( som oftest ) næppe;

de har dertil behov for adgange til øvrige ( evt. bearbejede ) naturessourcer,

og hvis nogle betinger sådanne adgange,
så betinger de at de vil underbetale, d.v.s de vil have merværdier, til gengæld for sådan evt. adgange til øvrige ( evt. bearbejdede ) naturressourcer,
og da kun få evt. prolatriserede ( og det endda kun sjældent ) kan gå udenom det:
kan "melde sig ud",

så må de jo så i stedet oprøre
hvis de vil undgå de betingerier.

http://www.information.dk/282833#comment-455035

---------

marxisme burde måske have gjort væsentligere og mere ud af, mere ligetil, ( direkte ):

at påpege at det kunne blive nødvendigt, eller smart, at udøve hensynsfuldheder overfor: natur, miljø, økologi, biodynamik !

--------------------

for øvrigt

( h.m. gad vide om noget har optalt fordelingerne på køn,

af henvisningerne, referencerne til de kendte:

kunstnere, tænkere, videnskabsfolk, politikere,
interviewede...;

også i artikler om ungdomsoprører der vist påfaldende uligheder )

all you need is love

eller?

før menneskene kan
I) udøve videnskab, såkaldt finere kunst, politik, …, ( fælles og egen selvvirkeliggørelse udi kunsterne ), osv.

må menneskene sikre sig II): føde, drikke, bolig, klæder… osv.

III)
og måderne menneskene sikerer sig II )
bestemmer meget hvad de så laver udi I) ,

bestemmer fælles og egen bevisthed

--------------

spørgmålet er jo så om alt det førnævnte med:

af naturen givne, af verden givne og af mennesker opstillede:
betingelser, krav: som ( tæt på nødvendigvis )
må, eller som bør, opfyldes, før det og det kan ske;

om de måder at anskue naturen og menneskene og samfundet på, også selv er for ensidige, overdrevne; for prægede af at:

fordi visse andre for ofte stiller betingelser til os, de mange;
så forledes vi til at tro at det meste af naturen, verden så er sådan overfor os.

randi christiansen

Så længe der er liv, er der håb ? Aktion giver reaktion - det begyndende overflodssamfund efter krigen gav overskud til at stille spørgsmål ved samfundets rammer. Hvis undertrykkelsen er for stor, bliver den sprængt inden, der er noget nyt - ellers var vi døde - ikke af sult denne gang - men af åndenød. Opgøret med undertrykkelsen er ikke slut - uhyret viser sig tydeligere, som tiden går

det hænder, her og der, at lærker
( eller er nogle af dem: tupolov'er ? )
opstiger fra rugemarker,
og synger om hvad de
fra oven kan se,
ja: synger derom
for de mange som skaffer det daglige brød, og synger for dem:
i holdes for små
og for narre,
for der er rigelig råd
til at i alle kan opstige ligeså;
begriber de det,
de fra rugen opstegne synger for dem?

tænkeligt er der nogen som synes:
( bortset fra at det ikke blev helt almindelig praksis, i de grundliggende sager )

så var og er udi
beskrive, det der ønskelige:

menneskenes frihed, lighed, fælleskab, kærlighed:
lysheder og lysforventninger;
var og forbliver nogle af hippierne de ypperste.
og at der i de retninger næppe er plads til forbedringer;

( derfor nu mindre fremsyn og mere nostalgi ? )

kortere skrevet:

nogle mener:
i det mindste nogle af hippierne nævnte de ypperst mulige "teorier"
i retninger for menneskers lys, frihed, lighed..., at forbedringer i de retninger næppe er mulige;
at det kun er den manglende almindeligørelse af dem som prakssier, som kan forbedres

( derfor nu mindre fremsyn og mere nostalgi ? )

hippierne godtog jo i deres helhedsanerkenden, ( måske endog: enhedsanerkenden ):

bla.a.:

forn sidr
asetro
evt. aser
evt. vaner
fantasy
sci-fi
science-fiction
BOrgerlige PArtisaner
KOmmunistiske PArtisaner
ja endog de forholdsvist mindre
venstreorienterede blandt hippier,
godtog nogle af hippierne

Hippiebukke udskiller sig fra hippiefårene, når deres bukkehorn pludseligt, og helt uforståeligt, virker uimponerende - bålet slukkes og traditionelle magtstrukture gendannes...

...men noget vigtigt blev sagt.

ja, det nogle mistænker:

hippierne, ungdomsoprørenere,
1968-oprøre , hipstere, socialdemocrater og rapperne for:

er at de i virkligheden knapt så meget er kommunister, men bare astrologer.

det teser
om feurbach, og teser om feurbach udgaverne,
hensigter på er og var jo:

at mennesker, især de evt. proletariserede bør

( og at det sandsynligvis ville ske og skete også i og som praksisser, handlinger ):
bevidst forandre især samfundskårene, og bevidst forandre især historiens og samfundsudviklingernes forløb, til deres fordel.

( og ved selve forståelserne eller fortolkningerne af hvad de teser ( også som tekstudgaver ) melder,
f,eks. spørgsmål såsom:
om det er
menneskene,
menneskeflokke eller hver enkelt menneske,
de især henvendes til ? ),

at de som forsøger at forstå det,
på tænke på:
at der der råder mange
uskarpe eller flydende
afgrænsninger;

og at de heller ikke bør forudantage:
enten-eller,
men bør tænke på :
som helheder
og
enten-eller
og
både-og

i de nærmenneskelige forhold, sammenhænge såsom menneskers:
kønsliv, kærlighedsliv, arbejde, kunstudøvelser ..
er det næppe tilstrækkeligt
at:
fortolke forskelligt , forstå, kigge;

og det at det gælder, har næppe ligefrem nogen stor eller væsentlig nyhedsværdi for
nævneværdigt mange mennesker.

så teser om feurbach, og teser om feurbach udgaverne, burde helst næppe
bruges ( som beskrivesler ) mht. sådanne nærmenneskeligeheder; trods mange ligheder og samheder med de nærmenneskeligheder;