Læsetid: 4 min.

Meteorsplinter og sort sne

Bergens Internationale Teaters Meteor Festival bød på radikalt dødsteater uden nåde. Men med realisme, så selv Ibsen ville have været tilfreds
Vil du gå i seng med en gammel, syg mand for at få en iPhone? Vil du fortælle dit livs hemmelighed for at blive udødeliggjort på YouTube? Den norske kunstner-gruppe Alan Øyen and Winter Guests rammer tidens døds-komplekser i 'Bird in Magic Rain With Tears'.

Vil du gå i seng med en gammel, syg mand for at få en iPhone? Vil du fortælle dit livs hemmelighed for at blive udødeliggjort på YouTube? Den norske kunstner-gruppe Alan Øyen and Winter Guests rammer tidens døds-komplekser i 'Bird in Magic Rain With Tears'.

Marit Anna Evanger

2. november 2011

BERGEN — Nej, det regner ikke i Bergen. Ikke disse dage. Solen har tværtimod skinnet over Bryggen, som om den ville lyse om kap med Meteor Festivalen, der har spredt sine stumper af scenekunst rundt om i hele byen. Scenekunst om liv, der er ved at eksplodere — og liv, der er ved at brænde ud.

Sjovest har det egentlig været at finde frem til de små performanceinstallationer rundt omkring. I det lille galleri Vox kunne man sætte sig ind til en Bergman-spanking i en installation af den finske kunstner Hans Rosenström. Rummet var mørkelagt. Der var blot en stol foran et spejl — og et sæt høretelefoner, som man tydeligvis skulle tage på. Hvorefter det åndede i nakken på én, så man fór sammen og vendte sig. Men der var slet ikke nogen, hverken i spejlet eller bag ved stolen. Det var alt sammen bare lyden af Bergmans replikker fra Hvisken og råb— ord, der smøg sig gennem høretelefonerne og nedgjorde ens forhærdede sjæl, så ens øjne blev stille i spejlet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Kan det tænkes, at billedet trækker nogle læsere

til? Tja, måske. Så er det nogle kvinder, der gerne vil se på den nøgne mande/drengekrop i sloggis, som altså i forestillingen er en trækkerdreng spillet af en skuespiller af norsk-filippinsk afstamning. Hvis Information havde haft en artikkel om samme trækkerdreng som handlet prostitueret, så skulle I have set en megaregnbyge af kommentararer om kriminalisering af drengens kunder- Men her er det bare fin kultur, og så er drengen dejlig.

Men Bergens Meteor Festival er altså dødsteater. Det lyder dejligt. Det må vi have til København, mener anmelderen. For min skyld må det godt blive deroppe. Er det realisme? Det kan godt være, men i så fald i nogle subkulturer. Nej, jeg forstår der ikke. Men det er forhåbentlig en opsang eller en stærk kritik - ligesom Ibsen vist kunne gøre det. Men hvis det er kritik, synes jeg ikke anmelderen har færten af den?