Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Harry Potter og Dødsregalierne del 1+2

Kultur
24. november 2011

Med Harry Potter og Dødsregalierne del 1 og 2 fik David Yates sat et værdigt punktum for den populære saga om den forældreløse troldmandslærling Harry.

Nu er begge film udkommet på Blu-ray (og dvd), og ud over en mageløs lyd- og billedside og det vældigt dramatiske endelige opgør mellem Voldemort og Harry og hans venner kan man f.eks. konstatere, hvor meget de unge skuespillere er vokset fysisk og skuespilmæssigt i løbet af de 10 år, der er gået siden den første film.

Der var dog en anden grund til, at jeg havde glædet mig til at se filmene på Blu-ray: En ny dokumentarfilm om hele universet, som angiveligt skulle være af en helt anden og meget mere interessant støbning, end den slags bag kameraet-dokumentarfilm som regel er.

Stor var min ærgrelse derfor, da jeg fandt ud af, at man kun får denne dokumentarfilm med, hvis man køber Harry Potter og Dødsregalierne på Blu-ray hos butikken Target i USA.

Det er mildest talt besynderligt og meget utilfredsstillende — selv om filmene selvfølgelig sagtens kan stå alene.

Harry Potter og Dødsregalierne del 1+2. Instruktion: David Yates. Manuskript: Steve Kloves. Udsendt på dansk Blu-ray af Warner Home Entertainment

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her