Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

En skolemorders hemmelige liv

Gør han det?! Svenske Mikael Niemi har skrevet en grotesk, munter og tankevækkende roman om destruktive drengefantasier på afveje
Overset. Problemer i skolen, ulykkelig kærlighed og adgang til et våbenskab. Hovedpersonen i 'Skyd appelsinen' har det hele.

Overset. Problemer i skolen, ulykkelig kærlighed og adgang til et våbenskab. Hovedpersonen i 'Skyd appelsinen' har det hele.

Kultur
7. oktober 2011

Frem til det allersidste punktum holder svenske Mikael Niemi spændingen i sin nye roman, Skyd appelsinen. Hans navnløse 16-årige hovedperson er vred, ensom og føler sig overset af kammerater og lærere på skolen. Hans mor forstår ham ikke, hans far endnu mindre, og de digte, han skriver og hænger op på skolens opslagstavler, bliver på ydmygende vis pillet ned.

Men er det nok til at gøre ham til Skandinaviens næste skolemorder, som med våben i hånd massakrerer lærere og elever som hævn for ikke at give ham den opmærksomhed, han synes, han fortjener?

Det interessante ved Niemis roman er, at den begynder i præcis den samme 'her kommer jeg'-muntre toneart som så mange andre teenageromaner med mandlig hovedperson, bl.a. Niemis egen hyperaktive romansucces Populærmusik fra Vittula. Problemet er blot, at en opmærksomhedssøgende teenager i nutiden skal spille på andre strenge, end man skulle i 1970'ernes Udkantssverige, da Vittulas ungdom gik i selvsving over et boyband, der legede Beatles.

Fri adgang til våbenskab

Hovedpersonen i Skyd appelsinen ønsker som alle teenagere at blive mødt og anerkendt, men han møder modstand bl.a. hos skolens usympatiske drengeklike, der skråler 'bøsserøv' efter enhver, der skiller sig ud. Hans forældre er skilt. Faderen er en sur stodder, hans flinke, men uforstående mor er optaget af en ny kæreste. Selv er han forelsket — selvfølgelig i skolens flotteste pige, som han i romanens første scene overrækker en buket roser, »fordi jeg elsker dig«. Det går, som man kan forvente, den forbløffede pige lader buketten falde på gulvet, og latteren står ned gennem gangene: »Hele skolen ser mig dø ... Mit liv er slut, og jeg er rasende ... jeg har lyst til at skrige, slå noget i stykker, ødelægge.«

En rebel er født! Hjemme ved computeren komponerer den unge hovedperson blomstrende tekster om død, en ekspressionistisk digter værdige:

»Pennen er min pistol/ Jeg skyder dig i øjnene/sprøjter ord ind i din hjerne.«

Teksterne hænger han op på skolen, som opfatter dem som trusler og hiver dem ned. I stedet graffitidekorerer han muren i anden sals højde. Så kan de lære det!

Den første, der viser ham sympati, er en anden af skolens marginaliserede drenge, Pålle med de tonstunge sociale problemer og fri adgang til sin voldelige fars våbenskab ...

De forsvundne mænd

Niemis superaktuelle bog udkom på svensk sidste år og griber fat i den frygt, som senest Norges Anders Breivik har gjort alt for velbegrundet: Frygten for, at unge mænd med alt for megen vrede og alt for god tid skal gøre alvor af de ting, de skriver! Utvivlsomt er bogen inspireret af de skolemassakrer, som både Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og USA har oplevet de seneste 15 år, hvor drenge efter forblommede trusler har myrdet løs på deres kammerater og lærere. Utøya har ikke gjort det lettere at tro på, at den, der har sproget i sin magt, afstår fra vold.

I virkelighedens verden ville en nutidsdreng nok slå sine poetiske sprogblomster op på Facebook eller en personlig blog, som bedre kunne nære hans grandiose fantasi om kontrol over fremtiden og nettet.

Det ændrer dog ikke Niemis principielle pointe: At drømmen om beundring især er en erstatning for fornuftige, nære relationer. At drenge, der ser store ud, kan være små og bumsede indeni. Og at kvindelige autoriteter har et særligt ansvar, når nu mændene — som i Niemis bog — glimrer fuldkommen ved deres fravær.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her