Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Stilheden brudt af sneens tysthed

For anden gang på et år bryder den ellers så tavse Kate Bush stilheden. Denne gang med syv lange sange, der strækker sig fra det magiske til det i hvert fald legesyge — og allerbedst, når hun med usandsynligt få penselstrøg, fremmaner imaginære landskaber fulde af sne
Kultur
25. november 2011
Kate Bush, nu 53, er en kompromisløs kunstner og bedre end længe. 
 PR-

Kate Bush, nu 53, er en kompromisløs kunstner og bedre end længe.
PR-

john Carder Bush

Stilhed er en mangelvare i det moderne samfund, det ved enhver. Men samtidig er stilhed noget af det mest frygtede i vores kultur. I samtale, radio, tv, hverdagsliv slår vi stilhed ihjel med største selvfølgelighed. Vi har med andre ord et ambivalent forhold til den. Kate Bush bryder for anden gang på et år den stilhed, som hun ellers har dyrket så intenst i det sidste par årtier. Der gik 12 år fra albummet Red Shoes til dobbeltalbummet Aerial i 2005. Og så yderligere seks år før genfortolkningerne på Director’s Cut, som kom tidligere i år, og med det nye album 50 Words For Snow — med syv nye, lange sange — er der blevet skruet en del op for frekvensen af virak omkring den 53-årige halvt britiske, halvt irske sanger og sangskriver.

Men stilheden brydes med en tysthed, der kan være angstprovokerende for det moderne menneske. 10, 11 og 13,5 minut varer albummets tre første sange, som det er værd at lytte til med tilbageholdt åndedræt.

Så man for alvor kan mærke rummet omkring tonerne, klaveret, trommerne, stemmen; hvordan de imaginære rum åbner sig i cinematiske, klassiske, romantiske dybdeperspektiver.

Smeltet snemand i sengen

Kate Bush giver den her subtil gas som meditativ musiker i et besjælet landskab af jazzede strømninger, subtile orkestrale massiver og transparente elektroniske skyformationer i det fjerne.

Det er hendes med ynde ældede stemme — mørkere, fyldigere — og hendes klaver, der regerer, typisk suppleret af trommeslagerens næsten selvudslettende tilbageholdenhed samt også vildt subtile bidrag fra guitarist og bassist. Musikken tjener med sine masserende, repeterende figurer og langsomme udviklinger som enkelt strøgne lærreder for Bushs stemme, eller som sparsomme skitser af de respektive verdener, som de syv sange — strakt over 65 minutter — udgør. Især de tre første numre, der udgør en slags side et — klart den bedste — på albummet.

Og her er ingen catchy tunes, folkens, ingen nummer et-hits som i de gode gamle dage med Bushs debutsingle »Wuthering Heights«, der lå nummer et fire uger i træk på den britiske hitliste i 1978. Samme utidige, stormfulde højder, samme ungdommelige patos er væk til fordel for rolige udforskninger af vidtstrakte nuer og af kunstnerens visdom.

Opfindsomt tænkte tekster, gerne animistiske og, ja, ganske optaget af sne, ikke mindst dens forgængelighed benåder albummet. Som åbner med den brillante »Snowflake«, hvor jegfortælleren er et snefnug, der bliver født i en sky og nu falder mod jorden. Men den er også et individ i frit fald mod hengivelsen til et andet individ — eller måske til sammensmeltningen med altet.

På det tredje nummer, »Misty«, slæbes en snemand ind i sengen, hvor han ligger og smelter og forsvinder langsommere end man kan sige ’global opvarmning’. Men med samme ubønhørlighed.

Henført smukt

Legesygen tager til på anden halvdel af 50 Words of Snow. De intime bevægelser gennem de luftige imaginære verdener opløses til fordel for mere fyldige og befolkede sange med klare omkvæd — men hele tiden i ganske magelige formater over syv minutter — og med gæstevisitter på vokalsiden fra sir Elton John, skuespilleren Stephen Fry og sangeren Andy Fairweather Low.

Sidstnævnte vrider en hidsig soulvokal af sig på det strålende »Wild Man«, det fjerde nummer, hvor Kate Bush synger helt anderledes intimt til den afskyelige snemand og fortæller ham, at han ikke er et dyr.

Og på titelnummeret opremser Stephen Fry — der inkarnerer en professor Joseph Yupik formentlig navngivet efter et Yupik-eskimo-folket i Alaska og Østrusland — et væld af ord for og beskrivelser af sne. Primært engelske, men også franske, russiske, italienske, tyske og på sprog, jeg ikke genkender. Altså ikke noget Frk. Smilla her.

Men desværre heller ikke noget sublimt, hverken her eller på Elton John-nummeret »Snowed In At Wheeler Street«. Teksterne bliver aldrig kedelige, de forbliver forunderlige hele vejen igennem, men der er en afmatning af prægnans i disse mere møblerede sange.

Ja, man kan næsten mærke forventningens sug, da hele borgerskabet smides ud for fuld tysthed på afslutningsnummeret med Kate Bush alene ved klaveret, kun besøgt af en orkestral dis i ny og næ.

Et af Kate Bushs tricks i verdensbygningen på især de tre første numre er, at man fornemmer, at hun selv bevæger sig impressionistisk gennem dem; over tangenterne og i en ikke spor liret, snarere henført afsøgende sangstil. Og et andet trick: Da hovedpersonen i »Lake Tahoe« kalder på sin hund Snowflake fra et sted ude i sangen, og det føles som at stå i en decideret tredimensionel natur. På en mark, ved solnedgang, efter en solid gang manuelt arbejde, mens en kvinde i det fjerne kalder »Snowflaaaake!«.

50 Words For Snow er — når den er bedst — en spirituel oplevelse — og altid en sjældent interessant sammensmeltning af ord og musik. Kate Bush henter pletvist musikalske temaer fra tidligere plader, men hun har også strakt sin sangskrivning ud til Mark Hollis’ sans for åndeløst rum, til klaverspillet hos Joni Mitchell cirka Blue, hvor det fungerer så sublimt som bærer af sanger og stemning frem for som solistisk lir.

Og der er en ambient kvalitet ved 50 Words For Snow, især den første halvdel: Den er allermest saliggørende at befinde sig i, distræt lyttende, mens man lever sit moderne liv. Fra sin idyl og sit hjemmestudie ude på landet hvisker Kate Bush os noget i øret, som nogle af os i hvert fald har glemt. Noget med at lytte lidt mere til stilheden.

Spids ører, folkens.

 

Kate Bush: ’50 Words For Snow’ (Fish People/EMI)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her