Kulturoplevelser hitter som julegaver

Kirsten og Majken skal se Kældermennesket i Skuespilhuset den 25. januar 2012. Stykket fik fine anmeldelser i år, og Kirsten mangler ikke noget som helst til sit hjem eller sig selv. Derfor har hendes datter, Majken, købt en teaterbillet til sin mor og sig selv i julegave.

Der er langt færre blomstervaser, vinkarafler, herresokker og brødkurve af stof under juletræet i år. Grøn tankegang og antimaterialisme gennemsyrer danskernes valg af julegaver. Derfor køber vi i stigende grad musikoplevelser, balletforestillinger, biografture og adgangskort til kunstmuseer til hinanden.

En ny befolkningsundersøgelse fra Interresearch for Dansk Erhverv viser, at hver fjerde dansker regner med at give oplevelser i julegave i år. Og samtidig svarer 46 procent, at de giver flere oplevelsesgaver end for to år siden.

Også en række større kulturinstitutioner, Information har talt med, oplever en stigende interesse for oplevelsesgaver op til jul.

»Vi oplever generelt en øget interesse for gavekort. Alene den seneste måned har vi solgt knap 2.000 gavekort til en gennemsnitlig værdi af 810 kr. Det er 463 flere end samme måned sidste år,« siger Eva Hein, der er kommunikationschef på Det Kongelige Teater.

Christine Feldthaus, der er livsstilsekspert, mener, at bølgen kommer nu, fordi vi ikke længere mangler noget, og at det er gået hen og blevet dårlig stil at »fise ind på Strøget og købe en Guccitaske«.

»Så kan du få så meget mere street-cred ved at vælge den helt rigtig koncert eller teaterforestilling end den der lede vase fra Holmegaard. Det bliver anset som nederdrægtigt og borgerligt at komme med en gave fra Imerco. Vi har fået forstoppelse af ting, der kan pakkes ind i gavepapir,« siger hun.

En bæredygtig gave

Bent Meier Sørensen, der er lektor i ledelsesfilosofi på CBS, mener, at man med kulturoplevelsesgaverne rammer en tendens, hvor det giver mere status at vise dannelse frem for sin rigdom. For vi rammer ned i den tid, hvor vi har mere brug for at styrke ånden end at dyrke det materielle.

»Gaven går ind i et større perspektiv, hvor vi signalerer, at det kulturelle er vigtigere end de økonomiske statussymboler,« siger han.

Hvor en tur i Operaen tidligere var forbeholdt de finere kulturelle kredse, og publikum til en fernisering i Kødbyen var firstmovers, rammer tendensen ikke længere kun de akademiske kredse og progressive hipstere. For den brede middelklasse har også for længst luret, at det der med lave fælge på bilen ikke rigtig er et hit længere. »Middelklassen har en klar fornemmelse af, hvad der er a la mode: De vil også være kulturelle,« siger Bent Meier Sørensen.

Siden finanskrisen ramte os i 2008 har vi tænkt nyt i forhold til de sædvanlige julegaver, vi plejer at købe til hinanden.

Christine Feldthaus peger på, at når nu vi har vi givet geder til Ghana og rismarker i Filippinerne de seneste tre år, trænger vi til fornyelse. Men i stedet for at frelse nogen derude, så handler det nu om at søge tilbage til den hjemlige kulturkreds og frelse os selv.

»Men det kan godt gå hen og blive lidt for frelst. Det hele skal have en aura af, at man har tænkt sig om,« siger hun.

Og man har netop tænkt sig om på miljøets vegne, hvis man skrotter det materielle og vælger det kulturelle. For en teaterforestilling sætter ikke nær så mange CO2-fodspor som en ny iPod eksempelvis.

»Oplevelsen er en mere bæredygtig gave,« fastslår Rasmus Wiinstedt Tscherning, der er direktør hos Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.

En gave, man husker

Ud over at vise vores kulturelle dannelse og omtanke for miljøet så har kulturoplevelserne også en anden klar gavefordel: Forskning viser, at et oplevelsesgave bliver husket langt længere ud i fremtiden end en brugsgenstand, forklarer Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.

»Hvis man giver ting, så glemmer folk det, men hvis du giver en oplevelse, så huskes det. Og jo mere man er sammen om en oplevelse, jo mere den er fælles, jo mere kan man huske den,« siger Rasmus Wiinstedt Tscherning.

For gaven brænder sig netop mere fast i erindringen, når vi oplever sammen med andre. Hvor 90’erne gadgets og accessories var enmandsoplevelser, har de kulturelle julegaveoplevelser typisk en mere social karakter. Man går jo ikke alene i Operaen. Typisk tager giveren selv med, eller også gives den kulturelle oplevelse til flere personer. Det går også godt i spænd med tidsåndens fokus på socialt samvær og nærhed.

»Tidligere var der fokus på det individuelle forbrug. Men med en oplevelsesgave giver man også ofte noget af det mest dyrebare, man har, nemlig ens egen tid. På den måde er den type gave et meget genialt koncept,« siger Bent Meier Sørensen.

Hele denne oplevelsesfære, vi lever i, er netop karakteriseret ved, at vi i højere grad netop vil lave noget sammen med andre. Rasmus Wiinstedt Tscherning kalder det også en sund mentalitetsændring i befolkningen: »Oplevelser fylder ikke meget under træet, men de fylder mere i hjerte og sind,« siger han.