Læsetid: 3 min.

Det almindelige menneskes tragedie

Malmø Operaens opsætning af Janáceks ’Jenufa’ er værd at opsøge. Ikke mindst på grund af den fantastiske musik
Gitta-Maria Sjöberg og Erika Sunnegårdh i ’Jenufa’ på Malmø Operaen.

Gitta-Maria Sjöberg og Erika Sunnegårdh i ’Jenufa’ på Malmø Operaen.

Malin Arnesson

22. november 2011

Det er vel en af de første operaer, der handler om hverdagsmenneskers sorte skæbner. Med temaer fra landsbysumpen i et udkantsområde såsom drukproblemer uden folkloristisk indpakning, hustruvold, fordømmende seksualmoral og en uimodståelig kvindelig overlevelses- kraft. Leoš Janáceks Jenufa fra 1908 fortæller om tre stærke kvinder i den mæhriske provins i slutningen af 1800-tallet, den gamle bedstemor, degnekonen og plejedatteren Jenufa. Familieforholdene er ret komplicerede, og der er foregået grumme ting, før handlingen tager sin begyndelse. Jenufa og hendes to bejlere deler fælles bedstemor, og den egentlige hovedperson, degnekonen, er Jenufas plejemor. Det er hende, der dræber Jenufas uægte barn for at undgå den offentlige skam og for sin samvittigheds skyld; det er hende, der skader den troskyldige og godhjertede plejedatter. Men når alt er kommet for dagen, tilgiver Jenufa og begynder et nyt liv med Laca, den afviste bejler, som skamferede hendes ansigt med en kniv.

Malmø Operaen har skabt en fortræffelig nyproduktion af denne originale og fascinerende opera. Den irske iscenesætter, Orpha Phelan, har rykket handlingen frem til 1950’ernes stalinistiske Østeuropa, måske for at bøje det forstenede mandschauvinistiske klima, kvinderne skal trækkes igennem, i neon. Den generelle tristesse konkretiseres glimrende af scenebilledet ved englænderen Leslie Trevers, et forvokset skur i kubeform, som drejescenen lader os udforske for hver akt, og som en ydre kube omkranses rummet af sjap, mudder og tætte regnskyer. Ingen sol over Gudhjem her. Mens et virkningsfuldt greb kommer til sidst, da Jenufa og Laca ser deres lykkelige fremtid i et nedsænket kæmpeprospekt over et hjernedødt højhusbyggeri.

Vedkommende teater

Det overvældende indtryk under forestillingen gjaldt fra først til sidst Janáceks fantastiske musik, så anderledes, så sanselig, så klar som kildevand. Der blev sunget på tjekkisk, det er næsten uomgængeligt, fordi Janáceks melodiske stof udspringer af det tjekkiske sprogs rytmer og tonefald. Og der foregår en løbende udveksling af myriader af korte motiver mellem scenen og orkestergraven, understøttet af billeddannende klangflader og dramatiske udbrud i orkestret, alt sammen holdt inden for et stramt og økonomisk spillerum. Den tjekkiske dirigent Marko Ivanovic bevægede sig hjemmevant i partituret, og Malmøs fine operaorkester fulgte ham med imponerende stilsikkerhed.

Der blev sunget godt ved premieren, af nogle overordentligt godt, og på nær den danske baryton Per Høyer var alle svenske sangere.

Stærkt og bevægende

Gitta-Maria Sjöbergs degnekone stod en smule blegt i første akt, men det ændrede sig i anden akts kulminerende scene, hvor hun beslutter sig for barnemordet, og det fortsatte med betydelig gennemslagskraft i bekendelsesscenen i tredje akt. Sjöberg havde bemærkelsesværdigt godt fat i den frie deklamation i de tilspidsede situationer, og man fornemmede klart de sorger og ydmygelser, degnekonen nødvendigvis måtte bære på i et langt liv for at handle, som hun gjorde. Jenufa stod stærkt og bevægende i Erika Sunnegårdhs skikkelse, vokalt ikke så idiomatisk som Sjöberg, men med lyrisk sødme og bidsk selvstændighedstrang. Også det mindre parti som bedstemoren, urhavet for alle ulykkesfuglene, var velbesat med den pragtfulde hovsångarska Ingrid Tobiasson.

Men endnu mere opmuntrende var det nu at opleve de to tenorbejlere, begge med en næsten ægte slavisk stålklang — Joachim Bäckström som den skvattede drukmås, Števa, og ikke mindst Daniel Frank som den jaloux halvbror, Laca. Det var en fryd at høre tenorsang på et så højt niveau kombineret med et naturligt scenisk nærvær. Derfor samler summen af indtryk sig i en beundring over et stykke vedkommende musikteater, engagerende og bevægende især fordi iscenesættelsen lader Leoš Janáceks egenartede stemme tale så klart og tydeligt.

 

 

Leoš Janácek: Jenufa. Malmø Operakor. Malmø Operaorkester. Dirigent: Marko Ivanovic. Malmø Operaen 19. november. Spiller indtil 29. december. www.malmoopera.se

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu