Her er påstanden i en ny og opsigtsvækkende bog om gudsdyrkelsen her i landet:
»Danmark og danskerne oplever i disse år nogle af de største og mest grundlæggende forandringer på troens og religionens område, som landet har set i fem hundrede år. Religionen er godt nok ikke ved at forsvinde, som nogle ellers både har troet og forudset. Nej, religionen gennnemgår i stedet netop i disse år en nyskabelse, et hamskifte, en reformation, som viser sig ved, at først befolkningen, dernæst landets forskellige religiøse organisationer og til slut samfundets bærende institutioner indretter sig på nye måder i forhold til troen.«
Denne udvikling konstateres af en velinformeret iagttager, nemlig ph.d. i religionssociologi, tidligere redaktør for tro og kirke på Kristeligt Dagblad og nu generalsekretær for Det Danske Bibelselskab. Han hedder Morten Thomsen Højsgaard og er født i 1973.
Omvæltningerne
Danmark havde sin første store åndelige omvæltning for tusind år siden, da Harald Blåtand erklærede danerne kristne.
Fem hundrede år senere gik det løs igen med Reformationen. Den katolske kirkes udskejelser havde bragt den i folkelig unåde. Martin Luther viste vejen til et direkte og personligt forhold mellem det enkelte menneske og Gud. Biblen skulle læses på ens eget sprog. Ud med kirkelige magtstrukturer. De øvrige magtinstanser i Nordeuropa sagde amen, også fordi reformationen betød, at kongemagten overtog kirkegodset, der gennem arv og gaver var vokset vildt.
Nu er en ny omvæltning i fuld gang, fastslår Thomsen Højsgaard: »Den tredje reformation udspringer af folket, der på stadig mere synlig facon holder op med at være kristent troende i traditionel forstand. I stedet er de blevet religiøst eller eksistentielt søgende på deres helt egen måde med et stadig større anslag af inspiration fra Østens mystik tilpasset vestlig individualisme og forbrugerkultur.«
I den nye folkereligion er omkvædet: »Jeg er religiøs, men på min egen måde.«
Folkekære medieskikkelser træder frem med den tro, de personligt har strikket sammen. De er blevet, hvad Thomsen Højsgaard kalder 'google-buddhister'. De har snuppet lidt hist og pist. Den ægte buddhist, tidligere B.T.-chefredaktør Erik Meier Carlsen, konstaterer: »Det er i det hele taget blevet for nemt at sammenstykke sin egen favoritudgave af religion.«
Samtidig bombarderes folkekirken af velartikulerede ateister. De bruger ikke energi på at nedrakke google-buddhisterne, men retter skytset mod den store statsinstitution. Med Thomsen Højsgaards ord:
»Ateister kan leve med, at nogle mennesker trodser fornuften og vælger at være religiøse. Deres tro og religiøse tanker må de så bare gerne holde for sig selv, hvad enten det handler om treenigheden eller tandfeen. Men staten, den bør være for klog og oplyst og fremadrettet til at ville føre en hel befolkning bag lyset ved f.eks. at legitimere myter eller irrationelle ritualer via skattebilletten og ved at fastholde lovgivning, som hører fortiden, ikke fremtiden til.«
Trængt indefra
Og som om belejringen fra ny-troende og ateister ikke var nok til at pine folkekirken, er den også trængt af kredse i sin egen midte, der er tæt ved at give efter for ateisternes rationelle argumenter. Derfor har de flyttet forkyndelsen væk fra dogmerne og over mod poetisk-eksistentielle luftigheder. Når befolkningen ikke har opdaget dette, skyldes det, at den så sjældent kommer i kirke og lytter grundigt til prædikener. Plus at reaktionære præster som Krarup & Langballe laver så megen larm i medierne, at de overdøver, hvad der reelt foregår i folkekirken.
Folkekirkens næringsfattigdom viser sig i medlemsfrafaldet. I Københavns Stift er kun 63 procent af befolkningen medlemmer, og antallet af døbte i fødselsårgang 2009 er nede på 46 procent.
Frafaldet betyder færre tilbage til at betale de seks milliarder, det koster at drive folkekirken. Kirkeskatterne stiger uforholdsmæssigt — og driver endnu flere ud.
Nu er der politiske kræfter, der vil gøre alvor af grundlovens ord om en selvstændig forfatning for folkekirken. Ja, nogle vil endda gå endnu videre i retning af adskillelse. Folkekirkens endeligt ligger ikke langt under horisonten. Det er et perspektiv, der ikke huer Morten Thomsen Højsgaard. Hen mod slutningen af sin bog løfter han sit visir og erklærer harmt:
»I yderste konsekvens består google-buddhismens bidrag til samfundet måske hverken i ny fremdrift eller kreative pift til den personlige udvikling, men derimod i en uskøn blanding af apati, selvfedme og kynisme over for de svageste medborgere. Det kan give ateisternes beskyldning mod kristendommen om at være en taberreligion for de svage en helt ny betydning.«
Her er, hvad vi ifølge Thomsen Højsgaard skal forblive sammen om i folkekirken:
»Hvert menneskeliv har en uendelig stor værdi, dybest set fordi livet er skænket af Gud, og hvert menneske er skabt i hans billede. Livet er en gave. Derfor har alle mennesker også pligt til at tage ansvar for, give plads til og passe på hinanden. For hvert eneste menneske — også den fattige, den handicappede og den kriminelle — har samme store værdi for Gud.«
Morten Thomsen Højs-gaard blæser til en værdikamp, der virkelig handler om noget: Hvad er et menneske værd? Over for hvad og hvem? Bogen er værd at læse. Og drøfte.
Enhver ateist kan kun være enig i Højsgaards syn på livet, undtagen lige med det der med en gud, og hvad kan det mon komme til at betyde? Intet, ud over at han og en del andre kan grapse en månedsløn ind på det.
"Denne udvikling konstateres af en velinformeret iagttager, nemlig ph.d. i religionssociologi"
Hvad har sociologi med noget at gøre? Hvad kan man bruge en iagttager til? Var det ikke bedre hvis en tænker eller en pædagog påtog sig opgaven? Ville en filosof, en filolog, en teolog eller lignende ikke være mere egnet til opgaven?
Det kristelige tankegods blev ikke indført med Harald Blåtand. Den kom længe før. Med friserne fra syd, og med slaverne fra sydøst. Det var ikke romersk-katolske kristendom, men arianisme. Måske så tidligt som før år 400, men det er spekulation. Der findes grave med kristne symboler fra ca. år 800.
Harald Blåtand samlede riget. Men hvilket rige? Indtil da havde Jylland været et andet rige end det på Sjælland. De blev forenet. I ligningen indgik også det sydlige Sverige og Norge. Også de britiske øer må have været en del af ligningen.
Gorm den Gamle var født i Østengland. Kristelige munke (ikke pavestatens gesandter) rejste til Irland og den britiske hovedø allerede i det 4. århundrede. Arianisme var her markant, men måske ikke ene-rådende.
Fra de britiske øer må der have været en betragtelig kulturimport, fra dennes kulturelle og politiske elite. Det var samtidigt den religiøse elite -- dette var ikke adskilte størrelser. Magt var ikke ret.
At Harald var konge, betyder ikke at rollen var at være despot. Man blev næppe leder, uden at have evner for lederskab. Det blev næppe målt på størrelsen af overarmene og vægten af den stridskølle man flækkede skaller med ved særlige lejligheder.
Desuden er den store Jellingesten en anakronisme. Den er måske rejst 100 år senere, og lavet af angliske håndværkere. Tilsvarende ornamentik kendes fra de britiske øer, men langt senere.
Det passer næppe, at den store Jellingesten skulle fungere som markedsføringstotem, til beskyttelse mod det tyske romerske rige, der opstod under Otto I. Grundlaget for dette rige (de ikke overlevede 1000 år, med dog ca. 900) var arianisme. Det værdigrundlag var allerede til stede hvor Harald var leder.
Trelleborgene i det danske rige blev måske påbegyndt under Gorm. Nogle spor peger på år 935 for dele af anlægene, mens de synes at være færdiggjorte ca. 980. De var formodentligt religiøse centre, i ariansk kristendom. Hvad skulle de ellers være?
Odin og de to "ravne" dyrkedes intensivt. Odin, er den fraværende platoniske gud, der aldrig er materiel. Guds enhed. Ravne er udtryk for hvad der ofte betegnes dualisme. Tanken og erindringen, eller ideernes og kendsgerningernes aktører.
Hvornår romersk-katolsk kristendom får overtaget efter den udbredte arianisme, har jeg ikke fundet kilder på.
Måske skal Reformationen primært ses som den begivenhed, der ændrer den magtbase fyrster baserer deres legitimitet på? At de ikke længere er pligtige til basere deres lederskab på etik, moral og vise mænd og kvinders betragtninger, men kan vælger at anvende brutal magt til selvlegitimering af eget embede?
Morten Thomsen Højsgaard kan stikke sine betragtninger om google-buddhisme hen i Det Danske Bibelselskabet eller klerikale kredse, hvor lyset ikke skinner. Arianisme har masser af tankegods fælles med buddhisme. Samt med hinduisme, zoroastrisme og meget andet. En fælles kulturarv, der strækker sig langt mere end 2000 år tilbage i tiden. Inkaer, aztekere og andre havde formodentligt samme grundforestillinger.
måske gør ( de evt. )
øjne / øjet i det høje ligeså: altså: googler ?
nu bør man jo lige også tænke på hvilke materielle interesser der er "bag" det,
at de og de ( fek.s. danskere, jyder, friser, slaver keltere )
forsøger at afsvække / styrke de og de skikke og regler
--------------------------
hrj, skrev:
Det kristelige tankegods blev ikke indført med Harald Blåtand. Den kom længe før. Med friserne fra syd, og med slaverne fra sydøst.
-------------
tilføjelse: og fra kelterne, kelterne påvirkede meget
"Øjet i det høje" findes i utallige udgaver. Folkene bag "Google" valgte næppe et arbitrært navn.
Apropos Odin, var han også enøjet. De dualistiske rådgivere, talte til hver sin side af Odin. Hugin (tanker, ideernes sfære) talte til den side, hvor Odin ikke havde et øje. Ideer beror på forstand, logik, fornuft, og ikke på hvad man mener at kunne observere (synet).
USA valgte efter 1776 et symbol på den nye stat. En pyramide, hvor toppen mangler (med svæver frit), og hvor der i pyramiden er indsat et øje, der stråler som en sol. Pyramiden er symbol for bestræbelsen på at forbedre sig (selvudvikling, at opbygge karakter). Toppen udtrykker perfektion.
Ved den franske revolution, blev samme symbolik anvendt. En pyramide med et øje, der stråler som var det solen selv.
hvad ville en mere keltisk,
end tysk, eller romersk-katolsk kristendom bla.a. havde været udtryk for ?
for måske især de holdninger
william af baskerville ( i værket: rosens navn )
antyder.
Kim Gram:
"tilføjelse: og fra kelterne, kelterne påvirkede meget"
Du har ganske ret.
Om påvirkningen skete direkte på hvad der i dag er dansk territorium, eller om det skete indirekte (senere, eller via folkevandringerne) aner jeg ikke.
de førskristne af vikinger og de britiske, keltiske kristne kendte jo meget til og fra hinanden.
-----------------
i øvrigt,
for meget af videnskabshistorie her i vesten går for meget kun på:
med og modspil mellem
hhv.: videnskaben i vesten
og de
reformerte og romersk-katolske kirke;
hvad med den tilsvarende videnskabshistorie i østen, blandt slaverne, øst-europa ? deres videnskabsudviklinger i med og modspil med de græsk-ortodokse kirke
Lad bare folk sammenskrabe deres selvbekræftelser - sålænge 'statenø - eller endnu værre 'regeringen' opfinder sin egen religion helt bevidst for at vise initiativ og nytænkende glorie.
For naturligvis er alle disse konstruktioner sekunda som varer betragtet, og vil vel ofte være tunet til deres 'score-potentiale'.
Det bekymrende er hvis stat - eller endnu værre, regering, designer egen religion. Jeg gider ikke at gå i dybden med 'Muhammed og Hitler', og det banale monoteistiske skisme mellem den kristne model - herunder 'das reine atheismus' - og så de profetiske afarter som spindoktorer konstruerer til politikere, profeter og andre løfte-givere/holdere - brydere ?
Det er vigtigt at iagttage, at i menneskehedens 50-100-tusind årige åndslivs-historie er monoteisme IKKE det gamle, og pagan-anarkisk selvbekræftelses-konstruktion det nye. PÅ dette punkt kan man godt i videnskabens navn 'omvende sig' !
For HVOR konservativ og forstokket vil man være ?
De fleste gerne meget.
Tilbage til rødderne blabla.
Evige værdier bla bla.....
Pagan-flirteri er sådan en dejlig, forlokkende falsk progressiv, måde at være det på for den afstumpede horisont i tid og rum.
@hrj
engels- marx bemærkninger til feurbach,
gik i øvrigt ikke kun på:
at hans materialisme,
trods dens i forhold til mange andre som kaldte sig materialister, bedrehed,
kun lige manglede det med at anbefale praksis;
-------
de fandt nemlig også det
at feurbach
ligesom havde en
teori, anskuelse, betragning som var materialisme;
og en teori, anskuelse, betragning, i en anden verden;
alt, alt for velkendt.
det var næsten ligesom:
et øje skuer i den ene verden, et andet øje
skuer i den ( evt. ? ) anden verden
( bla.a omar kahjam,
( rubaiyat ) udtrykker ikke at kunne li' den slags )
Artiklen gentager endnu en gang en gammel myte:
"Nu er der politiske kræfter, der vil gøre alvor af grundlovens ord om en selvstændig forfatning for folkekirken."
Grundloven taler ikke om en selvstændig forfatning; tværtimod siger den, at Folketinget ved lovgivning regulerer kirkens forhold:
"§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov."
Og det er sket. Der findes henved 20 love, der regulerer Folkekirkens forhold, hvilket man kan se i Karnovs lovsamling, afsnit VI.
Hans Jørgen Lassen:
"Grundloven taler ikke om en selvstændig forfatning; tværtimod siger den, at Folketinget ved lovgivning regulerer kirkens forhold:"
Det skorter ikke på fejlagtige opfattelser i artiklen, men det er ikke en myte af der under Rigsdagens forarbejder tales om en mulig fremtidig forfatning for det nys opfundne koncept, "folkekirken". Dengang (før Retskrivningsreformen i 1948) skrevet med stort F som andre navneord, men der var ikke tale om en den gamle statskirkelige institution med nyt navn. Folkekirken blev lanceret som en idé, om et fællesskab. Som defineret af den kommission der stod for forarbejderne udtrykte, mente de dermed den i riget almindeligt forekommende religion, som denne kom til udtryk hos folket.
Men sandt er det, at denne hyper-abstrakte idé trods sin luftighed, inkluderer både mursten, løn, og meget andet, der skal administreres, og lovgives om.
Paradoksalt er det, at i mange stærkt klerikale kredse, er det eneste de har forstået om rigets grundlov, at der er er (hvad de kalder en "løfteparagraf") angående.
Om de kalder det en "løfteparagraf" er fordi de tror der er blevet givet et løfte, eller om de mener at "kirken" skal hæves over verdslige myndigheder, ved jeg ikke. Årsagen fortaber sig måske i tågerne? Som så meget andet...
Kim,
mange tak for interessante hints :-)
man kunne i øvrigt godt få mistanke om at nogle ikke-panteister, ude i en (smug)monoteistisk agenda, er blandt de som hævder formodninger om:
multi-verdner, fler-verdner, mange-verdner;
og de derfor kalder det
(sådanne formodninger ) for
formodninger om:
multi-universer, fler-universer,
mange-universer ( alter ) , parallel-universer.
--------------------
for de fleste panteister er der netop et univers ( alt ),
og ikke mere eller flere end et univers ( alt )
, men nogle panteister godtager at der måske nok er mange ( evt. uendelig mange )
verdner ( welt ), indeni det eneste univers ( alt ).
Heinrich,
jeg har ikke læst, hvad der står i forarbejderne om kirkens "forfatning", men for en umiddelbar betragtning, så kan ordet formentlig ikke opfattes som dækkende noget mere ophøjet end slet og ret reglerne for kirkens virke og administration. Der er jo ikke tale om en selvstændig stat, hvor det i øvrigt så også ville være utænkeligt, at en anden stat skulle fastsætte hin stats konstitution.
Og disse regler for kirkens virke og administration er, i modsætning til hvad så ofte fejlagtigt hævdes, faktisk blevet nedfældet i lov, ja endda i et større antal love. Hvad enhver kan overbevise sig om ved at hive Karnov ned fra reolen og slå op i afsnit VI (det er i det i hvert fald i den elektroniske udgave, jeg har ikke råd til papirudgaven).
Det gør de sikkert, Kim Gram ... der findes stort set ikke en ledig positionering ... ... og de kan jo stort set alle score overfor den rigtige 'discipel'.
Mig guru - yeah ;-D
Anser man som ung disse ting/overvejelser/billedddannelser for ligegyldige så er der grund til bekýmring, og jeg vil forsøge at gribe ind.
Anser man som ældre fortsat disse ting som betydningsfulde - så er der grund til bekymring og ....
... nah måske man bare vil ryste på hovedet så.
fortsæt bidragene til de der bidrager til kritikken af:
den politiske videnskabshistorie og videnskabsteori,
hvorvidt feurbach nu havde et øje i h.h.v. den ene og den ( evt. ) anden verden, bør ikke blive til stridenes vigtigste æbler;
og især bør man tænke på:
det er os som kun tror, hvis vi tror at de andre kun tror.
-----------
mht. til nogle besynderlige(!!!) prioriteringer, rækkefølger;
er det ikke ligefremt svært at påpege nogle besynderligheder på etikkens-moralens
områder, fra mange af de officielle udgaver af religionernes sider,
f.eks. katolocismen og folkekirken.
det med nogle officielle religioners besynderlige prioriteringer på etikkens-moralens områder:
deres kritik mod meget fri kønsmoral,
og mod litteratur, billeder, film, især pornografiske;
er besynderlig,
for i det mindste ud fra hvis religion er folket's opium,
så er der vist mange andre foreteelser som burde kritiseres før og mere:
classeskel og capitalisme bla.a.
Hans Jørgen Lassen:
"om kirkens “forfatning”, "
Det mente næppe forfatning, på samme måde som et stat eller nation kan have en (stats)forfatning. Og dog...
Et formelt og bindende dokument, der udstikker rammerne for et fænomens korrekte indretning?
@hrj
marxismen hævdes jo af nogle at have
skævhed(er), bias(er) i germansk, i tysk retning;
( formodentlig for at afholde proletarer i andre lande
for at stole på marxismen ).
--------
den klassiske germanske / tyske filosofi,
( tænkning ),
som meget af marxismen bruger;
var og er, i følge kilder, dannet af påvirkninger fra bla.a.:
ikke-kristne germanere, ikke-kristne keltere, samere, judæa-græske tænkere , ikke-kristne romere, kristne romere, jøder, grækere, og kristne germanere, kristne keltere;
( og meget mindre direkte: mesopotamiere, ægyptere, nordafrika, centralasien, østasien )
næsten uanset hvordan det nu end måtte være mht. at den filosofi vender fødderne/hovedet
opad eller nedad; ( altså mangler åbenlys materialisme )
så indgik og indgår viden fra mange samfund, og fra mange ( også fra begge køn; omend de såkaldte hekse, senere ofte blev forfulgt ).
Kim Gram:
"formodentlig for at afholde proletarer i andre lande for at stole på marxismen"
Det har du nok ret i ;-)
Samere? Du tænker næppe på hulemalerierne (de er dog ganske interessante). Hvordan komme de ind i billedet?
det følgende er imo tvivlsomt, men.
nogle hævder at samerene lærte vikingerne meget om visse planter, bla.a. fluesvampe,
ydermere hævdes at ( nogle af de som omtales som ) freja og frej ( de er figurer sammensatte af mange mennesker ) var samere.
mht. frej og freja peger nogle dog også i andre retninger: (c)leopatra, ægypten
Ja, Heinrich, lovgiverne har givet regler for stort set alt vedrørende folkekirken, selv om ordet "forfatning" ikke er anvendt; der mangler vist ikke meget. Hos Karnov er afsnittet om kirken opdelt i disse punkter:
6.1. Folkekirkens økonomi
6.2. Kirker og kirkegårde
6.3. Folkekirkens personale
6.4. Kirkelige handlinger
6.5. Menigheder og medlemskab
6.6. Helligdage
Hvad kan man forlange mere?
Ja, selv forlanger jeg ikke noget som helst. Som du ved, synes jeg jo, at religion er totalt latterligt, på niveau med Gøg og Gokke, men uden den underforståede selvironi.
.
http://www.information.dk/282947#comment-448578
altså: mht. frej og freja peger nogle dog også i andre retninger: (c)leopatra, ægypten
En interessant vinkel på hele denne diskussion har Poul Sebbelov, ortodoks kristen præst i den øst-romerske kirke, rejst i et indlæg i Kristeligt Dagblad.
Her påpeger han (måske med rette?) at den kristendom, der var eller kom til Danmark omkring år 800, eller før, var den øst-romerske, dvs. det han kalder for den oprindelige kristendom med røgelses-kar, ikoner mm. Og gudstjenestens mystik mm.
Jeg har ikke nogen idé om Poul Sebbelov har ret; derimod synes han at have ret i, at 1054 sker 'det store skisma' hvor den øst-romerske og den vest-romerkse kirke splittes totalt i to forskellige tolkninger af stort set alt, herunder Kristi Natur mm.
Men så vidt jeg kan huske, begyndte denne splittelse allerede omkring år 500?, da Romer-riget endelig blev opløst, og det øst-romerske rige fortsatte de næste cirka 1000 år. Måske den romerske-katolske kristendom får overtaget i DK, og i resten af Vest-europa efter år 1054 - efter det store skimas.
Det ville i så fald være en af forklaringerne på hvorfor de blev bygget så mange kirker i 1100- og 1200tallet.
@hrj
videnskaben økonomi, er nok som oftest af større vigtighed, for de mange, end religionsvidenskab.
----------
kilderne siger i øvrigt at freja var af anden etnisk oprindelse end germansk; så hvis df' havde blandet sig var freja jo nok ikke kommet til germanerne
det vil naturligvis være et tab for germanske mennesker hvis df skulle lykkes i at skræmme freja bort fra de germanske lande, om sjofn og lovr, så helt kunne dække det evt. tab, det må g.... vide.
Folkekirken er ligesom den pegende finger i Zen.
Fingeren peger på månen, og det er månen der er interessant, ikke fingeren. Folkekirken er en organisation, der diskuterer gud.
Med venlig hilsen
Lennart
Hans Jørgen Lassen:
"Hvad kan man forlange mere?"
Heller jeg forlanger mere :-)
Men der er doktrinerne (Danske Lov, som selvfølgelig er ældre end Grundloven), der mærkeligt nok ikke er blevet ændret gennem 162 år. Omend den Nikænske Trosbekendelse iflg. Salmebogen (og dermed liturgien) er en ganske anden tekst end den oprindelige (en tekst fra 381, er lanceret som om det var en tekst fra 325).
Det ikke-administrative angående folkekirken, er autoriseret af folkekirkens overhovede. Det embede tilfalder statsoverhovedet. Således har H.M. Daisy i 1992 autoriseret den nydigtede kirkebibel, samt de opdaterede liturgiske forskrifter. Det er sket ved kgl. resolution.
Det er således ikke Folketinget, der bestemmer alt angående folkekirken.
Karsten Aaen:
"Men så vidt jeg kan huske, begyndte denne splittelse allerede omkring år 500"
Der går galskab i kristendommen længe inden. Værst er 380-395. En periode hvor romersk kristendom gøres til statsreligion, og kættere forfølges massivt (der er masser af romerske love, med specifikke forbud, perioden). Ikke at forfølgelse er en nyhed, men den intensiveres. Store dele af NT bliver kraftigt redigeret (og siden dele af GT). Pogromer, tempelrensninger m.v. sker sidst i perioden.
I det femte århundrede væltes Rom to gange. Attila og siden Theodoric.
Heinrich,
nå, du mener altså, at overfru Margrethe personligt har kontrolleret den nye bibel, vejet den og fundet den tilpas tung (eller let)?
Jamen, så gør hun da en vis gavn for sin fyrstelige løn.
@hrj
hvilke forandringer i grundlag, basis, kunne være årsager til
forandringerne i de og de forfølgelser fra kristendommens sider;
nu om dage siges islamister jo at ville noget lignede; men nu om dage er verden nok blevet for lys og for oplyst
( takket være bla. gutenberg++ )
til at noget noget sådant kunne lykkes for islamisterne.
@ Heinrich
Jeg mente nu blot at, svjv, så sker der en stigende splittelse mellem den øst-romerske og den vest-romerske tolkning af kristendommen efter Roms fald i omkring år 500 (495?-505?) som så til sidst fører til det store skisma i år 1054.
Poul Sebbelov hævder så i sit indlæg i Kristeligt Dagblad, at den kristendom som Ansgar, Popo mv. indførte i Danmark er den oprindelige kristendom - og den sætter han så lig med den (russisk) ortodokse kristendom. Jeg ved ikke om han har ret i den pointe, men jeg er enig med dig, Heinrich, i perioden fra cirka 380-395, og måske endda helt op til år 450-490? er værst, når det kommer til forfølgelse af kættere, redigering af tekster, både i GT og i NT.
Ang. kgl. resolution - så er oversættelsen sket ved f.eks. Niels Iørn Cappelørn fra Det Danske Bibel Institut, og andre teologiske eksperter. Og Daisy, dvs.HM Dronning Margrethe, har så sikkert bare givet sin underskrift ifht. denne ny-oversættelse. Jeg er så gammel så jeg godt kan huske balladen omkring denne her oversættelse i 1990-1992. Og såvidt jeg kan se blev der manipuleret med en hel del, især fra Cappelørns side ifht. oversættelsen af visse ord og passager i både NT og GT.
@hrj, ka
først i nyere tid er københavns universitet's eneret på udgivelse af almanakker ophævet, ligeså retten til at udgive ( evt. egne oversættelser til dansk ) af biblen
er først tilladt i nyere tid;
-------
men uanset om en almanak, eller bibel, er eget værk, eller egne oversættelser fra andre
almanakker eller bibler;
så er sådanne evt. værker,
( hvis de ikke fremstår som ligetil kopier af
bibelselskabets bibeludgaver, eller københavns uiversitets almanakker; som jo så evt. kunne hævde nogle ophavsrettigheder )
i samfundssammenhænge, at anse for værker, som alle andre værker; så sådanne ovennævnte forbud, var ganske enkelt: cencur
poul sebelov's meldinger synes noget påfaldende
hvis der gælder: som forneden så opadtil,
så er det da forventligst at det var den vest-romerske;
dog
måske i baltikum eller østdanmark,
den øst-romerske.
imo
de kristne burde jo nok, i stedet for kun at modsige de før-kristne trosretninger, gøre mere ud af at modsige capitalisme.
Hans Jørgen Lassen:
"du mener altså, at overfru Margrethe personligt har kontrolleret den nye bibel, vejet den og fundet den tilpas tung (eller let)?"
Gid hun havde. Så kunne det være, at de involverede i projektet havde gået mere lødigt til værks. I stedet for at forsøge at frembringe en tekst på basis af den byzantinske teksttradition (ortodokse tekster, på NT's originalsprog, græsk), valgte de under pres af ihærdige kirkefolk (Indre Mission, Luthersk Missionsforbund) at fravige denne metodik, således at dogmatikerne kunne få bevaret indholdet af centrale vers, de har baseret deres overtro og vildfarelser på.
Formodentligt har dronningen også i denne sammenhæng, måtte agere gummistempel, og give sit formelle besyv med til at andre tvivlsomme ærinder og handlinger, var OK iflg. det embede hun har.
Prisen for at opholde sig i guldbur, er åbenbart at der ikke må kvidres.
@hrj
formodningerne ( gjort fra kilderne )
om at frej og freja var fra bla.a ægypten;
kan jo bla.a. påpege nogle i ægypten velkendte danseformer: sufi, mavedans, og andre danseformer;
det kan jo passe fint med at frej og freja siges at være de som belærte udi: shamanisme, sejd.
Karsten Aaen:
"Poul Sebbelov hævder så i sit indlæg i Kristeligt Dagblad, at den kristendom som Ansgar, Popo mv. indførte i Danmark er den oprindelige kristendom - og den sætter han så lig med den (russisk) ortodokse kristendom."
Det er næppe "oprindelig kristendom" der indtroduceres. Men det har formodentligt været meget oprindeligt i den forstand, at den gud der introduceres, ikke er materiel, med er en idé, som man kan man stå i kontakt med. At hensigten med den tidlige kristen-tro handler om at gøre sig kriste-lig, ved at tale sandt, behandle alle lige, at værdsætte dyder som mod, ordholdenhed m.v. hos andre, synes også at afspejle vikingenes kultur ganske nøje. Den udbredte tillid (i bl.a. handel), at man ofte tinges for at nå afgørelser, udsagn som "vi er alle konger", og stort set alt hvad der findes af beretninger indikerer en høj grad af kriste-lighed. Ærlighed, integritet og modet til at dø om nødvendigt.
Om den tidligere kristne tankegang er "ortodoks", er måske et forvrøvlet måde prædikat. De mange ortodokse kirker har været mangt og meget i tidens løb. Den russisk ortodokse kirke i det 19. århundrede, var f.eks. en fæl stats-affære, hvis sigte var at holde folket i uvidenhed og afmagt, for derved at sikre zaren total magt.
Der er meget få kilder til noget der var dengang, men at kalde den ariansk er formodentligt mere meningsfuld. En central tanke i arianisme, er samme tankegods der også findes i buddhisme og zoroastrisme. Gud som en idé. En formodentligt meget udbredt og accepteret idé for ca. 2.500 år siden (eller på vej til at blive det).
Kim Gram:
"hvis der gælder: som forneden så opadtil"
Den tese kunne måske forklare, at det nu hedengangne Per Ørum Jørgensen-parti (gid det ikke vil genopstå) primært finder opbakning i det vestjydske? ;-)
Pointen i Sebbelovs kommentar i Kristeligt Dagblad var netop den, at den kristendom der kom til omkring år 800-900 netop så Gud mere som en idé (logos?) som man kunne komme i kontakt med - og hvor ikonerne skal forstås som en afspejling af det oprindelige gudsbillede, som man ved at spejle sig i som menneske kunne komme i kontakt med.
Karsten Aaen:
"Pointen i Sebbelovs kommentar i Kristeligt Dagblad var netop den, at den kristendom der kom til omkring år 800-900 netop så Gud mere som en idé (logos?)"
Det er jeg med på, og jeg tror han har ret i hvilken gudsopfattelse de havde.
Dog tror jeg man skal længere tilbage i tiden end år 800. En Harald Hildetand bliver leder i østdanmark/sydsverige i 705. Han var født i hvad der nu er Sydsverige, og da hans far dør tager hans mor (måske dronning?) ham med langt væk, til måske nuværende Østholland eller nordlige Tyskland, så de kan opholde sin under en frisisk leder beskyttelse. Som voksen bliver han leder, af et rige der dækker måske Sydsverige og Sjælland. Senere besejres en konge (der måske har hovedsæde) på Samsø (ca. 726-728), og riget udvides derved. Måske indlemmes Vendsyssel i dennes regeringstid i det nye rige -- alternativt sker det under efterfølgerne.
Kristendommen har været en Google religion århundreder, før Google så dagens lys på internettet, med myter fra andre religioner, eksempelvis jomfrufødslen, død og genopstandelsens-myten, som fandtes hos andre religioner på den tid, hvilket et elementær kendskab til bla.C.G. Jung bevidner.Yderligere har den bekvemt annekteret Julen/ Solhvervs festen, som tidspunktet for Jesus fødsel.
Med andre ord er kristendommen ikke nogen unik og selvstændig religion.
Den er sammensat og modelleret skiftende i tidens løb fuldstændig på samme på som den enkelte i dag sammensætter sin egen eksistentielle religiøse holdning med inspirationer fra åndelige traditioner fra alle tider og geografiske steder.
Så bogens titel er i denne kontekst stærkt nedlandende og misvisende.
Problemet med den danske folkekirke er i mine øjne at den har mistet sin åndelige potens, bla. fordi den ikke har en åndelig udviklingsvej og af samme grund ikke en mystisk tradition.
Kristen meditation er jo kun noget som finder sted i et begrænset omfang her, og nogen tilsyneladende åndeligt set karismatiske skikkelser lyser ligefrem heller ikke på den danske folkekirkes himmel.
Grundvig var nok den sidste i denne henseende.
Så måske skulle MTH snarere forsøge at reformere folkekirken i en åndelig henseende og kærlig henseende, snarere end at foreholde sig patroniserende overfor de mennesker har deres religiøse holdning sammensat med inspirationer fra hele verden.
For hvad ved han egentlig om dem.
Det med logos er lige ud af landevejen, hvis man glemmer alt det kanoniserede vrøvl romere og andre har ytret gennem mange århundreder.
Der menes "fornuften" eller "intellektet". Altså ideernes verden. I modsætning til den materielle, fysiske verden.
Den opdeling findes synliggjort i bl.a. Davidstjernen. Det to tre-kanter, der er sammenføjet. Den ene peger opad (facon som en pyramide) henviser til bevidstheden.
Bevidsthedsmodellen er tre-delt. Freud taler om et overjeg og et jeg som to elementer. Andre har tidligere brugt andre begreber. En klassisk terminologi er fader, søn og ånd. Faderen som kilde til indsigt til etik, til fornuft, til at kende sandt fra falsk, godt fra ondt. En visdom der kan overføres til sønnen (jeg'et), hvis eller sønnen er lydhør og villig til at lade sig oplyse af sin indre fader. Ånd som tredje part er formodentligt et udtryk for beslutsomheden, der ædle sindelag m.v.
Introen i Johannes-evangeliet er en nye skabelsesfortælling om mennesket, og deres fælles gud. Det er to fortællinger, der indledes "I begyndelsen".
Hvor Genesis-fortællinger handler om den mere full-blown bevidsthedsmodel, med lys/mørke, dag/nat, himmel/jord og andre dualiteter, går Johannes-udgaven lige til stålet. I begyndelsen var fornuften/bevidstheden, fornuften var forbundet med gud, og fornuften var gud.
Peter Fonnesbech:
"eksempelvis jomfrufødslen, død og genopstandelsens-myten"
Moderen var jomfru. Det skal nok passe. Ikke i den biologiske, sexual-fikserede forstand, men i en anden betydning. En kvinde der havde viet sit liv til religion-praksis. En kvindelig "præst".
Tænk Vestal Virgin. En essentiel institution i bl.a. det romerske imperie, hvor viise kvinder var del af de politiske processer. De blev taget med på råd. Deres tempel var simpelt -- rundt, med 12 søjler. Visdommens tempel.
Død er uvæsentligt. Liv betyder noget. Ikke det fysiske liv, men det åndelige. At man lader bevidstheden bestemme, og følger sin samvittighed (indre fader). Er man bevidst, og handler viist, har man hævet sig over dyrene, og har gjort sig til menneske. Man er samtidigt holdt op med at være ligegyldig (død), og er levende (har liv).
Genopstandelse er vrøvl. Er man "levende" når kroppen lukker og slukker, har man "levet uden ende". Begreber som tid og rum er alene meningsfulde i den materielle sfære.
mere mht. det at vi ikke hører så meget om videnskabshistorien i østen, som i vesten og deres
med- og modspil til clercerne.
især burde vi
høre langt mere om octoberrevolutionisterne og octoberrevolutionen og deres med- og modspil til clercerne, end om de franske revolutionære og de franske revolutionære's med- og modspil til clercerne.
det er jo som oftest kun på økonomi's områder at
falsk bevidsthed eller religion
er de proletariseredes opium;
for på de biologiske områder er de fleste af de proletariserede som oftest så ok, at de der ikke behøver lindrende forstillinger.
lys, lysyn , optimisme, lyst,
forudsætter ikke
religøsitet
http://www.information.dk/239867
jeg googler mig til min egen Gud
--------------
det bliver bedre når langt de fleste mennesker
i stedet for kun det, bliver tilhængere af kommunisme, eller i det mindste bliver tilhængere af anti-capitalisme
Sider