Læsetid: 1 min.

Magiske tænder

Han har kreeret en række tegninger og malerier, der lige så vel kunne have hængt på Louisiana. Det meste er sort og hvidt, det forestiller tænder, skyer, stearinlys, fisk, citroner, fostre og meget mere, det er følsomt og cool, det er meget Philip Gustonsk, det er lige til at blive rørstrømsk af
7. oktober 2011

Anmeldelse: 5/6

Månedens ubetinget smukkeste kunstværker skal findes et sted, som de færreste kender til, nemlig hos det lille SOD Space of Drawings Galleri bag Kgs. Nytorv, der har fået fint besøg af den internationale stjerne, filippinske Manuel Ocampo.

Han har kreeret en række tegninger og malerier, der lige så vel kunne have hængt på Louisiana. Det meste er sort og hvidt, det forestiller tænder, skyer, stearinlys, fisk, citroner, fostre og meget mere, det er følsomt og cool, det er meget Philip Gustonsk, det er lige til at blive rørstrømsk af.

Det er L. A.-cool. Det er alvorlig, religiøs kunst, på syre. Det er sådan her Jonatan Meese burde være gået amok i stedet for alt det pubertære lort, han fylder gallerierne med. Og Ocampo har skam også fundet plads til masser af testikler. Det er bare godt. Der er ikke så meget mere at sige. Maleriet »Altarpiece« forestiller et kors, en tand og små fostre. »Collagen Ritual Object for Birthing« forestiller en masse kropsdele. Nogle af tegningerne er ren psykedelia. Men Ocampo har den lille ting, der skal til for at gøre kunsten magisk. Motiverne er undseelige og teknikken er set før, men alligevel løfter det sig op over den kedelige hverdag og giver håb om noget bedre. Han er kunstens Messi. Den sidste aflevering er for en gang skyld ikke det største problem. Og han skulle ikke gå mange gange rundt om min sofa, før han kom en tur op på væggen.

Manuel Ocampo: 'Contemporary Psychology and The Theoretical Steroid Defiled Modernist Chicken', på SOD, Holbergsgade 17c, København til den 5. november 2011

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu