Læsetid 5 min.

Den gode kapitalist

Hvorfor var det så cool at være Steve?
Stjernen. 'Steve Jobs har revolutioneret vores liv', lød det blandt andet i en anmeldelse af Walter Isaacsons biografi, og fascinationen af manden bag Apple er stadig massiv i det meste af verden.

Stjernen. 'Steve Jobs har revolutioneret vores liv', lød det blandt andet i en anmeldelse af Walter Isaacsons biografi, og fascinationen af manden bag Apple er stadig massiv i det meste af verden.

Kimberly White
11. november 2011

Apples kunder er alle individualister. De tænker alle anderledes. Det var en af de tyvende århundredes mest imponerende kommercielle iscenesættelser, der gjorde Apple til verdens mest værdifulde selskab, alt imens iProdukterne — iMac, iBook, iPod, iPhone og iPad — forblev en af modkulturens foretrukne sociale markører. Det var med ordene 'Think different' og billederne af Einstein, Dylan og alle de andre fritænkende helte, at Steve Jobs rejste sig som Fugl Føniks og endte sine dage som kongen af det hele.

Det er en rørende historie om den fortabte søn, der vender hjem, klogere og stærkere, som journalisten og forfatteren Walter Isaacson fortæller i biografien om Steve Jobs, Apples grundlægger. Det er historien om, hvordan flowerpowerog computerpower voksede ud af hinanden. Om det sted, hvor teknologi og kultur mødes. Om et temmeligt usympatisk menneske. Så det er ikke fordi, han ikke er en god historie, Jobs. Det er han. Men historien om alt det, han overbeviste os andre om, er mere interessant:

Det gik som en steppebrand gennem Facebook, da det i begyndelsen af oktober kom frem, at kræften havde taget livet af Steve Jobs. »RIP Steve« og »Thanks for everything« skrev mennesker, der intet andet forhold havde til ham, end at de ejer en iPod. Hans død vakte følelser hos fremmede mennesker, på ganske samme måde som hans produkter havde givet dem en følelse af at være særlige og af at skille sig ud.

Folk stimlede sammen foran Apple Stores rundtomkring i verden og dækkede ruderne i butikkerne med gule post-it: »Love you Steve!« og »Apple forever«. Det lignede et kunstværk, og det begyndte at ligne den globale følelse, der tog form, da Diana døde. Diana var fortællingen om folkets prinsesse. Hvad var fortællingen Jobs?

En showman

Jobs har altid været på forsiden af alverdens medier og således også hans død — fra El Pais til Information.

»Hvordan påvirkede Steve Jobs dit liv?« spurgte The New York Times ved siden af den længste nekrolog siden Reagans. DR sendte en dokumentar om Manden der ændrede verden uden på noget tidspunkt at spørge, hvad det var, han ændrede.

Steve Jobs har ikke opfundet noget og ikke har ændret verden. Han har markedsført andres ideer og pakket dem ind. Han var en show man blandt ingeniører og havde ikke blot blik for de teknologiske muligheder, men for, hvad man kunne gøre med teknologien. Det er ikke uvæsentligt, men det er heller ikke revolutionerende. Apple har ændret verden på samme måde som eksempelvis Bang & Olufsen ved at gøre den både pænere og dyrere.

Verden er naturligvis blevet ændret. Et halvt århundrede med computere har ændret verden radikalt, uden at det har givet os revolutionshelte. Vi har vænnet os til usandsynlige helte som Googles Sergey Brin og Facebooks Mark Zuckerberg — begge introverte teenager-milliardærer og begge ingeniører, der har været med til ændre den måde, vi deler vores viden på, og den måde, vi taler med hinanden på. Måske det var det, Steve Jobs kunne: Sætte et karismatisk ansigt på revolutionen?

Stjæl stort

Anmeldelserne af Walter Isaacsons biografi handlede om revolutioner. I Politiken gentager Kresten Schultz Jørgensen, at Jobs har »revolutioneret vores liv«, mens Berlingskes anmelder mere præcist konstaterer, at han har »revolutioneret forbrugerelektronikken«. I Weekendavisen skriver Ole Grünbaum om Steve Jobs »grænseløse lidenskab«.

Fascinationen af Steve Jobs modsvares både i anmeldelser og i bogen af foragten for ham, der ikke mestrede de kulturelle koder lige så godt: Bill Gates. Der er et klart og let aflæseligt hierarki: Jobs er sand, fordi han har stil. Gates er falsk, fordi han er ordinær. Grünbaum skriver eksempelvis, at Bill Gates kun var ude efter pengene, mens Jobs var »den gode kapitalist«.

Der er to parallelle tyverier i den moderne teknologihistorie, og begge er beskrevet i bogen. Det ene bliver begået af Steve Jobs, der tyvstjæler musen og det grafiske interface fra Xerox PARC og laver Macintosh. Det andet begås af Bill Gates, der stjæler præcis de samme ting fra Apple og laver Windows.

Isaacson er ikke uden sympati for Jobs' tyveri og fortæller loyalt, at det ikke så meget var Apple, der stjal, som det var Xerox, der dummede sig. Jobs selv udlægger tyveriet som en kunstnerisk praksis: »Jeg mener, Picasso plejede at sige: 'Gode kunstnere kopierer, store kunstnere stjæler'. Og vi har altid stjålet store ideer skamløst.«

Om Bill Gates hedder det derimod: »Han har blot taget andre folks ideer uden at skamme sig over det.« Og Jobs fortsætter:

»Bill er i bund og grund fantasiløs og har aldrig opfundet noget. Derfor trives han bedre med filantropi end inden for teknologi.«

Rebellerne

Myten om den gode kapitalist har Jobs selv gjort sit for at skabe. Den oprindelige Macintosh-computer blev lanceret i 1984 med en berømmelig reklame, der mere end abonnerede på George Orwells roman 1984. Computerindustrien blev portrætteret som Big Brother, Apple som individet, der opponerede. Apple blev billedet på cool. Da Norges statsminister, Jens Stoltenberg, for nogle år siden blevet fotograferet, mens han under en forlænget mellemlanding sad med en iPad i skødet, gik billedet verden rundt. Dét var billedet på en moderne statsleder. En mand, der ikke var bundet til grå kasser, men styrede et helt land med en veldesignet iPad.

Da Steve Jobs i 1997 skulle revitalisere Apples brand, formulerede han selv en stor del af teksten til en reklame:

»Hurra for de skøre. De utilpassede. Rebellerne. Ballademagerne. De runde pinde i de firkantede huller. Dem, som ser anderledes på tingene. De bryder sig ikke om regler. Og de har ingen respekt for tingenes tilstand. Man kan citere dem, være uenig med dem, helgenkåre dem eller gøre dem til skurke. Stort set det eneste, man ikke kan, er at ignorere dem.«

Det var et selvbillede, der gik rent hjem hos Ole Grünbaum og hos den kreative klasse, der så en bundlinje-orienteret nørd, når de så Bill Gates, og en fritænker, når de så Steve Jobs.

At Bill Gates faktisk har ændret verden gør ikke indtryk. Steve Jobs har skabt pæne mobiltelefoner, så vi kan sende sms'er til hinanden med stil og designet afløseren for walkmanen.

Bill Gates har lavet et styresystem, som driver den moderne verden — hospitaler, skoler, skattevæsen. Windows er motoren i mere end 80 procent af alle computere. Han er i færd med at give sin formue væk, har sat sig for at sikre den amerikanske underklasse bedre uddannelse og udrydde malaria i Afrika. Men i den store fortælling blegner den slags naturligvis ved siden den seneste iPad, der kun vejer 600 gram. Tænk, at noget så tyndt kan rumme så meget. Tænk anderledes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Fredsted

Jeg har ingen mobiltelefon, af princip; og jeg har ingen (og har aldrig haft nogen) profil på Facebook, af princip. I en verden med snart lige så mange mobiltelefoner som mennesker der er det pudsige, at det i virkeligheden vil være mig (uden at have haft en hensigt herom), der vil få en følelse af at skille sig ud, snarere end alle dem, der gennem deres køb af alle disse gadgets forsøger at skille sig ud.

Brugerbillede for Peter Hansen

Jeg har heller ingen mobiltelefon, og jeg har ingen Apples, for jeg føler, at præcis de produkter låser mig til en produktistuation, der er ren køb og smid væk. En PC har jeg i ca. 8 år, fordi jeg udskifter dele løbende, når jeg har behov for opgradering. Jeg ville føle mig snydt med en mac.
Jeg beundrer Bill Gates for - som en af ganske få milliardærer - at have indset, at han aldrig vil kunne have gavn af så mange penge selv. Og jeg synes, at han udviser sund sans i valget af støtteværdige projekter. Hvad har Jobs nogensinde støttet?

Brugerbillede for kirsten bang-olsen
kirsten bang-olsen

Fuldstændig uenig.

Mac’en revolutionerede mit arbejdsliv for ca. 20 år siden. Jeg har inddelt mit arbejsliv i før og efter Mac’en indførelse.

Som forsker havde jeg brug for at skrive artikler, lave grafer og statistik og posters. m.m.
Det krævede dengang en meget tung arbejsgang som indvolverede en hel EDB-afdeling, sekræterer, tekniske tegnere, laboranter m.m.

En EDB-nørd på vores afdeling fik smuglet en Mac ind i afdelingen og han fortalte entusiastisk om programmernes muligheder.

I løbet af et par dages træning kunne vi finde ud af alle programmer. Skriveprogrammet som var grafisk så det der var på skærmen, var det vi skrev ud. Exel som kunne overføre tal til et graf program og et statistik program. Det revolutionerende at man v.h.a.musen ikke skulle huske en fandens masser koder.

Det vigtigste var at man kunne lege sig frem til at forstå programmerne. Man glædede sig til at arbejde med sit materiale. Vi købte et program til Mac’en som på skærmen lavede et tastatur man kunne klikke på, så vi kunne samarbejde med den store computer, som krævede en masse koder. Således kunne vi nemt trække analyseresultater direkte over på Mac’en

Før var man dybt frustreret, fordi man som ung forsker altid kom bagerst i rækken når man skulle have hjælp. Nu kunne man klare det hele selv. Tænk hvad det har sparet af tid. samtidig med at det gav en stor arbejdsglæde fordi man selv kunne finde ud af programmerne og ikke gik i stå fordi man ikke kunne huske en eller anden idiotisk kode.

Langt senere huggede windows programmerne. Sikken et held for brugerne.

Hele den seneste udvikling med internettet Iphone og Ipad har jo ændret hele vores måde at kommunikere, handle o.m.a..
Det kan så give afhængighedsproblemer, hvilket er den negaive side.

Så jeg forstår godt at de nye unge vælger det fra, men os der var med fra starten er imponerede.

Når jeg om et par måneder tager på ferie kan jeg tage hele verdenslitteraturen ned på min Ipad.
Det glæder jeg mig til.

At Bill Gates har taget sig af firmaernes drift og bruger sine penge på sociale områder er fremragendde.
Men hvorfor det gør Steve Jobs banebrydende arbejde dårligt kan jeg ikke forstå ? De er så forskellige at de supplerer hinanden.

Men Apple kom nu igang med at bruge jeres formue fornuftigt og sørg for at jeres medarbejdere har ordentlige arbejdsforhold.

ingen er fuldkommen.
Kirsten

Brugerbillede for Esben Maaløe

Jobs var ikke teknologisk banebrydende.

Din historie ku' have været: Vi havde Macs, og de var ikke så pæne og i sort/hvid - men så en dag smuglede en tekniker en Amiga ind ...

Han har været bedst til marketing, og at han har været virkelig god til det kan man se på de 1000vis af sheeples der tror verden har mistet noget vigtigt med Jobs død. Vi har mistet en bluffmager og snake-oil salesman, ligesom nyreligiøse mistede en stor leder dengang Jobs fandt ud af at religion ikke lige var hans kop te

Brugerbillede for Leo Nygaard

Manden er kun god, hvis hans ting er et gode.
Jeg vil ikke her fremføre de skadelige virkninger for menneskeheden. Det har flere sikkert gjort sig tanker om.
Tiden vil afsløre det.

Hitler var en helt i sit hjemland i trediverne, beundret af mange i udlandet. Hurtig nedtur.
Le Corbersier, arkitekten med betonsiloer til mennesker var en af fagets helte.
Klaus Riskær, den økonomiske verdens guru her i landet, faldt brat.
Paven er højt agtet i sin sfære. men står i vejen for begrænsning af befolkningseksplosionen.
Atomvidenskabsmænd opfandt bomben. Bohr fik dog skrupler. Er bomben et gode.
Sådan kan man finde eksempler på heltedyrkelse på flere felter, som senere viser sig som uberettiget.
Kætterske tanker.

Brugerbillede for kirsten bang-olsen
kirsten bang-olsen

Steve Jobs gjorde teknikernes opfindelser brugervenlige.
Det var hans styrke
Det er vi mange der takker ham for.

Men alting har vel en for og en bagside.

Det vil vi vide mere om om 20 år.

Brugerbillede for Martin Bredthauer
Martin Bredthauer

Det kunne ha' været passende med en anmeldelse af bogen. I stedet fik vi Nikolai Thyssens holdinger til Steve Jobs og Bill Gates!?

Inden jeg læste "Steve Jobs" havde jeg læst 2-3 andre bøger om Jobs og Mac'ens udvikling samt set TV-filmen "Pirates Of Silicon Valley". På den baggrund synes jeg, at man får for få nye vinkler og informationer ud af at læse Walter Isaacsons bog:

- Han går for lidt i dybden på det teknologiske område. Hvis man læser "Revolution in The Valley" af Andy Hertzfeld, som handler om Mac'ens udvikling får man et indtryk af de mange fantastiske og nærmest umulige opgaver, der skulle løses, og som Steve Jobs også var en stor del af. Lignende fortællinger må der kunne fortælles omkring udviklingen af iPod, iMac, iPad, iPhone og de mange Pixar film.

- Han får ikke nok ud af alle de venner, fjender og samarbejdspartnere til Jobs, som han har interviewet og kommer dermed ikke dybt nok ind bag it- og animationsfilmbranchens facader. En underholdende undtagelse er dog kampen mellem Disneys Michael Eisner og Steve Jobs omkring Pixars første film.

- Bogen igennem holdes der fast i en "lommepsykologisk" teori om en sammenhæng mellem Jobs' opvækst som adoptivbarn og hans mange irrationelle handlinger privat og som virksomhedsleder, men det bliver aldrig rigtig kvalificeret af andre end Isaacson selv.

Den autoriserede biografi om Steve Jobs ender derfor med at være cirka lige så velskrevet og oplysende som mange af de uautoriserede bøger skrevet om denne berømte og berygtede CEO, og ønsker man kun at læse én bog om Apple og Steve Jobs, er Steve Isaacsons bog et fint valg. Jeg havde dog klart forventet noget mere og bedre end gennemsnitlig.

Brugerbillede for Mac Snagit

Jeg har brugt Windows i mange år, siden Linux men først da jeg skiftede til Mac nåede jeg det fuldendte!
Har man først prøvet Mac programmer forstår man hvordan IT kan blive til kunst og enkelthed.

Synd for alle dem der hænger fast i windows.