Læsetid: 4 min.

Når regnskovens underdogs bider fra sig

De fleste kender jungleloven: De stærke tromler de svage. Den hersker stadig mange steder, men i en ny dokumentarfilm sætter en gruppe unge peruvianske oprørere loven til vægs — og historien udspiller sig endda i junglen
28. november 2011

Vi har hørt historien før. Den, hvor korrupte regeringer og multinationale selskaber ser stort på internationale konventioner og miljølove og ødelægger naturen og dermed den oprindelige befolkning, der lever i og af den. I Michael Christoffersens nye film Law of the jungle udspiller historien sig i den peruvianske del af Amazonas, og ved første øjekast ligner dokumentaren den velkendte beretning om magthavernes undertrykkelse af samfundets svageste.

Men allerede inden optagelserne begyndte, vejrede filminstruktør Michael Christoffersen morgenluft. Han fornemmede, at indianerne denne gang ikke blot ville stå magtesløse og se på, mens deres eksistensgrundlag blev revet væk under fødderne på dem. Og at globaliseringen med dens nye teknologiske landvindinger havde givet dem redskaberne til at slå igen.

Fatale konsekvenser

Vi befinder os dybt inde i Perus regnskov, tæt på grænsen til Ecuador. En gruppe indianere fra Andoas- stammen har forsamlet sig på en flyveplads nær floden Rio Corrientes i protest mod olieselskabet Pluspetrol, som udvinder olie i området, hvor indianerne lever og bor. Der er mænd, kvinder og børn, unge og gamle på flyvepladsen. Kvinderne laver mad. Børnene leger på de medbragte tæpper. En hund føjter logrende omkring.

Kort efter stormer det peruvianske politis special- enhed, de berygtede DINOES, lufthavnen. De angriber indianerne med tåregas og skarpladte geværer. Tæsker dem, tilbageholder dem i en container i tre dage, hvor de udsættes for tortur og får at vide, at de skal sige nej, når de bliver spurgt, om de har brug for at se en læge. Indianerne gør, som der bliver sagt. En politimand er blevet dræbt under aktionen, og indianerne anklages for mordet. 32 af mændene sættes i fængsel. Her sidder de i otte måneder. Ikke en eneste af dem stilles for en dommer.

Her kunne historien meget vel slutte. Indianerne ville givetvis få lov at rådne op i fængslet, hvor de — ligesom i virkelighedens peruvianske samfund — har absolut lavstatus. De fleste har ingen uddannelse, ingen penge — de lever jo af skoven og dens ressourcer — og dermed ingen magt. Selv i fængslet er de henvist til at sove på gulvet under sengene.

Men så sker der noget uventet. Den unge indianerhøvding José Fachin Ruiz får kontakt til en lokal engelsk missionær, som hjælper ham med at hyre en advokat med speciale i sager, der vedrører Perus oprindelige folk. Advokaten får de fængslede løsladt, og sammen begynder de at efterforske sagen og forberede sig til den forestående retssag mod dem.

»Hele sagens præmis er, at olieselskabet skynder sig at lægge sag an mod indianerne,« forklarer Michael Christoffersen.

»Selskabet og politiet ved godt, at de overtræder love og konventioner, derfor vender de sagen på hovedet og gør indianerne til de skyldige. For så længe de står anklaget for alle mulige forbrydelser — mord og terrorisme — er indianerne magtesløse og kan ikke gøre hverken Pluspetrol eller politiet ansvarlige for brud på menneskerettigheder og miljølove.«

Men José Fachin Ruiz og advokaten finder frem til et vidne, der kan bevise indianernes uskyld. Det viser sig, at den dræbte politimand blev skudt af sine egne kolleger, og at politiet har tvunget geværer i hænderne på de ellers ubevæbnede indianere, filmet dem, og sendt optagelserne til medierne, der ikke har været tilbageholdende med at stemple indianerne som skurke.

Siden 1990’erne har Perus regering liberaliseret landets økonomi for at tiltrække udenlandske firmaer til at udvinde ressourcerne i undergrunden. Mens selskaberne har tjent penge på olien i Perus undergrund, har tiltaget på ingen måde afhjulpet landets strukturelle problemer med fattigdom og ulighed. Ifølge tal fra Verdensbanken lever 39 procent af den peruvianske befolkning i fattigdom — og de allerfattigste er de indianske folk, som lever i regnskoven, hvor olien udvindes. Det anslås, at omkring 70 procent af Perus territorium er solgt som oliekoncessioner til udenlandske firmaer.

Olieudvindingen har medført en af de største miljømæssige og menneskelige katastrofer i Perus historie. Selskaberne udleder giftigt spildevand i floderne med det resultat, at indianernes livsgrundlag — det rene drikkevand, byttedyrene, bær og planter — forgiftes og/eller forsvinder. Tungmetaller som bly og kalium gør indianerne syge. Som Fachin Ruiz fortæller, havde man i hans landsby tre kirkegårde — én til voksne og to til børn. Ud af en søskendeflok på ni overlevede kun han og én anden.

Uddannelse gør stærk

Men hvad er det, der giver Fachin Ruiz og hans folk modet og muligheden for at slå igen netop nu? Michael Christoffersen forklarer, at der er sket et generationsskifte hos indianerne:

»I modsætning til deres forældre kan de unge læse og skrive spansk. De har gået i skole, de er bekendt med medierne og internettet. De ved godt, at olieudvindingen ikke er til at komme uden om. Men de vil have andel i regeringens udbytte, og de vil have, at selskaberne rydder ordentligt op efter sig.«

Mens retssagen står på, begynder de unge indianere at studere. De læser lovene, får mediernes bevågenhed og ender med at afsløre, hvordan politiet og Plus- petrol lyver. Og bliver til sidst frikendt i retten.

Michael Christoffersen håber, at sagen vil skabe præcedens i Peru:

»Jeg tror, denne sejr åbner for, at man kan begynde at angribe den anden vej og lægge sag an mod olieselskaberne.«

 

’Law of the Jungle’ vises i 20 biografer landet over i dag. Gratis entré. Læs mere på www.dox-on-wheels.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu