Læsetid 4 min.

For mange ord til for lidt substans

Radio24syv kunne med genopfindelse af radioen som lyd- og oplevelsesbårent medie være en tiltrængt konkurrent til P1, men desværre forhindrer de ret begrænsede ressourcer nok muligheden for de store og nødvendige armbevægelser
I luften. Radio24syvs kanalchefer, Mikael Bertelsen og Mads Brügger, skal sørge for, at kanalen hver dag nyproducerer 22 af 24 timer.

I luften. Radio24syvs kanalchefer, Mikael Bertelsen og Mads Brügger, skal sørge for, at kanalen hver dag nyproducerer 22 af 24 timer.

Martin Sylvest Andersen
3. november 2011

P2 siger farvel med spansk flamenco fra Koncertsalen, en kort pause følger, og så begynder en båndsløjfe: »Om lidt lytter du til Danmarks nye taleradio, Radio24syv. Vores udsendelser starter fem minutter efter midnat. Vi glæder os.«

Ingen — udover en snæver medieforligs-kreds — har bedt om den, men fra midnat tirsdag er den efter et halvt års intense forberedelser i luften med primært en række gode og dygtige eks-kolleger fra Danmarks Radio ved mikrofonerne. Og allerede fra første minut kan ingen være i tvivl om, at den nye taleradio bruger mange ord, da de to lidt selvbenovede kanalchefer, Mikael Bertelsen og Mads Brügger, byder velkommen til nye lyttere fra bl.a. Nørrebro, Aarhus og Læsø.

Ordmængderne gentager sig i 24syvs første morgenudsendelse, som i udgangspunktet minder en del om konkurrenten P1 Morgen, men som hurtigt viser sig at bruge mere tid på de interview, der er de bærende elementer i primetime mellem klokken seks og ni. Desværre er antallet af minutter ikke ensbetydende med bedre og grundigere interview. Og efter de første to morgener er indtrykket en lidt ufokuseret kopi af P1 Morgen.

Radio24syv er fra sin fødsel udstyret med temmelig begrænsede ressourcer, bl.a. fordi medieforligspolitikerne har stillet et vanvittigt krav om maksimalt to timers genudsendelser i døgnet. Derfor skal radioen nyproducere 22 af 24 timer, hvoraf mange i sagens natur har meget få lyttere. Og derfor er radioens morgenhold nødt til at gøre en dyd ud af, at udsendelsen bliver til undervejs — anskueliggjort via et interview med en journalist, der er i gang med at finde én, som skal interviewes om en avishistorie om brugerbetaling for hjemmehjælp. En lille times tid senere resulterer anstrengelserne i et telefoninterview med en medarbejder fra Danmarks måske slagkraftigste lobbyist, altid tilgængelige Ældresagen. Ikke voldsomt imponerende, men desværre nok ét eksempel af mange lignende og kommende.

Forløbet gentager sig allerede på radioens dag to, hvor problemer med at skaffe interviewpersoner til en historie om sort arbejde bliver foldet grundigt ud. Måske er argumentet, at lytterne skal kunne følge 24syvs arbejdsproces, men den er i langt de fleste tilfælde både ligegyldig og uvedkommende. Snarere er det bagvedliggende argument, at indslag som de nævnte er hurtige og billige at lave — og de yder et tiltrængt bidrag til at fylde sendefladen ...

Modigt magasin

Heldigvis bliver ikke alt til undervejs; klokken otte på radioens premieredag dukker pressens minister, statsminister Helle Thorning-Schmidt, op for at fortælle, at hun glæder sig til Radio24syv. Og efter et lille kvarters interview i øst og vest forstår man hendes glæde, for det synes ikke at være hér, hun skal frygte skarpe og velresearchede interview.

Morgenen bliver til formiddag, og æteren fyldes af en times rådgivning om aktiekøb fra nogle tilsyneladende kyndige investeringseksperter. Men igen bruges ufattelig mange ord, for der skal fyldes sendetid — og det samme synes at være problemet for de efterfølgende to timers Iben & Mødregruppen, hvor en dygtig vært og hendes tre sludrende gæster ikke kan dække over mangel på substans.

Forhåbentlig er der blot tale om begyndervanskeligheder — og forhåbentlig er der ressourcer til at stramme op og forkorte koncepter, som viser sig ikke at holde. Det er i sig selv en kæmpe præstation at holde en to-tre timer lang udsendelse flyvende fra start til slut, og det er alt andet lige en mere realistisk opgave, hvis der ikke bare er ord, men også noget at tale om.

Dét er der heldigvis i Globus, som er et dagligt, to timer langt udenrigsmagasin: Premieredagen byder på interview med bl.a. Niels Helveg Petersen om branding af Danmark, og med Louise Bokkenheuser som kompetent vært med både udsyn og indsigt har Radio24syv allerede hér et godt alternativ til P1's ofte lidt ligegyldige debatter. Tilmed er det både modigt og kærkomment med et dedikeret udenrigsmagasin hele to timer hver dag.

Mellem 14 og 16 er førstedagen helliget Romerriget med forfatteren og reklamemanden Knud Romer, der også er et meget talende menneske, som måske repræsenterer et forsigtigt bud på fornyelse med tidløs system- og kulturkritik. Men også hér er to timer nok i overkanten.

Oplevelser og fascination

Eftermiddagen mellem 16 og 18 udgør ligesom morgenen en del af radioens primetime. Koncepterne morgen og eftermiddag, bedømt på resultatet i, ligner hinanden. Grundproblemerne med for lidt indhold til for lange interview er nogenlunde ens, dog med den forskel at de to eftermiddagsværter fremstår langt mere sikre og vidende end morgenens både famlende og fejlfyldte værter.

Både morgen og eftermiddag dukker hyppige, landsdækkende trafikmeldinger op i æteren. Også de fylder sendetid, men er inderligt overflødige med deres generelle helikopterblik — info om problemer på E45 ved Tinglev i Sønderjylland er inderligt overflødig, når man sidder i en kø på Helsingørmotorvejen.

Tilbage står, ikke helt retfærdigt bedømt på lytning af omkring halvdelen af udsendelserne det første halvandet døgn, indtrykket af en taleradio, som virkelig lever op til sin egen deklaration: Ordene er mange, for mange, og fokus og substans synes at være en mangel-vare i den lange række af studieinterview, som præger den nye radio. Reportager fra virkeligheden, oplevelser og fascination ville gøre en stor forskel i det samlede lydbillede, men desværre er Radio24syvs økonomiske vilkår nok ikke til de store armbevægelser.

Ærgerligt, for med genopfindelse af radioen som et lyd- og oplevelsesbåret medie ville P1 for alvor få både tiltrængt og seriøs konkurrence. Indtil videre står konkurrencen på ord, og bortset fra enkelte undtagelser står Radio24syv ikke stærkt i feltet.

I de kommende uger går vi på denne plads tæt på Radio24Syv. I næste uge anmelder vi programmet 'Debatten'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Brath

Jeg havde glædet mig til at høre noget som jeg synes der var lagt op til kunne bliver vældig interessant. Men i lighed med anmeldelsen ovenfor skuffede det fælt.

Et kulturprogram med nogle unge værter der mest synes interesseret i at høre sig selv snakke og gøre nar af en almindelig borger der anmeldte Tin-Tin.

Senere forsøgte jeg tilfældigt at åbne igen og fandt aldrig ud af substansen i en ligegyldig dialog. Forsøgte et par gange mere - men det forblev uinteressant.

Jeg håber de efterhånden får udviklet nogle lidt mere skarpe koncepter.

Brugerbillede for lars rosholm tørresø
lars rosholm tørresø

har også lyttet med flere gange - både længere og mange kortere - -der er tydeligt tale om en lidt MEGET borgerlig tilgang , og sorry me, men det forekomme at netop derved ryger den idealistiske sandhedssøgen ud til fordel for selvfedme og direkte ligegyldighed

Brugerbillede for peter jensen

Kurt Strand demonstrerer den sædvanlige DR logik.
Fordi koncepterne fra start er skruet forkert sammen og dermed resultatet skuffende bliver konklussionen at der mangler penge!

247 er politikerskabt "konkurrence", et dødfødt projekt fra start og spild af penge.

Public service i Dk har helt mistet fornemmelsen af hvad public service egentligt er!
Lad os starte med at danskerne får firhed til at vælge DR' underholdning tsunami fra, tak.

Men som en YouSee chef sagde det forleden, valg frihed til forbrugerne er farlig, der er mange tv-kanaler som ikke vil overleve så !
Mærkværdig logik ikkesandt?
Forbrugeren må ikke få valgfrihed, fordi så vil forbrugeren vælge mange produkter fra!

Frihed er altså valgfrihed, ikke tvungen betaling til x-"factor public service".

Lars beskriver 247 meget præcist "selvfedme og direkte ligegyldighed".