Læsetid: 3 min.

Mirakelvand til Mozart

Nikolaj Cederholm har fundet en pipeline til Mozarts genialitet. Og mens inspirationen fosser i denne overbevisende videreudvikling af teaterkoncerten, synger Mark Linn, så verden forsvinder i lys
I teaterkoncerten ’Mozart’ kaster Mark Linn kaster sig akrobatisk fra et tov og ned på kanten af et fyldt badekar, mens hans følsomme og vilde stemme får Mozart til pludselig at 
 svæve i rummet.

I teaterkoncerten ’Mozart’ kaster Mark Linn kaster sig akrobatisk fra et tov og ned på kanten af et fyldt badekar, mens hans følsomme og vilde stemme får Mozart til pludselig at
svæve i rummet.

Jan Jul

25. november 2011

Mirakelvand drypper på Betty Nansen Teatret. Det begynder med at pible i en lille stråle fra loftet, som om himlen var utæt. Performerne kommer med kopper og spande, men strålen bliver større, og til sidst fosser et vandfald over scenen i lysskælv og meteorglimt, som om himlen faldt ned — magisk og mærkeligt.

Vandet er teatermageren Nikolaj Cederholms bærende billede på Mozarts geni og ustoppelige toneinspiration.

Samtidig er vandet det, der viser, at Cederholm vitterlig nu har videreudviklet teaterkoncerten som koncept. For nej, Mozart er ikke bare et smart, kommercielt stunt i halen på teaterkoncerterne om Gasolin, Beatles og Dylan. Mozart er et meddigtende følelsesportræt af en kunstner — udtrykt gennem rocken, der er Cederholms tids musik, men inspireret af Mozarts klassiske musik. Og den er teatervisuelt en æstetisk transformation af Mozart-tidens pudrede salonfalskhed — og en trang til at vaske den af.

Ned i badebukserne

Vandet giver Cederholm optimal frihed til at udtrykke 1700-tallets dekadente adelsmiljø med 2000-tallets energi.

Denne fortolkningsfrihed har også skabt optimale vilkår for brødrene Hellemann, der har været på lystsvømning gennem Mozarts temaer. De har ladet legen i Mozarts ubekymrede triller svømme ovenpå, men de har også dykket dybt ned i dødsmessernes dunderrytmer og hevet dem med op. Med violinen som korkbælte.

Op af vandet er steget en rockende teaterkoncert.

Den amerikanske sangskriver Neill Cardinal Furio har digtet effektive forundringstekster over en række Mozart-værker, og ordene fænger, også selv om Mozart-forbindelsen kun er empatisk. Kostumedesigneren Anja Vang Kragh har kreeret mikroplisserede ærmer for feinschmeckere med udsøgt sans for 1700-tallets forkærlighed for det pirrende androgyne, og hendes hvide skjorter kan også sagtens forvandle sig til sammenrullede ’pudderparykker’.

Altsammen perfekt afrundet af en Mozarttids-makeup, som lægges ved at performerne pudrer hinanden hvide med lange malerpensler på scenen ... Desuden bevæger performerne sig rundt i en koreografi af Anja Gaardbo, der fint rammer det groteske i 1700-tallets udstillingsdans.

Pudder og hud

Performerne optræder halvnøgne og tilsvinede, thi efter vand kommer mudder i Cederholms fantasi...

Claus Hempler styrer slaget med sin dybe forførerstemme og sin overlegne amerikanske sangudtale. Thanks!

Bjørn Fjæstad manipulerer med kroppe, mens hans skaldede hoved suger vandet som yndlingssprinklerpunkt. Og Martin Greis lyser op med stjålne akkorder og et badekarsoverfald på Lotte Andersen, der som garvet diva tager, hvad der dukker op i fodenden.

Lotte Andersen er showets igangsætter. Hendes blik, hendes hænder, hendes måde at håndtere en skovl på: Alt sammen er så forunderligt ekshibitionistisk.

Det er netop den kraft, som Cederholm dyrker — det grænseløse menneske i musikkens tjeneste. Samtidig bliver Lotte Andersen til spejlbillede for Rikke Bilde, der har en helt anderledes blidhed over sig, og hvis stemme bliver et menneskekærligt værn mod dødsdriften.

Erotisk sitren

Øverst oppe hænger Mark Linn. Klatret op i et tov, lige op mod himlen. Under ham er det skvulpende badekar, og hans muskelarme får ham drejet rundt og rundt i tovet, mens han udsynger sin livsundren.

Mark Linns stemme er fabelagtigt kontrolleret, og samtidig har den en vildskab, som om den kunne eksplodere og forsvinde i sin sidste tone når som helst. Når han lader sig gennemlyse af Jonas Bøghs katastrofelys, så mærker man geniets nærhed. Linn balancerer i et skønhedsbad af lys, bliver pludselig til Mozart selv — erotisk sitrende og uden forklaringer.

Egentlig virker musikerne både som livreddere og som bedemænd; også for forestillingens anden akt, der bliver lidt træt i svømmelårene ...

Peter Hellemann styrer sit frømandskorps med de lækreste klaveranslag og de sikreste viftearme. Og Søren Bigum, Frederik Damsgaard, Björn Jönsson og Kristian Jørgensen jammer Mozart op i et digitalt lydunivers, hvor de klassiske triller lyder som aldrig før.

Mozart-kendere sidder velsagtens og leder efter Tryllefløjte-temaer og Don Juan’er. Men heldigvis kan man også bare kaste de musikhistoriske bekymringer og overgive sig — og glide med ind i Cederholm & Hellemanns ucensurerede Mozart-tilstand af vandinspiration og mudderangst.

Mozart. Koncept og iscenesættelse: Nikolaj Cederholm. Musikalske arrangementer: Brdr. Hellemann. Sangtekster: Neill Cardinal Furio. Tekstoversættelse: Peter Laugesen. Kostumer: Anja Vang Kragh. Lys: Jonas Bøgh. Koreografi: Anja Gaardbo. Betty Nansen Teatret til 15. jan. www.bettynansen.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu