Læsetid: 3 min.

Hjemme hos Tone, Troels og Rangleklods

I dag er elektronisk musik lavet derhjemme noget af det mest normale, man kan foretage sig som musiker. Hvilket heldigvis ikke forhindrer tre danske enere i at transmittere deres personligheder med eftertryk
2. november 2011

For ikke så længe siden var der noget, der hed the bed-room scientist— altså soveværelsesvidenskabsmanden. Eneren, nørden, elektronikbetvingeren, software-troldmanden, som gravede sig stadig dybere i den elektroniske musiks kompleksitet. Det var dengang i 90'erne, hvor det største ikon var Aphex Twin, der så også gav os en solid omgang excentrisk selviscenesættelse. Bare for lige at give mytologien om hjemmenørdens mærkværdige psykologiske habitus et par ekstra nøk.

I dag er elektronisk musik lavet derhjemme noget af det mest normale, man kan lave som musiker. Også her til lands. Og mens man kan sige, at 90'ernes bedroom scientistsindtrykkede sig dybt i maskinerne, så bruger mange af nutidens musikere dem til at udtrykke sig med. Ikke mindst ved at gøre noget så gammeldags som at synge.

Det gør danske Sofie Nielsen alias Tone med eftertryk på sit andet album Hanging By The Moon, hvor hendes vokal ikke kun bruges til at transmittere ord og melodier, men også agere beatboks og klangflade. Hun er både tæt på og langt væk, et instrument og et menneske.

Hun befinder sig i et gør-det-selv-spejlkabinet — ikke hermetisk lukket, men med strejflys fra internationale navne som CocoRosie, Björk og Jenny Wilson. Ja, netop sidstnævnte svenskers tilgang til afroamerikansk musikarv i nærheden af gospel, soul og blues kan man også finde i digitalt manipuleret afskygning hos Tone.

Sund gennemtræk

Og det kaster nogle sært groovy sange af sig, såsom den fremragende »Chasing Birds«, hvor hendes stemme og korfordoblinger leger harmonisk et-tag-fat med hinanden gennem en frækt gennemdunket, simpelt effektiv rytmestruktur. Mens hun andre steder snarere er i dialog med sine egne genfærd under gotiske hvælvinger. Eller forklæder sig som fe bevæbnet med akustisk guitar.

I det hele taget synes der at være sund gennemtræk i Tones selvbyggede hus oppe ved Limfjorden, hvor hun har skabt Hanging By The Moon. Og det er ikke kun geografisk og genremæssig gennemtræk. Der er også noget spirituelt, noget hjemsøgt og besværgende over hele menageriet. En fornemmelse af at naturens elementer, fordoblede hekse og ekkoende mosekonebryg driver gennem numrene.

Med en slags elektroakustisk visesang i mangedoblede perspektiver har Tone således forladt den fint forsirede, men også lige lovlig pæne electronica, hun præsterede på sit debutalbum, for at bevæge sig ud i noget mere kropsligt, på én gang nordisk og internationalt, intimt og pivåbent.

Sonisk velour

Der er lidt mere fornemmelse af termovinduer over landsmanden Troels Abrahamsens tredje album i eget navn. Hjemmestudiet er her et komprimeret trykkammer af sonisk velour, hvor protagonisten både lyder som en fange og betvinger af egne produktioner.

Sangene på Unseter mere markerede — og virker mere bydende nødvendige — end på forgængerne, og elektronikkens understrømme rykker mærkbart i bevidstheden. En manende arkitektur centrifugeres om ørerne på en, og Abrahamsen bruger sin karakteristiske røst til ikke kun at arbejde videre fra tidlige afsæt i Modeselektor og Thom Yorke, men også bevæge sig over i både noget dubsteppet basslæbende og noget mere soulet, sangbart.

Abrahamsens værk tegner sig først og fremmest og mere og mere som en ung og stadig voksende kunstners indædte søgen ud over hjemmets fire trygge (københavnske) vægge og maskinellets (grænseløse) magt. Dette frihedsprojekt sker ikke uden en vis fornemmelse af klaustrofobi, termovinduer, fjernvarme og isolation, men det forstærker jo også netop genkendeligheden i hans projekt. Vi arbejder alle med disse modstande, Abrahamsen gør det i sin musik.

Esben Nørskov Andersen alias Rangleklods (der har turneret med Abrahamsens band Veto) morer sig helt anderledes kosteligt på sin debut-EP Home. Skabt i København, med en utidig energi, en fordomsfri iderigdom, som giver numrene noget zappende og let fjollet over sig. Hvilket så modsvares af Rangleklods' udfoldelser som en lovende sanger. Samt som en sangskriver, der stadig har et stykke vej endnu. Han lyder som Coldplays Chris Martin — på en god måde — med en stout rolig kvalitet over sin stemme, som er svær at forbinde med rave- og klubmusik. Og det bliver den så alligevel på EP'ens tre numre, der muterer frem og tilbage mellem at være sange og tracks, mellem et let følsomt udtryk og en klart feststemt nerve.

Alt sammen eksekveret af en lovende herre, der bruger elektronikken som et frigørende forum for legesyge — selv når han synger om romantik eller mangel på samme. »All these girls I thought I loved/ I guess I'm just as young and dumb.«

 

 

Tone: Hanging By The Moon (Uhrlaut/Urlyd Records/Rillbar Distribution)

Troels Abrahamsen: Unset (A:larm Music)

Rangleklods: Home EP (Rangleklods/Sound of Copenhagen/Disco:Wax/Sony)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu