Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Den sidste rejse

Kultur
15. december 2011

Fra Jydekompagni til Skydekompagni — præmissen i Lasse Spang Olsens (LSO) morbide komedie Den sidste rejse er for så vidt lovende: Filmens Finn Nørbygaard er som virkelighedens gået på røven økonomisk da hans makker Jacob Haugaard tilsyneladende dør på voldsom vis. Subsistensløse Finn opdager dog, at Jacob stadig er iblandt os og har taget hul på et nyt og drabeligt dobbeltliv i Sverige.

Udførelsen er derimod umanerligt uelegant. LSO har aldrig lignet et lysende instruktørtalent, og Den sidste rejsemangler omtrent alle essentielle ingredienser: Timing, tempo, vittige replikker, figurer med en eller anden form for appel, osv. Værst er de talrige statiske dialogscener, der nådesløst udstiller Haugaards begrænsninger som skuespiller. Men heller ikke actionsekvenserne imponerer — faktisk er flere af dem sjusket eksekveret. Hvis filmens flash back-struktur næsten signalerer respekt for tilskuerens begavelse, saboteres dette snart af en strid strøm af vulgaritet samt dødfødte jokes (som når vi skal tro, at bedemænd kan sætte omsætningen i vejret ved at græde kunden op i ansigtet). De hjerteløse gags og det rå persongalleri leder uundgåeligt tanken tilbage til LSOs I Kina spiser de hunde(1999), men LSO har ikke antydningen af den films manuskriptforfatter Anders Thomas Jensens repliksans. Der er mere talent i »Arvid, du er verdens kedeligste mand. Jeg har kraftedeme set pollental, der var sjovere end dig« end i hele Den sidste rejsetilsammen.

Den sidste rejse. Instruktion og manuskript: Lasse Spang Olsen. Dansk (alt for mange biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her