Læsetid: 1 min.

Stjerner og måner på Lolland

Himlen og stjernerne er det ultimativt mest taknemmelige stof for kunst. Det indeholder alt det største, man kan forestille sig, lige fra drømme til dilemmaer. Det er en pædagogisk udstilling
J.F. Willumsens ’To Svævende Drenge. En Moders Syn’, 1910.

J.F. Willumsens ’To Svævende Drenge. En Moders Syn’, 1910.

Riccardo Buccarella

25. november 2011

3/6

Dilemmaer og drømme udnytter udstillingen Himmelgåder på Fuglsang Kunstmuseum ikke, men giver derimod en jævn og pædagogisk udstilling om dansk kunst og astronomi fra 1780—2010 og diverse effekter, der læner sig op ad emnet, som for eksempel en Star Trek-film, der vises på en lille skærm.

Det handler ikke om, hvor små vi er, om universets gåder, om det uendelige, om evig skønhed, kollektive bevidstheder, eller hvad der ellers er af oplagte eksistentielle overvejelser at gribe fat i, men om noget meget mere skolebogsagtigt. Som om de er lidt bange for de store emner på Fuglsang. Udstillingen er lavet over en skabelon, hvor en roe-udstilling nede på sukkerfabrikken også ville have passet ind. Når Himmelgåder alligevel er et besøg værd, så er det, fordi vi ser nogle virkelig gode værker af kunstnere, vi ellers ikke ser så ofte. Frede Christoffersen har eksempelvis stirret i solen og observeret de farver, der opstår i øjet. Willumsen fortjener snart den store soloudstilling herhjemme. Det miskendte geni er i en dansk top 10 i Mont Blanc i gulligt skær og i Pantheon i Rom. Måneskin — begge fra 1937, hvor det både er dystert og stadig en smule Gaugainsk uden at kamme helt over i klassisk Willumsensk kitsch, som i Himmelgåden, hvor det er Willumsen selv, der svæver halvt som tiger over skyerne.

Blandt de yngre kunstnere, der er med, kan især fremhæves Lotte Tauber Lassens film Månerejse, hvor vi ser Månen, imens vi hører vuggemusik og nærmer os en tilstand af stor harmoni.

Goodiepal er også med, hvilket er modigt og beundringsværdigt, Jakob Jensen har et spot på et par træsko, der er spændende, og endelig er der Kirsten Klein, der der i dette tilfælde er repræsenteret ved et smukt fotografi af træ, der har været udsat for lidt af hvert.

 

’Himmelgåder’ på Fuglsang Kunstmuseum, Nystedvej 71, Toreby, Lolland til den 26. februar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

astronomi ( ikke astrologi ) som eskapisme ?
jvf. f.eks. vitsen:
Det kan være dyrt at leve, men
man får en gratis tur rundt om solen, hvert år.

men næppe kun eskapisme:

meget af de optimitiske fremtidsforventninger, bla.a. noget sci-fi og scinece-fiction udtrykker,
kan vise sig meget velbegrundede.

bla.a.,( ja måske endog: især ? ) masselinjen, er grundene til at meget optimisme mht. især fremtiderne, meget sandsynligt vil lykkes.

forskelle og ligheder mellem kosmetologiske kosmologer og
kosmologiske kosmetologer,
bla.a. er at: de vist endnu ikke har beskyttede titler,
og at flere og flere af dem bliver kommunister.

til forskel fra de frelste idealister

er jo mange som ser jo frem til
at: ikke astrologer, men kommunisme “kupper” det meste, også det meste af it-sektorerne og it-branchen.

urkommunisterne, naturfolkene, som jo så næppe var fremmedgjorte, ville så næppe være hoppet på meget af hverken vor tids officielle astrologi eller officielle astronomi;

for urkommunisterne, naturfolkene, vidste at:
altet, i tiderne og rummene, materien, m..m.,
er uden begyndelser og uden slutninger, og de vidste også hvorfra de små børn kommer,
så de havde altså næppe brug for at løse skabelsens gåder, fordi der ikke var nogen gåder
der, for dem.

Kim Gram, hvis din antagelse er rigtig, var vi jo næppe kommet videre. Menneskets fineste evner er den at kunne problematisere og se ting under forskellige vinkler. Det er, hvad der bringer os ud af et følelsernes fængsel over i reflektionen, hinsides værdidomme og subjektiv smag.
Jeg hører, at værdinihilismen heldigvis er på retur.

bedre udtrykt:
materien, altet, er i de fleste "retninger"
evindeligt og uendelig;
og sandsynligvis vinder arbejderne klassekampen.

--------

det med begrundelser for at godtage:
at materien, altet er evindeligt og uendeligt ?

det kan vi roligt antage,
til forskel fra andre situationer,

f.eks. hvor en flok arbejdere vil beslutte hvilken,
af i det væsentligste f.eks. otte praktiske muligheder, mht.
de dem tilstrækkelige og helst bedst mulige, løsningsmåder, på nogle praktiske opgaver, de vil
forsøge at anvende ,

hvor der jo kunne være dem nogenlunde vedkommende praktiske følger af at
forhåndsskønne bedst muligt.

----------------

så det med begrundelser for at godtage:
at altet er evindeligt og uendeligt ?

et svar er: det kan vi roligt antage, fordi
om vi antager det, eller andet,
mht. det,
næppe gør os nogle nævneværdige praktiske forskelle.

p.s. 1

om man melder eller mener det ene eller det andet mht. altet, materien, kan have betydninger mht. at opdage evt. fremmedgjortheder, alienationer, og evt. at opløse dem., de kan jo ellers trives,
sammen med frugtbare grublerier; hvor der er gåder, eller indbildte gåder, som nævnt ovenfor.

p.s 2
det med evindeligheder og uendeligheder, det er jo næppe ( kun ) slette evindeligheder og uendeligheder;

til f.engels naturens dialektik, bør nok lige
tydliggøres:

formodningen er at vi kan roligt antage:
( og det med evindeligheder og uendeligheder, det er jo næppe slette evindeligheder eller slette uendeligheder og kan næppe være sådanne; )

at altet er evindeligt og uendeligt

------

fordi, selv hvis det er forkert, vil de antagelser, næppe kunne medvirke
til at nogen af vore
tænkninger, praksisser, virkerier,
ville blive mindre gode end ellers
( praktisk bedømt ),

men det vil lukke nogle niecheer
hvor charlatanner ellers kunne føre sig frem
( fordi der jo så ikke er behov for at få svar på spørgsmål så som "hvor verden er kommet fra" ).

det er også noget med forudformodninger:

f.eks. er gode argumenter for
materialisme, verdslighed, ikke-idealisme, ikke-metafysik, ikke-kun tro:

hvorfor i alverden skulle nogen evt. forudantage at: verden, materien ikke er sin egen fuldt tilstrækkelige "danner" og evindelig og evig

––––—

( de flest communistkinesere, og sovjetter er vist af den holdning, de lever jo i kår hvor religiøs trøst næppe er behøvet af nogen mennesker):