Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Twilight: Breaking Dawn — Part 1.

Fjerde ombæring af teenagevampyrfilmserien ’Twilight’ er leveringsdygtig i smukke billedkompositioner, spektakulær arkitektur samt strejf af hårdt tiltrængt selvironi. Men den kræver også en høj tolerance for såvel patos som mangel på fortællemæssig fremdrift
Fjerde ombæring af teenagevampyrfilmserien ’Twilight’ er leveringsdygtig i smukke billedkompositioner, spektakulær arkitektur samt strejf af hårdt tiltrængt selvironi. Men den kræver også en høj tolerance for såvel patos som mangel på fortællemæssig fremdrift
Kultur
17. november 2011

Fjerde ombæring af teenagevampyrfilmserien Twilight er mest for de i forvejen forgabte.

Den dødelige pige med det grinagtigt yndefulde navn Bella Swan (Kristen Stewart) overhører sin varulveven Jacob Blacks advarsler og gifter sig med vampyrhugget Edward Cullen (Robert Pattinson). Da hun kort efter mod forventning bliver med barn, har vi balladen.

Filmen er leveringsdygtig i smukke billedkompositioner, spektakulær arkitektur i majestætiske skovområder samt strejf af hårdt tiltrængt selvironi. Men den kræver også en høj tolerance for såvel patos som mangel på fortællemæssig fremdrift. Navnlig første akts omklamrende lydside og sødladne skildring af de to stjerner vidner om, at serien hviler en tand for trygt i sin egen succes.

Stephenie Meyer er mormon, og meget er skrevet om Twilight-universets konservative budskaber. Man må da også sige, at en teenagegraviditet sjældent har taget sig så uattraktiv ud som her. Så husk for guds skyld gummi, hvis du står og skal på scoreferie til Transsylvanien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her