Jeg havde forventet mere af Tarsem Singh end den stiliserede omgang ultravold, Immortals har at byde på. Instruktørens forrige film, The Fall, var en smuk, morsom og dramatisk hyldest til fantasien og eventyret; Immortals er et visuelt enerverende, indimellem fladpandet forsøg på at gøre Zack Snyder og 300 kunsten efter og fortælle en god historie med udgangspunkt i græske myter.
Immortals handler om den udstødte kriger Theseus (Henry Cavill), der har Zeus’ yndest og skal redde hellenerne — og forhindre en krig mellem guderne og titanerne — da den barbariske kong Hyperion (Mickey Rourke) kommer anstigende med blodtørstige krigere og en dårlig hår- og tøjdag. Blodet sprøjter, og afhuggede lemmer flyver gennem luften, mens Theseus og hans hjælpere kæmper bravt — hvilket næsten ikke er nok, da det åbenbart betyder, at de ikke samtidig kan bruge hovedet.
Der er urimeligheder i handlingen, dialogen er rædselsfuld, og skuespillerne tager sig selv og filmen for højtideligt; den mangler det anarki og den humor, som gjorde 300 tålelig.
Var der humor i "300"? Det har jeg fuldstændigt glemt.