Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Tyske technohumorister spænder atter buen uden at spænde ben

Modeselektor manifesterer sig som enehersker af den udadvendte techno, mens duoens bagstræberiske kolleger i Justice slider kraftigt på dens glammede discoformel
Kultur
30. november 2011

Vi har at gøre med et par duoer fra hver deres europæiske hovedstad. De laver begge eksplosiv elektronisk musik, der gjorde dem til to af de allermest brandvarme navne i midten af nullerne. Men her stopper sammenligningerne også, for mens Justice fra Paris mildest talt skuffer med en mærkværdigt bagstræberisk og glammet, slammet og puddelrocket houseudgydelse, fortsætter Modeselektor med at spænde buen på det eklektiske udtryk, som de to stærkt underholdende og humoristisk glimtende berlinere selv har døbt ’maksimal techno’. Det brister akkurat ikke for tyskerne, som tværtimod lyder mere velsmurte, synkroniserede og fokuserede på Monkeytown sammenlignet med de mere sprælske og uregerlige Hello, Mom! (2005) og Happy Birthday! (2007). Dermed ikke sagt, at Modeselektor synes væsentligt mere kedelig i denne ombæring — blot mindre roddet og uregerlig.

Der er stadig alt fra øvelser ud i hiphoppen, dancehall, glitch, electro house og dubstep til indieekkoer fra trevler af Thom Yorkes opklippede stemmebånd.

Når man har den udsøgte oplevelse at se Modeselektor spille live, hvad senest skete i KPH Volume på Enghavevej tidligere i november, forstår man, hvilket sublimt sammenspil de to leverer. Gernot Bronsert og Sebastian Szary ligner en harmonisk organisme når deres foroverbøjede kroppe fordeler de fire arme mellem mixerpulten myriade af knapper og taster.

 

Parodier med power

På tidligere udspil har Modeselektor sjovt nok arbejdet en hel del adskilt i studiet, men denne gang har overført live-settenes symbiose til beatmageriet, og det kan høres. Monkeytown er fra ende til anden en grower, der giver et enormt pay-off til den tålmodige lytter i form af en delikat og nænsom detaljerigdom — selv i de mest brutale skæringer.

Tålmodigheden til trods er der ingen lige så suverænt opbyggede triumfer som fx »Goodspeed« på det tredje rendyrkede Modeselektor-udspil, men klimakserne skorter det ikke på. »Pretentious Friends« er Modeselektor-humor, når det er bedst. Tidligere har gruppen lykkedes med at parodiere Scooter uden at fornærme nogen, og denne gang er det rapklichéerne, som får en overhaling af gæsterapperen Busdriver på et balstyrisk nummer helt uden bremse. På den dæmpede »Shipwreck« minder Modeselektor om, at musikken er andet end et party-outfit, alt imens kæmpefanen Thom Yorke lægger abrupte udbrud på den rastløst tikkende produktion, som lyder mere af Radiohead end parternes tidligere samarbejder.

Monkeytowns højdepunkt er dog den klassisk skurrende Grillwalker, hvor de tyske konstruktivister broderer stilsikkert, men forcerende oven på de stadig mere nærgående effekter af udklingende vokal og glitchende rumklang. Når beatet igen rammes, indrammes nummeret fra det uhåndgribelige til det noget nær ubegribelige — og planter sig i mellemgulv og hukommelse.

 

Grumsede idéer

Anderledes forglemmeligt synes genhøret med franske Justice, der væltede verden i 2007 med et debutalbum, der hørbart samlede tråden op fra bysbørnene Daft Punks electro house. Mindre udspekuleret, mere intimiderende, industrielt og forvrængende tæskede Justice floorfillers efter en generation af neonpushende clubkids. Hele fire år er der gået siden sidst, og studiealbum nummer to skuffer fælt, fordi det ikke rigtig lukker lytteren ind i en fest, der reelt også har været forbi i mange år. Som titlen Audio, Video, Disco mere end antyder, kigger Xavier de Rosnay og Gaspard Augé endnu mere tilbage i denne ombæring, og selvom de resulterer i nogle hist og her labert eksplosive udladninger, der lige så vel kunne have hærget på debuten (fx »Civilization«), så trætter den puddelrockede indpakning med masser af pumpede guitarsoli og syntetiske overdrivelser godt op grundigt (fx »Canon«).

Det rykker kortvarigt i korpusset, men rykker ikke på noget i opfattelsen af Justice, hvis uvarierede discoglam-filter er en skuffelse, der dårligt dechifreres til klare idéer. Ikke mindst, når de sættes op mod den nysgerrighed, der driver til stadighed værket hos duokollegerne i Modeselektor.

 

Modeselektor: Monkeytown (Monkeytown). Er udkommet

Justice: Audio, Video, Disco (Elektra/Ed Banger). Er udkommet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her