Læsetid: 5 min.

Det ligner en joke

Lars Bent Petersen laver ikke kun klassisk konceptkunst for at kritisere kapitalismen, men også for at prøve at leve sig ind i begæret
Lars Bent Petersen laver ikke kun klassisk konceptkunst for at kritisere kapitalismen, men også for at prøve at leve sig ind i begæret
2. december 2011

Bedømmelse: 4/6 stjerner

Det ligner en joke. Fetich-objekt-kritik på et galleri. Se her, vi gør nar af alle de dyre ting, der lokker med falsk lykke, og kritikken kan blive din for kun 58.000 kroner, lige til at hænge på væggen og få dit hjem til at ligne en kulturradikal million.

Lars Bent Petersen har optaget et lån for at kunne købe en Louis Vuitton-taske. Tasken står på gulvet imellem forbrugslånskontrakten med banken og reklamen fra magasinet Vogue for Louis Vuitton. Og værket One and three Bags ligner også umiddelbart en nuttet protest.

Men heldigvis forholder det sig ikke helt så simpelt. Det er trods alt ikke street art. Og Lars Bent Petersen er ikke ved at starte en ny Occupy Louis Vuitton-bevægelse, der forudsætter det, den kritiserer.

Tværtimod prøver den at leve sig ind i det kapitalistiske begær. Ligesom i det verdensberømte første officielle konceptuelle kunstværk, Joseph Kosuths One and three Chairs fra 1965, stiller Lars Bent Petersen spørgsmålet: Hvad er virkeligt her?

Kosuth viste i One and three Chairs en ordbogs definition på en stol, en stol og et billede af stolen.

Lars Bent Petersen viser med billedet den status, som omgærder Louis Vuitton- tasken. Uden den status ville tasken intet være værd. Tasken bliver ikke solgt for sine enestående egenskaber til at holde på nøgler, kort og briller, men fordi den er status. Tasken, der står på æsken på gulvet, er lille og sort. Og dens værdi dokumenteres ikke kun af reklamen, men så sandelig også af papirerne fra Nordea, der viser, hvad status er i kroner og øre, nemlig 13.600 kroner, finansieret med et forbrugslån der løber op i 14.444 kroner, og som afdrages med 700 kroner om måneden i et antal måneder, der helt sikkert ikke går op i 14.444. (Og så er der nogen, der ikke kan forstå, at vi hele tiden behøver at vækste! Banken giver en garanti på et beløb, som Lars Bent fører videre til Louis Vuitton, som fører den endnu højere op i det store kapitalistiske system. Vækst er en selvmodsigelse. Vi vækster for at bevare og blive på status quo. Men selvfølgelig, når det er banker, der driver vores drømme, så skal der jo også være noget til dem. Og så har vi ikke andet valg end at følge trop og levere.)

Degradering

Man kunne med rette indvende, at det hele blot er Marx’ varefetichisme på nye tasker. Lars Bent Petersens status er reduceret til de penge, som han må låne sig til for at kunne realisere drømmen, hvilket næsten ikke kan blive værre — hvilken degradering, et forbrugslån, hvor er det lavt. Men heldigvis kan Louis Vuitton hæve ham op af tomrummet og slaveriet og gøre hans arbejde og evige afbetalinger meningsfulde. Og så er det pludselig ikke tre tasker længere, men én, for så lever vi jo pludselig i den verden, som reklamerne lover os. Hvilket man ikke skal sidde lang tid på en fortovscafé og betragte mennesker som hyggeligt tidsfordriv for at observere. For det kan vel ikke være tilfældigt, at venner går ens klædt? Ens tøj, ens hår, samme mærker. Variationerne ligger altid inden for samme snævre niveau. Naturligvis, for ellers ville symbolerne jo ikke virke, så ville tasken blive til tre, og det hele ville blive lige så meningsløst, som Marx forudså.

Værket One and two Dreamworlds er et foto fra Freud-museet i London, hvor man kan se Freuds paraply, hængt på væggen ved siden af en Louis Vuitton- paraply. Det handler om drømme, dem fra reklamerne og dem, vi har i hovedet om natten. Men som vores ens venner minder os om, er symbolernes verden også den virkelige verden. Vi adskiller ikke længere det praktiske og fantasmagori, vi stiller ikke længere spørgsmål ved det 5.000 kroners dyre lagen fra Calvin Klein, men accepterer fuldt ud dets berettigelse og funktion, om ikke som tisselagen så dog som trøst. Faktisk er værket med tasken ikke meget værd uden værket med paraplyen, for paraplyen hæver kritikken af denne symbolverden et niveau op ved at sammenligne drømmene. Hvor vi før realiserede os selv ved at komme os selv nærmere, realiserer vi nu os selv ved at læne os op ad andres forventninger.

Status og drømme

I værket Uden titel (50 mg) (Efter Brancusi/Endless column) er konceptmageren og drillepinden Lars Bent Petersen helt oppe på den høje rille, for selvfølgelig er der en vis lighed mellem Brancusis berømte søjle og formen på en Viagra-pille. Og selvfølgelig er det oplagt både med de falliske referencer og hentydningerne til at kunne præstere. Det er jo et helt liv, vi ser i det lille udstillingslokale. Status og drømme er det, der gør livet værd at leve. Og sex er det eneste, der binder os sammen med vores elskede. Nu mangler kun værdierne, og minsandten om Lars Bent ikke er gået the full monty med fire tunge guldmalerier på 30 x 40 centimeter, der består af en klassisk blindramme, der er forgyldt med 24 karat guld. Og han er ikke stoppet her, han har installeret webcam i penis og er gået full full monty med skruer i guld, der holder ingenting på plads i tomme rammer, fordi galleriet og kunstværket er det ultimative fetich-objekt, en genstand for tilbedelse, status og drømme. Det er guldskruen som det ultimative symbol på overskud og som et symbol på, at symbolet er det mest virkelige. Det, man hænger på sømmet, kommer først i anden række.

Det er de gode ideer og de overlegne referencer, der redder Det lånte begær og andre ting fra at blive en pinlig kapitalismekritik. Det er stadigvæk lidt pinligt, men lader man tvivlen komme ham til gode og accepterer, at han virkelig forsøger at trænge ind i det begær, som er født og som næres af reklamerne, og som er benzin for kapitalismen, og at han ikke bare er stuntman af guds nåde, så er det ok og et besøg værd.

 

’Det lånte begær og andre ting’ hos Bendixen Contemporary Art, Palægade 5, København, til d. 22. december

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer