Læsetid: 3 min.

Enerverende på den gode måde

DR Big Band indfangede Jens Winthers storladne musik ved mindekoncert
22. november 2011

Det er megen ny bigbandmusiks lod at blive spillet bare en enkelt eller ganske få gange. De eneste, der har råd til at placere større bestillinger hos den eksklusive skare af freelancere blandt de kunstmusikalske bigbandkomponister, er europæiske radioorkestre (læs: 3-4 tyske og et dansk), men da det samtidig er disse orkestres bestemmelse uophørligt at indstudere ny musik (for at skabe størst muligt radio-output), så bliver mange værker dagen efter uropførelsen lagt i arkiverne for at blive dér.

Lidt maliciøst kan man sige, at værkerne har en bedre chance for genopførelse, ved at komponistens utidige død følges af en mindekoncert, end ved at nogen tager dem frem igen efter uropførelsen for at spille dem for deres egen kvalitets skyld.

Midt i denne bedrøvelighed, der jo primært skyldes kombinationen af et lille publikum og en vaklende økonomi hos radiofonierne, er der dog også et lyspunkt: Når komponisten så faktisk afgår ved døden, og vi samles til mindekoncert, så forekommer musikken så frisk og overraskende, som da vi hørte den første gang, og en stor del af publikum går opløftet derfra, alene fordi de faktisk aldrig havde hørt musikken før, på trods af at den er skrevet og udgivet for flere årtier siden.

De store materier

Sådan forholdt det sig søndag aften i DR’s koncerthus, hvor DR Big Band mindedes Jens Winther, der døde i februar, bare 50 år gammel.

Winther var en sand kunstner, der personificerede nogle store modsætninger: han var på én gang optimistisk og dybt bekymret; han var i vid udstrækning selvlært, men alligevel særdeles kompetent; man kunne se hans spruttende energi og skaberlyst afbrudt af mørke øjeblikke, hvor intet ville lykkes; han var optaget af de store materier — Skabelsen, Universet, Elementerne, allehånde guddomme — men dog bundet til et liv med særdeles jordiske, selvskabte problemer, og, vigtigst: I hans musik hører vi både en stor og forfinet lyriker, der griber os om hjertet, og en nådesløst voldsom ekspressionist, der griber os om halsen.

Ikke alt, men det meste af dette fik vi med hjem fra mindekoncerten, og når der tages forbehold her, er det, fordi den del af Winthers produktion, som er skrevet for udenlandske orkestre, eller hvori han skriver i lange suiteagtige forløb eller inkorporerer både symfoniske besætninger og kor i big bandet, ikke kunne præsenteres i de beskedne rammer, koncerten måtte holdes i.

Alligevel udgjorde de 11 værker en stor variation, og vi fik sat stærkt lys på Winthers utrolige evne til at skrive behændigt for de mange stemmer i DR-orkestrets store messinggruppe. Kan hænde Winther netop i denne disciplin havde en stærk mentor i amerikaneren Bob Brookmeyer, men, som også påpeget af aftenens dirigent, Giordano Bellincampi, så kan man til enhver sporbar, udefrakommende inspiration altid lægge Winthers egen stemme: det storladne.

Kørt over

På samme måde som vi kan føle os kørt over af russisk musik eller af Richard Strauss, når der åbnes for alle sluser, kan vi gribes af Winthers ublu maestoso oven på tungt buldrende rockrytmik. Næsten gotisk kan det med mellemrum blive. Og ofte vil kontrapunktets modulationer ingen ende tage, men, for igen at citere Bellincampi: Jens Winthers musik kan være »enerverende, men på den gode måde«.

Winthers gamle kontubernal, tenorsaxofonisten Tomas Franck, hidkaldt som gæstesolist, blæste begavet liv hen over de voldsomme lydbilleder, men lyrikken fik vi også, især dér hvor to af Winthers børn, sangeren Malene Mortensen og pianisten Carl Winther, var gæster. Sidstnævnte måtte kæmpe hårdt for at blive hørt i den suverænt virtuost skrevne »Child of Nature« (ikke mærkeligt: soloen er skrevet til faderens egen trompet), men klarede sig bedre i »Macumba«s heftige latin.

Orkestret: strålende i blæsergrupperne, men intimiteten i rytmegruppen og i dens rapport med solisterne siver bort i den opstilling, orkestret har gjort til rutine i Studie 2. Alligevel: det var en aften med storladen musik, og storladenhed fik vi.

 

DR Koncerthuset, studie 2, søndag: DR Big Bands mindekoncert for Jens Winther

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu