Læsetid: 1 min.

Sherlock Holmes

Jeremy Bretts Sherlock Holmes er præcis lige så excentrisk, arrogant og brillant, som han skal være i den klassiske tv-serie fra 1980’erne og 1990’erne
Jeremy Bretts Sherlock Holmes er præcis lige så excentrisk, arrogant og brillant, som han skal være i den klassiske tv-serie fra 1980’erne og 1990’erne
20. oktober 2011

Jeg har truttet i Sherlock Holmes' merskumspibe før, men det er nu alligevel så glædelig en nyhed, at heleden britiske tv-serie med Jeremy Brett som den bedste Holmes nogensinde og Edward Hardwicke som den bedste Watson endelig udkommer samlet på dansk dvd, at jeg vil gøre det igen.

Brett er præcis lige så excentrisk, arrogant og brillant, som Arthur Conan Doyles romanfigur er på papiret, og selv om Hardwickes Watson ikke er i besiddelse af sin vens begavelse, er han heller ikke dum, men netop en god og trofast ven for Holmes. De er et prægtigt par, som nåede at lave 41 afsnit af serien i 1980'erne og 1990'erne, enkelte af dem af spillefilmslængde, inden Brett døde i 1995, kun 61 år gammel.

Det var selvfølgelig ikke kun de to skuespillere, men også folkene bag tv-serien, som sikrede, at den stadig står som den bedste Holmes-fortolkning nogensinde. Man er tro over for ånden i forlægget og har helt styr på historierne, figurerne og perioden, som man synes at have brugt en del penge på troværdigt at genskabe. Det er en tv-serie, man kan se igen og igen, og man kan kun ærgre sig over, at Brett og co. ikke nåede at lave de sidste 19 af Doyles historier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fuldstændig enig. Jeremy Brett er simpelthen Sherlock Holmes. Selv i de sidste afsnit, hvor han godt nok har taget nogle pund på og er blevet en del sløvere i udtrykket, formår Brett stadig at karakterisere de maniske mærkværdigheder som man forbinder med den ekcentriske detektiv.

Som maniodepressiv, men samtidigt et kunstnerisk geni, var Jeremy Brett nok om nogen i stand til at personificere Conan Doyles vision omkring figuren.